Tag børnene med på storbyferie til Barcelona

Besøg Park Güell Grácia på din rejse til Barcelona
Besøg Park Güell Grácia på din rejse til Barcelona

Elsker du storbyferie? Og vil du gerne afsted sammen med dine børn? I så fald behøver du ikke at lede længe efter den helt rigtige destination.

Overflødighedshornet Barcelona i det nordlige Spanien byder på oplevelser for hele familien, og byen hører til blandt Europas mest børnevenlige storbyer. Læg dertil et behageligt klima med lange, varme somre og korte, milde vintre, og du vil ikke kunne vente med at opleve fantastiske Barcelona sammen med dine børn.

Specielt forår og efterår er vejrmæssigt ideelle tidspunkter at opholde sig i Barcelona på.

Læs mere om rejser til Barcelona med Hideaways

Attraktioner for både børn og voksne i Barcelona

I Barcelona kan man ikke bare spise godt, nyde strandlivet og shoppe på livet løs. Her er også et væld af attraktioner af enhver slags, som vil gøre både store og små mange gode oplevelser rigere.

Nedenfor kan du læse om et par af dem:

Font Mágica

Et godt eksempel er musikshowet Font Mágica, ”magisk fontæne”, som er en helhedsoplevelse for sanserne. Showet indeholder, ud over musik, også vandfontæner og farvet lys, og vækker utvivlsomt glæde hos børn og barnlige sjæle. Der er mange gode muligheder for et godt udsyn til showet, som kører hver halve time efter mørkets frembrud. Hvis du vil stå tæt på, skal du dog forberede dig på ikke at gå helt tørskoet hjem.

Sagrada Familia

Den helt store, klassiske attraktion i Barcelona er byens vartegn, domkirken Sagrada Familia. Tegnet af arkitekten Antoni Gaudi står denne unikke kirke i manges bevidsthed som en af Europas mest bemærkelsesværdige bygningsværker. Gaudis forunderlige fortolkning af den catalanske natur, der inspirerede ham, gør hans værker tiltrækkende også for børn. Der er mange betagende og finurlige detaljer i Gaudis arkitektur, som man kan bruge lang tid på at suge til sig.

Gå også en tur i den fascinerende Park Güell i Grácia-kvarteret, hvis I vil nyde endnu mere af Gaudis fantasifulde værker.

Kirken, der stadig er under konstruktion, indeholder blandt andet et museum, og der er en uforglemmelig udsigt udover byen fra tårnene.

Oplev Sagrada Familia på din ferie med børnene i Barcelona

Barcelona Akvarium

At tage i akvarium er altid et hit med børn, og her i et af Europas største af slagsen kan alle familiens medlemmer svælge i synet af farverige, eksotiske fisk, blæksprutter, hajer og andre fascinerende skabninger fra de syv have.

Der er særlige undervisningssessioner på bestemte tidspunkter – for eksempel ”Mød hajerne” for børn på 6 år og derover, hvor lidet kendte fakta om disse spændende dyr præsenteres. Er man 4 år eller ældre, kan man ligeledes hilse på Humboldt-pingvinerne og få en snak med de mennesker, der passer dem dagligt.

Akvariet i Barcelona er et must på familieferien med mindre børn. Hvis jeres lyst til at møde dyr ikke er overstået efter et besøg på akvariet, har byen naturligvis også en stor Zoologisk Have, der er værd at bruge nogle gode timer i.

Tag i akvariet på familieferien i Barcelona

Spis med børn i Barcelona

I Barcelona er der ingen mangel på gode spisesteder, og en meget stor del af dem er børnevenlige. I byen hersker der generelt en positiv og imødekommende stemning over for børnefamilier, og alt fra McDonald’s til traditionelle spanske tapas kan langt de fleste steder indtages i følgeskab med børn.

Prøv for eksempel den familievenlige El Jardi i Raval-kvarteret; en udendørs tapas-bar, der også serverer friske salater og meget andet velsmagende mad.

Gratis fornøjelser i Barcelona

Stranden er centrum for en stor del af Barcelonas byliv, og her kan børnene selvsagt boltre sig frit hele året rundt. Barcelona har cirka 4,5 km. kystlinje, så mulighederne er mange. Barceloneta er umiddelbart den strand, der ligger tættest på centrum af Barcelona, og her finder du, udover sand og sol, mange afslappede og familievenlige restauranter og caféer.

Udover stranden er Barcelonas imponerende Ciutadella-park en glimrende mulighed for en gratis oplevelse, hvor børn i alle aldre nemt kan være med. Parken giver et godt afbræk fra det travle liv Barcelonas gader, og hele familien kan nyde en feriedag her i svalende, grønne omgivelser. Her er flere seværdigheder, blandt andet Cascada, en storslået fontæne. I kan også tage en tur med robåd på Ciutadella-parkens smukke sø.

Strand ved Barcelona

En efterårsferie i Barcelona med Hideaways bliver en sjov og mindeværdig oplevelse for børn og voksne. Her kan du læse om et af vores kvalitetshoteller med særdeles central beliggenhed midt i Barcelona

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere