Tid til tanker i Thailand

Tid til tanker i Thailand

Thailand har længe været mine drømmes land. De smukke, milde mennesker, varmen, naturen, det lune hav og den krydrede mad. Nu har et tankeeksperiment fået mig til tasterne. Et relativt nyt turistmål i Krabi-provinsen – fiskerlejet Klong Muang – er målet for virkeliggørelsen af mine drømme.

Sol og varme, smukke, smilende mennesker…

…kridhvide strande og knaldblåt vand, skønhed og ro. Det er bare nogle af de ord, jeg gang på gang hører, når vennerne fortæller om Thailand. Et land, jeg aldrig har besøgt. Hvorfor ved jeg ikke. Det lyder jo fuldstændigt vidunderligt. Bare navnene på byer og områder – Hua Hin, Koh Samui, Krabi… Eksotisk, varmt og fyldt med eventyr.

Jeg er faldet for fiskerbyen Klong Muang, et relativt nyt turistmål, der ligger i Krabi-provinsen. Jeg ser allerede mig selv, barfodet og iført en hvid skjortekjole slentre hen ad den tre kilometer lange, lysende Klong Muang Beach, alene med mine tanker og en glødende solkugle, der langsomt er på vej ned i horisonten. Hist og her bryder små grønne øer Andamanhavets uendelighed, mens klipper nærmest vælter ned i det lune vand.

Klong Muang ligger i Krabi-provinsen

Når det bløde aftenmørke lægger sig over fiskerlejet, fortættes duftene fra restauranterne, hvoraf flere ligger direkte på stranden. Thaimad smager godt i København, men her smager den garanteret bare sådan helt rigtigt. Og da jeg elsker fisk, må dette lille fiskerleje være det perfekte spisested.

Den blide aftenbrise kærtegner mine bare arme, endnu solvarmt sand nusser mine fødder, stjernerne blinker og duften af hav kildrer lugtesansen. Jeg er træt på den der helt vidunderlige, afslappede måde, som ferie, ro, varme og skønhed kan fremkalde. Det er tid til at putte sig under kølige lagner og glæde sig til morgendagen. Svømme i solopgangen, massage på stranden, læse i skyggen af en palme og måske snuppe en lille lur, sejle ud i det blå – udforske kysten, de små øer, hulerne eller tage dykkermasken på og undersøge, hvad havet gemmer.

Jeg kan allerede fornemme solen, stranden, varmen…

Jeg kan allerede fornemme solen, stranden, varmen, smage den grillstegte fisk, den kolde thai-øl Singha og den kølige, friske kokosmælk, der læsker så godt i varmen. Snart bliver drømmen til virkelighed. Jeg har booket.

Hideaway i Thailand

Klong Muang, der ligger ca 12 km nord for turistbyen Ao Nang, er et relativt nyopdaget område turistmæssigt set. Og det betyder(endnu) en helt anden ro og autencitet end i de mere populære badebyer. Så trænger du til fred, afslapning og lange dovne dage ved strand og hav, er det lille fiskerleje sagen. Restauranterne er få, men gode, og tilbyder både thai og internationalt køkken, her er hyggelige barer og lidt, men fin shopping. Hoteller og resorts har, for de flestes vedkommende, 3 til 5 stjerner, så din midlertidige bolig i Klong Muang er bare skøn at vende hjem til efter strand, hav og masser af sol.

Hvis det ikke lyder som et lille paradis…

Turen til Thailand og Klong Muang

Rejsen til Thailand, og det gode, centralt beliggende hotel: Hideaways kan hjælpe med alle dine ønsker. Med mange års erfaring er vi specialister i at finde de nemmeste rejseveje og de bedste hoteller til gode priser. Uanset om gruppen består af en, tre eller måske otte rejsedeltagere. Se alle rejser til Thailand her

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Lilla Loft

Fra pulserende Barcelona til fredeligt strandliv i Badalona

Det er vidunderligt at være på storbyferie, men det kræver også en...
Læs mere

Skriv et svar