Tag med på en af verdens smukkeste togture i Portugal

Linha do Duoro
Linha do Douro i Nordportugal. Foto: Nelso Silva. CC BY-SA 2.0

Er du på ferie i Nordportugal er en tur med Linha do Douro en oplevelse, du bør unde dig selv. Togturen er kåret til en af verdens smukkeste af Huffington Post og er en oplagt mulighed for at tage en pause fra storbylivet i Porto for at udforske den flotte Douro-dal.

Douro-dalen fra første parket

Douro-toglinjen, Linha do Douro, strækker sig omkring 160 kilometer fra Porto mod øst til Pocinho. Oprindeligt kunne man forsætte med toget helt til Barca d’Alva ved den spanske grænse, men den sidste del af toglinjen blev sløjfet i 1988.

En tur på den resterende del af toglinjen er dog stadig en enestående oplevelse, hvor du rejser gennem et af de smukkeste områder i Portugal: Douro-dalen. På turen langs floden passerer toget 26 tunneler og krydser 30 broer, som vidner om den ingeniørmæssige bedrift anlæggelsen af toglinjen var i slutningen af 1800-tallet.

Linha do Douro.
Linha do Douro. Foto: Pablo Nieto, Creative Commons.

Europas ældste vinregion

Undervejs gøres der holdt i flere af Douro-dalens mest charmerende byer, herunder flere som ligger i hjertet af Douro-vinregionen.

Skal man fremhæve én bestemt strækning af Linha do Douro, hvor du bør finde dig en vinduesplads, er det ifølge kendere strækningen fra Régua til Pocinho. Her passeres de storslåede udsigter som perler på en snor, når toget ruller roligt afsted på sporene, som klynger sig tæt ind til klipperne over Douro-floden.

Pinhão på Linha do Douro
Pinhão, en gamle togstationer der gøres holdt ved på Linha do Douro. Foto: Feliciano Guimarães, Creative Commons.

Flere af byerne toget kører igennem undervejs, er desuden besøg værd som for eksempel Pinhão, kendt for portvinsproduktion, og endestationen Pocinho, hvorfra der ikke er langt til Parque Arqueológico do Vale do Côa med de berømte hulemalerier.

Verdens smukkeste vej

Det er også i det nordlige Portugal du finder en af verdens smukkeste kørerturer i bil, for ifølge Avis biludlejning og de mange kunder som har deltaget i undersøgelsen, finder man verdens smukkeste vej i samme område som Douro-toglinjen, Linha do Douro, og det har Mikkel skrevet et indlæg om.

Læs om  den ultimative køreroplevelse i bil i det nordlige Portugal

Trænger du til at komme ud og strække benene, finder du i Douro også nogle af de bedste steder at vandre i Portugal.

Læs mere om vandring i Douro

Rejser til Nordportugal

Vil du opleve de bedste seværdigheder i Nordportugal? De håndplukkede hoteller du finder hos Hideaways, er perfekte udgangspunkter for at udforske denne charmerende region på dagsture.

Tags fra artiklen
, ,
Skrevet af
Mere fra Lars Henriksen

Li Troni Residence på Sardinien – godt lejlighedshotel til børnefamilien

Li Troni Residence på Sardinien er et nyere byggeri med ferielejligheder, der...
Læs mere

Skriv et svar