Bjerge og i særdeleshed vulkaner har altid haft en særlig fascinationskraft i forhold til os mennesker, og hvad er mere nærliggende end at tænke på Syditalien i den sammenhæng?
Syditalien er hjemsted for hele to af Europas højeste vulkaner: Etna på Sicilien og Vesuv i Campania, hvor Napoli er hovedstad.
Vesuv, som er betydeligt mindre end Etna, har i historisk tid været langt den mest destruktive af de to, med ødelæggelsen af Pompeji på “generaliebladet” som en af historiens mest berømte naturkatastrofer.
Etna på Sicilien går ganske ofte i udbrud; faktisk går der typisk kun få år imellem. Udbruddene har dog i vor tidsalder hidtil været betydeligt mindre dødbringende end Vesuvs.
Læs mere og se videoer om Etnas hidsige temperament her
Til gengæld har vulkanen en helt særlig plads i den antikke verdens mytologi. Dette føjer en vis mystik til den storslåede, sicilianske natur – og det er sjovt at sidde på en solbeskinnet terrasse på Sicilien og drikke et glas rødvin, mens man beundrer synet af sneklædte Etna og tænker på alle de myter og legender, der knytter sig til dette utilregnelige bjerg.
Foto: Sikke et smukt syn! En typisk siciliansk mark med forårsblomster – og på Sicilien starter foråret allerede i februar. Sicilien er en notorisk frodig ø, hvor flora og fauna har helt særlige, gavnlige betingelser. Vulkanen Etna gøder jorden med mange mineraler, hvilket de sicilianske bønder er taknemmelige for. Det gør høsten af afgrøder ekstra rigelig, og afgrøderne selv ekstra velsmagende. Billedet tilhører Hideaways
Er du en ægte lisnyder? så er denne rundrejse måske noget for dig
Den enøjede kyklop havde sin smedje under Etna
I klassisk tid hed det sig, at ildguden Vulkan (Hefaistos på klassisk græsk) boede under Etna. Det er måske få ud over dem, der er belæste inden for klassisk mytologi, der har kendskab til den temperamentsfulde gud Vulkan – det til trods for, at guden faktisk dannede inspiration for en planet og et kapløb i den ikoniske rumserie Star Trek. Han var gud for ild, smedekunst og vulkaner, og ifølge nogle myter var han gift med kærlighedsgudinden Venus.
Ifølge en kendt myte drev Vulkan ild-dæmonen Adranus ud fra bjerget – en historie, der utvivlsomt var inspireret af datidens menneskers hyppige oplevelser med det dramatiske syn af lava, der sprøjtede ud fra Etna. De voldsomme kræfter, der rumsterede under jorden, kendte man dengang ikke meget til de naturlige forklaringer på. Derfor søgte man sine forklaringer i myter, forestillinger og historier.
At jage en ild-dæmon ud fra et bjerg klarer man selvfølgelig ikke alene, selv som gud. Ifølge græsk og romersk mytologi fik Vulkan hjælp af kykloperne; en slags enøjede monstre, der fascinerer de fleste, der stifter bekendtskab med dem gennem litteratur, film eller kunst.
Baseret på de beskrivelser, man har af kykloper, blandt andet hos den græske forfatter Homer, var de på størrelse med giganter, og levede et vildt og lovløst liv på øer og i bjerge. De havde ingen dannelse eller sociale manerer, og hverken respekt for mennesker eller guder – dog må de, hvis mytologien skal hænge sammen, have haft tilstrækkelig respekt for Vulkan til at acceptere at arbejde i hans smedje under Etna.
Foto: Kykloperne var nogle vilde og farlige karle, ifølge de græske myter. Her kyklopen Polyfemus, der blev blindet af søfareren Odysseus, som hævn for at have spist seks af hans mænd. Mytologien vil vide, at kykloperne hjalp til i smedjen under Etna, som blev styret af guden Vulkan. Billedet er lagt online af Guido Reni (Wikimedia Commons)
Sikelerne var et af Siciliens oprindelige folkefærd
Homers værk “Odyseen”, der handler om en farefuld (fiktiv) rejse på havet er kilde til de fleste af de legender, der knytter sig til Etna. Men det er sandsynligt, at nogle af dem har sin rod helt tilbage til sikelerne, som var et oprindeligt folk på Siciliens østkyst.
