Yala Nationalpark – Safari på Sri Lanka

Sri Lanka Leopard Yala Nationalpark
Yala Nationalparken har en høj kocentration af leoparder. Du skal dog alligevel være heldig for at få øje på en. Foto: Casey Klebba, CC BY-SA 4.0

I det sydøstlige hjørne af Sri Lanka ud til Det Indiske Ocean ligger en nationalpark på størrelse med Lolland, Yala Nationalparken. Med sin uberørte natur og rige dyreliv tåler den nemt sammenligning med Afrikas mere berømte naturparker og byder på mindst lige så uforglemmelige safarioplevelser. Ønsker du at kombinere afslapning og unikke naturoplevelser på din næste ferie, er det derfor oplagt at rejse til Sri Lanka.

Ferie med enestående naturoplevelser

Rejser du til Sri Lanka, kan du bruge et af Hideaways’ håndplukkede hoteller som udgangspunkt for oplevelsesrige safarier ind i den store park. På turene kan du være heldig at møde den sjældne Sri Lanka leopard. Yala Nationalparken har således den højeste koncentration af leoparder i verden, men der er selvfølgelig ingen garanti for at se det sky kattedyr på et besøg i parken.

Leoparden er dog bare én af de mange dyrearter, du kan møde på en udflugt ind i Yala Nationalparken. Leoparderne deler således parken med for eksempel majestætiske elefanter, som lever i store flokke her, frygtindgydende krokodiller, sorte læbebjørne, vandbøflerne, livlige aber og ikke mindst et utal af farverige fugle.

Leopard Yala Nationalpark
Leoparder er mestre i at skjule sig, men du kan alligevel være heldig at spotte en i Yala Nationalparken. Foto: Patty Ho, CC BY 2.0

Det er desuden ikke kun muligheden for at se eksotiske dyr, der gør en safari i Yala Nationalparken til en unik oplevelse, du bør unde dig selv på en rejse til Sri Lanka. Eksotiske dyr kan man jo bare se i en zoologisk have, hvis det er det man vil.

I Yala Nationalpark, der er en af de største nationalparker på Sri Lanka, kan du først og fremmest opleve dyrene i deres naturlige omgivelser. Dertil kommer det ekstra element af spænding, der opstår, når du dybt koncentreret spejder efter dyrene inde mellem træerne. Det er ofte her guiderne kommer til sin ret. Parkens “rangers”, som kender området indgående, kan således ofte spotte dyrene på lang afstand.

Yala Nationalpark
Der er gode chancer for at møde nationalparkens største beboer, Sri Lankas egen underart af den asiatiske elefant. Foto: José Ozorio, CC BY 2.0

Fra jagtmark til nationalpark

Yala Nationalpark, som dækker et areal på omkring 130.000 hektarer, er opdelt i fem blokke. Nu til dags er to af disse åbne for besøgende. Den mest populære er den sydligste blok 1 (Palatupana), som under det britiske kolonistyre var en jagtmark forbeholdt landets elite. I dag er det blandt andet her, at en stor del af parkens bestand af leoparder holder til.

Det bedste tidspunkt at besøge Yala Nationalparken er normalt i tørtiden mellem februar og juli, hvor dyrene kommer mere ud i de åbne lysninger og samles omkring vandhullerne. Du kan læse mere om parken på den officielle hjemmeside.

Biæder
Der er et rigt fugleliv i Yala Nationalparken. Mere end 200 forskellige arter er registreret i parken. Her en biæder. Foto: C Fotografia, CC BY 2.0
Krokodille Yala
Der findes to krokodille-arter på Sri Lanka, som begge lever i Yala Nationalparken. Foto: Amila Tennakoon, CC BY 2.0

Rejser til Sri Lanka

Safarierne i Yala Nationalparken foregår oftest i jeeps, og du kan både bestille både halv- og heldagsture. Selvom de fleste dyr i parken ikke opfatter disse jeeps som farlige, og du derfor ofte kommer overraskende tæt på, bør du medbringe en god kikkert for at få mest mulig ud af oplevelsen.

Rejser du du Sri Lanka for at bo på et af Hideaways håndplukkede hoteller nær nationalparken, hjælper hotellet gerne med at arrangere din safari. I programmet hos Hideaways er hoteller, der ligger så tæt ved parken, der ikke er indhegnet, at der ofte er “besøg” af forskellige dyr i haven eller ved poolområdet.

Læs mere om rejser til Sri Lanka med Hideaways

Tags fra artiklen
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere