Tag en virtuel rundtur på Madeira

Camara_de_Lobos_Madeira_252744040_ss
Camara de Lobos på Madeira.

Det siges gerne, at et billede siger mere end tusinde ord. At det gamle ordsprog passer, vil denne virtuelle rundtur på Madeira med garanti overbevise dig om.

Madeira i 360 grader

Hvad enten du er ved at samle inspiration til din rejse til Madeira eller vil undersøge et bestemt sted, har det lokale turistbureau et godt værktøj til dig. På virtuel.visitmadeira kan du således udforske blomsterøen ved hjælpe af flotte interaktive, 360 graders billeder.

Botanisk have i Fuchal
Botanisk have i Funchal

På hjemmesiden kan du blandt andet besøge nogle af Madeiras bedste udsigtspunkter, smukke badestrande og berømte levada-stier. Tag eventuelt også en tur med svævebanen op til Monte i bakkerne over Funchal eller tjek det imponerende udvalg af råvarer inde på Mercado dos Lavrodores.

Mercado dos Lavrodores på Madeira
Mercado dos Lavrodores

De fantastisk detaljerede billeder inkluderer nemlig ikke kun mange af de udendørs seværdigheder på Madeira, men giver dig også muligheden for at tage et kig indenfor på blandt andet restauranter og hoteller – heriblandt flere af Hideaways’ hoteller, hvor du både kan tjekke udsigten, poolen og indretningen af værelserne. I skrivende stund inkluderer de interaktive billeder blandt andet Hotel Atrio og Quinta da Bela Vista Hotel.

Quinta da Bela Vista Madeira
Quinta da Bela Vista

Brug musen til at rotere og zoome i billederne inde på hjemmesiden. Det er svært ikke at fortabe sig i de smukke billeder, og der er en overhængende risiko for at blive ramt af akut rejsefeber!

Rejser til Madeira

Hideaways er specialister i rejser til Madeira og kan tilbyder dig et stort udvalg af charmerende hoteller og ferieboliger. Tag et kig i beskrivelserne af de forskellige steder, som naturligvis alle er håndplukkede. Du kan også finde flere gode tips til din ferie på den portugisiske Atlanterhavsø i de andre indlæg her på bloggen.

Find din rejse til Madeira her

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Mikkel H

To oversete seværdigheder i Venedig

Venedig er et af Italiens mest kendte rejsemål og modtager årligt millioner...
Læs mere

Skriv et svar