Ti ting du bør opleve på din rejse til Santorini

De smukke panoramaudsigter over havet og de charmerende, karakteristiske møller er noget af det, du vil huske fra din rejse til Santorini med Hideaways. Foto: Mtyslav Chernov
De smukke panoramaudsigter over havet og de charmerende, karakteristiske møller er noget af det, du vil huske fra din rejse til Santorini med Hideaways. Foto: Mtyslav Chernov

Som vi for kort tid siden skrev om, har vi hos Hideaways nu fået Santorini som nyt rejsemål. Her har vi håndplukket et par virkelig lækre hoteller til dig, der går op i kvalitet, stemning og æstetik til rimelige priser. Hideaways sørger for at finde hoteller, der ligger lidt væk fra de steder, hvor feriegæster kommer i massevis, og du vil dermed kunne få en mere autentisk rejseoplevelse, når du vælger os.

Læs mere om, hvad du kan forvente på en ferie til Santorini

Santorini er indbegrebet af afslappet græsk øliv

Santorini kan beskrives som selve indbegrebet af en græsk ø, med kridhvide huse, hyggelige tavernaer, naturskønne klippeomgivelser – og du er aldrig særligt langt fra klart badevand med en indbydende temperatur. At bade er dog langt fra det eneste, du kan foretage dig på øen.

Byen Fira har nogle af Santorinis bedste panoramaudsigter over calderaen. Nyd dem på din ferie på Santorini med Hideaways. Foto: Tango7174

Foto: Er der noget, der siger græsk stemning som hvide huse bygget på stejle klipper, storslået havudsigt og farvede lanterner, der oplyser de hyggelige, små restauranter? Romantiske aftener er der mange af på dejlige Santorini. Billedet er taget af: Tango7174 (Wikimedia Commons)

Her kan du læse ti hurtige tips til ting, du ikke bør gå glip af, når du holder ferie på Santorini med Hideaways:

 

Dyk, se på kunst, tag på cruise – der er mange muligheder på Santorini

 

  • 1: Dykning. Har du altid drømt om at prøve at dykke, men er du aldrig rigtigt kommet i gang? Så er du kommet til rette sted, når du holder ferie på Santorini. Her er fantastiske muligheder for at dykke for begyndere, da eksotiske fisk svømmer forbi i meget overkommelig afstand fra kysten.
  • 2: Pirat-landsby. Besøg den pittoreske landsby Megalochori, der tidligere blev brugt som gemmested af pirater. Her kan du eksempelvis købe unik, håndlavet keramik, og beundre de flotte 1600-tals-huse, klippeformationer og byens specielle klokketårn.
  • 3: Sejlads. Tilbring en dag på en katamaran-færge. Færgen sejler fra Vlychada havn til Nea Kameni – en lille, ubeboet ø af vulkansk oprindelse.

Udsigterne og strandene er noget af det, der gør en ferie til vulkanøen mindeværdig

  • 4: Panoramaudsigter. Se solnedgangen mens du spiser middag på en romantisk restaurant. Prøv eksempelvis restaurant Aris i Fira, som har nogle virkelig spektakulære panoramaudsigter over calderaen.
  • 5: Kunst, museum og vinsmagning. Besøg Art Space i Exa Gonia. Det er et kunstgalleri, et museum og en vinproducent på en og samme tid. Det æstetisk smukke galleri, der er indrettet i traditionel klippehule-stil, udstiller værker fra græske og internationale kunstnere. Art Space tilbyder guidede rundture på stedet, inklusive vinsmagning.
  • 6: Strandliv. Tilbring en hel dag i total afslapning på en af Santorinis mange lækre, vulkanske strande. Her er farverige strande med både sort, rødt og hvidt sand – og garanti for krystalblåt hav, du vil have lyst til at dykke ned i igen og igen.

 Lokalt bryggeri kæmper for kvalitetsøl

  • 8: Kirke. Mesa Gonia har flere gode oplevelser, der venter på dig. Besøg også Panagia Episkopi-kirken omkring 600 meter uden for Mesa Gonia. Den er en af Santorinis absolut smukkeste kirker, og du vil fryde dig over de mange smukt udskårne ornamenter, der pryder kirkerummet. Dens fredfyldte atmosfære gør den til et perfekt sted at sætte sig, tænde et lys og nyde en stund med stille eftertænksomhed.
 I Panagia Episkopi-kirken i Mesa Gonia på Santorini kan du se smukke træ-udskæringer og finde fred på din ferie. Foto: Olaf Tausch
Foto: Panagia Episkopi på Santorini er en usædvanligt smuk, byzantinsk kirke. Billedet er taget af: Olaf Tausch (Wikimedia Commons)

Akrotiri og calderaen – to af de vigtigste oplevelser på Santorini

  • 9: Cruise. Du skal selvfølgelig på et cruise rundt i calderaen! Hvordan lyder det at bade i Palea Kamenis naturligt varme kilder, og svømme i 35 grader varmt vand? Det er temmelig behageligt, kan vi afsløre. Der er flere forskellige kaptajner og tour-virksomheder, der tilbyder caldera-cruises. I mange tilfælde er lækker mad og kolde drikkevarer inkluderet i prisen. En dag med et caldera-cruise kan ende med at blive en af dine mest uforglemmelige dage på Santorini.
  • 10: Historie. Besøg den arkæologiske udgravning Akrotiri. Akrotiri stammer fra bronzealderen, og man har arbejdet på at udgrave denne lille by siden 1967. Den blev i sin tid ødelagt af vulkanudbruddet i 1627, men netop det, at den dermed blev begravet i aske, gør den usædvanligt velbevaret. Mange freskoer og kunstværker er eksempelvis blevet bevaret intakt under asken. Byen Akrotiri er muligvis inspirationen bag den græske filosof Platons – som dog levede mange århundreder før Akrotiri blev begravet – beskrivelser af Atlantis. Et ø-samfund, der angriber Athen og falder i unåde hos guderne, hvorefter øen forsvinder under Atlanterhavet.
Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Camilla Paaske

Vulkanen Etna føjer mystik til din ferie på Sicilien

Bjerge og i særdeleshed vulkaner har altid haft en særlig fascinationskraft i...
Læs mere

Skriv et svar