De levede formentlig på Sicilien længe før både grækerne og fønikerne, og man anslår, at de ankom til øen i perioden omkring år 1.000 før Kristi fødsel. Man ved desværre kun meget lidt om de oprindelige folkefærd på Sicilien, da de blev stort set komplet assimilerede med grækerne i løbet af få århundreder, og deres særegne træk på den måde fortaber sig i historiens tåger. Dog er der fundet arkæologiske tegn på, at sikelerne i længere tid end de andre oprindelige folk på Sicilien opretholdt deres særlige civilisation sideløbende med den græske.
Man ved ikke, hvorfra sikelerne kom, men et bud lyder på Ligurien eller det daværende Latium, som i dag heder Lazio – den frodige region, hvor Italiens hovedstad Rom ligger.
Empedokles versus Etna – gæt hvem der vandt
Den berømte græske filosof Empedokles var en af de historiske skikkelser, der, som mange andre filosoffer, forfattere, poeter, kunstnere og rejsende igennem århundrederne var stærkt fascineret og inspireret af Etnas faretruende kræfter og majestætiske skønhed.
Empedokles er især berømt for at have kortlagt de fire elementer i naturen: Ild, vand, jord og luft. I den sammenhæng var han naturligvis også stærkt optaget af et voldsomt naturfænomen som vulkaner.
Lidt ironisk på en tragisk måde er det, at han blandt andet er kendt for at formulere de poetiske (og sande?) ord fra år ca. 430: “Vi gør ikke det, vi burde; Men hvad vi ikke burde, det gør vi; Og læner os op ad tanken om, at Skæbnen vil bære os igennem.” Hvad Empedokles nok helt konkret ikke burde have gjort, var at kaste sig ned i Etnas krater for at bevise, at de gasarter, der siver op fra vulkanens indre, ville understøtte hans kropsvægt.
Skæbnen var ikke venligt stemt overfor den stakkels mands forehavende.
Foto: Etna går ofte i udbrud, og lavaen, der sprøjter op, er et magisk smukt og frygtindgydende syn, som igennem historien har skabt grobund for et utal af myter. Man har lidt svært ved at forstå, at den græske filosof Empedokles turde kaste sig ned i dette krater. Det gik heller ikke helt efter planen. Billedet tilhører Hideaways
Etna i vor tid
I dag er Etna en kendt og elsket destination for rejsende på Sicilien. En tur op ad “A’ Muntagna”, “Bjerget”, som det hedder på lokal dialekt, er helt klart et must, når man holder ferie på den skønne ø.
Der er to hovedveje til Etna: Sydfra, hvor du kan tage en svævebane eller gå op til 2.900 meters højde, hvorfra der er ca. 4 timers trekking i vente, til du når krateret.
Nordfra kan du tage busser eller gå op til observatoriet, som ligger i 2.400 meters højde. Derfra kan du gå op til krateret.
Etna er et bjerg, man naturligvis skal have den største respekt for (man vil nødig ende som Empedokles) så det er altid tilrådeligt at være i følgeskab med en erfaren guide, når man tager turen helt op til krateret. Da vejret i denne højde desuden kan skifte meget hurtigt, er det også nødvendigt at klæde sig godt på med fornuftige vandresko og varmt tøj, samt at medbringe lidt mad og drikkevarer.
At udforske Etna er dog alle anstrengelserne værd: Det på sin vej op ad bjerget at skue ud over de frodige omgivelser, hvor citrus-plantagerne og skovene står tæt langt under en, er en stor oplevelse. At kigge ned i krateret er uendeligt fascinerende.
Læs mere om rejser til Sicilien med Hideaways her, hvor du også kan bestille din ferie online
