Tag hele familien med på ferie til Gran Canaria

Sandslot-paa-stranden-Gran-Canaria-Spanien-Hideaways
Sandslot på stranden på Gran Canaria

En familieferie på Gran Canaria er et godt valg, hvis hele familien skal rejse sammen – og alle generationer skal have mulighed for at lave lige det, som de har mest lyst til. Her er sol og strand, masser af aktiviteter for alle og en behagelig og rar atmosfære.

Er der børn og vandhunde med i selskabet, vil et besøg i vandlandet Aqualand ved Maspalomas helt sikkert vække begejstring. Det er det vildeste og største vandland på Gran Canaria med ikke mindre end 33 vandrutsjebaner. En tur i tivoliparken Holiday World, der også ligger ved Maspalomas, vil børnene nok heller ikke sige nej til.

Palmitos Park og Mundo Aborigen

Palmitos Park, også ved Maspalomas, er kendt for sine papegøjeshows, men derudover er der også masser af fugle, sommerfugle, aber, krokodiller og eksotiske planter. Sioux City ved San Agustín er en vaskeægte westernby, som hele familien sagtens kan bruge en hel dag i.

Mundo Aborigen er et stort frilandsmuseum, hvor man kan opleve, hvordan guancherne, der var Gran Canarias urbefolkning, levede.

En sejltur ud for at se legesyge delfiner og store hvaler vil helt sikkert være en tur, som hele familien kan nyde sammen. Eller hvad med at dykke 30 meter ned under havoverfladen sammen – i en undervandsbåd. Det vil være en uforglemmelig oplevelse for hele familien.

Rejser til Gran Canaria

Se alle rejser till Gran Canaria med Hideaways her

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere