Hos Hideaways kan vi ikke få nok af Portugal og det virker som om vi ikke er de eneste. Vores venner fra Turismo de Portugal har i samarbejde med analyseinstituttet Intercampus gennemført 834 interviews med turister på vej hjem fra ferie i Portugal.
De rejsende fra England, Tyskland, Holland, Frankrig, Brasilien, Spanien og Skandinavien. Hovedkonklusionerne var, at hele 92% af de adspurgte var tilfredse med deres ferie, 91% vil med sikkerhed eller stor sandsynlighed vende retur indenfor de kommende 3 år og 42% var positivt overraskede over deres ferieophold i Portugal.
De fleste af de interviewede ville beskrive Portugal som ”et land med et godt klima, god mad, dejlige strande og en imødekommende lokalbefolkning”. Før ferien var folks forventninger højest til følgende elementer: Klima, strande, gæstfrihed, gastronomi samt kultur og historie. På alle parametre levede
Portugal op til turisternes forventninger, men når de efter ferien blev bedt om at nævne de parametre, der bedst beskriver Portugal som ferieland fik både gastronomi, ”en venlig lokalbefolkning” samt en smuk natur større vægt.
Skandinaviske turisters besvarelser afviger ikke markant fra gennemsnittet, dog har information på internettet markant større betydning i Skandinavien end i de andre lande, der er omfattet af undersøgelsen. Tilsvarende har rådgivning fra rejsearrangører samt inspiration fra dagspressen relativt stor betydning i Skandinavien.
Nok så interessant er det, at 50% af de skandinaviske turister var helt sikre på, at ferien skulle afholdes på den Iberiske Halvø. Valget af rejsemål stod udelukkende mellem Spanien og Portugal.
Læs mere om Portugal her på bloggen eller besøg Turismo de Portugal.