Spaniens bedste strande – her er 10 bud

Strande i Spanien
Strande i Spanien

Luk dine øjne og forestil dig, at du solbader på en strand i Spanien. Solen skinner og den fine sand føles blødt og varmt mod dine bare tæer. Du vil gerne ud at tage en afkølende dukkert i vandet. Du ligger måske ved Middelhavet, det Cantabriske hav eller Atlanterhavet – lige meget hvor du er, vil stranden være fantastisk, for Spanien har omkring 600 fantastiske strande, alle med Blå Flag.

Få lidt inspiration til hvilken strand du skal vælge. I dette blogindlæg nævner vi 10 af de dejligste strande i det solrige Spanien, og nogle af dem ligger endda tæt på mange af vores hoteller.

Spanien – oplev førsteklasses strande

Playa Illetes

Du kan enten gå eller cykle til stranden og derefter blive belønnet med at betragte den spektakulære udsigt til Ibiza og øerne omkring, nogle ligger endda i svømmeafstand. Playa Illetes ligger på øen Formentera, der er en del af de Baleariske Øer i det vestlige Middelhav.

Playa Rodas

Stranden Rodas er tidligere blevet nomineret til den bedste strand i verden af The Guardian. Stranden ligger i misundelsesværdige omgivelser og er en af Spaniens smukkeste. Rodas er den største og mest kendte strand på øerne Cíes, hvor både fra Vigo hele tiden sejler til og fra. Her findes restauranter, og bagved stranden kan du tilmed også nyde en dukkert i en smuk saltvandssø. Øerne Cíes ligger i provinsen Pontevedra i det nordvestlige Spanien.

Rodas stranden på øen Cíes i Spanien
Rodas stranden på øen Cíes i Spanien.

Playa Bolonia

På den endeløse strand Bolonia kan du opleve fantastiske klitter. Og gå ikke glip af solnedgangen! Stranden er et paradis for windsurfere på grund af den gode vind. Bolonia strand ligger i byen Bolonia i provinsen Cadiz.

Playa de las Catedrales

Det er en af områdets mest populære strande. Las Catedrales i Galicien er verdenskendt på grund af de fantastiske stenformationer skabt af vinden og havet. Du kan gå igennem den enorme klippe ved lavvande. Playa de las Catedrales ligger i Lugo i det nordvestlige Spanien.

Las Catedrales stranden i Galicien
Las Catedrales stranden i Galicien

Playa de la Concha

En fantastisk strand i byen San Sebastian hvor du kan nyde et hvil eller en afkølende dukkert efter en gåtur i byen. For de legelystne er der sat en stor platform ud i havet. Promenaden er velkendt og besøgt af mange. Stranden har en fin udsigt til Monte Igeldo og Santa Clara. Stranden ligger i byen San Sebastian i regionen Baskerlandet i det nordlige Spanien.

Playa del Cofete

Det er en af de mest kendte ikke-udviklede strande på alle De Kanariske Øer. Stranden er 14 km lang og findes ved foden af et bjerg, der ligger i et stadig uspoleret og smukt naturområde. Playa del Cofete ligger på øen Fuerteventura.

Playa Cala Bassa

Stranden ligger 4 km uden for byen Sant Antoni og er omringet af fyrretræer. Den er nem at besøge og kendt for sine gode sportsfaciliteter som vandcykler, jet ski, vandski mm. Stranden Cala Bassa ligger på øen Ibiza, der er en af de Baleariske Øer i Middelhavet.

Playa las Canteras

Stranden Las Canteras ligger ved Las Palmas de Gran Canaria på Gran Canaria og her er næsten garanteret godt vejr hele året rundt. Stranden er mere end 3 km lang og den buede form gør vandet stille og roligt og dermed ideelt til en svømmetur. I siderne er stranden perfekt til vandsport som eksempelvis surfing.

Kig nærmere på La Hacienda del buen suceso på Gran Canaria hvis du vil bo på et hideaway i nærheden af Las Canteras beach.

Plays de Tossa o Playa Gran

Fra stranden vil du have en fantastisk udsigt til det gamle kvarter og middelalderslottet i Tossa de Mar. Plays de Tossa ligger i byen Tossa i Girona-provinsen.

Playa Cue

Stranden er ideel for alle der søger fred og ro, samt alle der gerne vil scuba dive. Vandet er krystalklart og ved højvande formes der en naturlig pool. Playa Cue ligger i byen Llanes beliggende i provinsen Asturias.

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere