Sommerferie på den grønneste, græske ø: Korfu

Tag ud at sejle, når du holder sommerferie på Korfu, og nyd synet af øen fra vandsiden. Her ser du Korfu by. Foto: Hideaways

Hideaways har fået dejlige Korfu som nyt rejsemål, og på den charmerende, grønne ø venter der dig en ferie med historiske oplevelser og perfekt afslapning i strandkanten. Her kan du glæde dig til en ægte græsk sommerferie på en fredfyldt ø.

Læs mere om rejser til Korfu med Hideaways

Korfu er ikke bare usædvanligt rig på historiske seværdigheder i forhold til sin størrelse. Den er også meget frodig og naturskøn, og desuden børnevenlig og velegnet til familieferie. Faktisk har jeg selv været på familieferie på Korfu – dengang var jeg så godt nok kun 3 år gammel, så jeg husker så godt som ingenting. Desværre har jeg ikke besøgt øen siden, men når jeg hører mine kollegaers beskrivelser, så er det noget, jeg satser på at få lavet om på!

En intim get-away to tomandshånd er Korfu dog også som skabt til. De maleriske omgivelser sætter dig i en romantisk stemning, og de små, fine strande ligger ofte lidt gemt væk. Du kan let finde strande, der ikke er i nærheden af at være overrendt af turister.

Naturen på ferieøen Korfu er smuk. Her ser du de stejle kalkstensklipper. Foto: Hideaways

Foto: Korfu har en slående smuk natur. Klipper, frodig plantevækst, krogede oliventræer og fine sandstrande går op i en højere enhed. Disse flotte kalkstensklipper ville jeg nok blive en smule svimmel af at kigge op ad – men jeg ville ikke klage over at stå med tæerne i det tempererede, friske havvand. 🙂

Ægte græsk stemning på klippeøen

Selvom øen er et klassisk feriemål, har den bevaret sin særlige charme og autentisk græske “vibe”. På Korfu møder du den ægte, gammeldags, græske hjertelighed og imødekommenhed – og når jeg så tilføjer, at gennemsnitstemperaturerne i skyggen rangerer mellem 27  (sommer) og 10 grader (vinter) i årets løb, er det lige før, du er 100 procent sikret mod at komme i dårligt humør på din ferie på Korfu. 🙂

Lær mere om madkulturen, som er en vigtig del af ferien i Grækenland – læs min kollega Simons blogindlæg

Lidt om to af vores skønne hoteller på Korfu

Er du til luksus, forkælelse og klassisk stil, vil jeg råde dig til at kigge nærmere på vores lækre hideaway St. George’s Bay Country Club på Korfu, hvor den engelske kolonistil smelter perfekt sammen med lokalt inspireret “landsby-arkitektur” og en overflod af eksotiske planter.

Poolen på St. George's Bay på Korfu er blot en ud af mange skønne fristelser, når du holder ferie her. Foto: Hideaways

Foto: Poolens kølige vand er umuligt at modstå, når du nyder livet under solen i den frodige have. Fra St. George’s Bay Country Club. 

Se flere fristende billeder og læs mere om ferie på St. George’s Bay Country Club her

Er du derimod mere til traditionel hygge og et gennemført børnevenligt miljø, så tag et kig på Villa Violetta, som kan minde om en spansk hacienda og er formidabelt egnet til familieferien:

Villa Violette på Korfu er muligvis et af de bedste steder til familieferie på øen. Foto: Hideaways

Foto: Den dejlige, grønne have og de lave bygninger tilføjer en spansk villa-fornemmelse, og her kan børnene lege trygt og godt under ferien. Fra Villa Violetta.

Læs mere om og se flere flotte billeder fra Villa Violetta her 

Jeg vil anbefale dig at leje en bil på Korfu, uanset, om du rejser sammen med din partner eller hele familien, for der er virkelig meget at opleve på øen. Den er i øvrigt omtrent på størrelse med Bornholm (og ligeledes en solskinsø – blot meget varmere 🙂 ).

En bil gør det også nemmere at komme ud til de små bugter, hvor man kan nyde strandlivet og solnedgangen fra klipperne i ophøjet fred. Eller at nå rundt til de små landsbyer, hvor du kan gå ture, nyde freden og udforske maden på den lokale taverna.

Historiske oplevelser på Korfu

Nedenfor har jeg samlet 5 steder på Korfu, du bør se, hvis du interesser dig for historie og arkitektur, og trænger til en pause fra strandliv, vandreture og drinks med tæerne i sandet:

  1. Achilleion-paladset. Dette storslåede og fredfyldte sted blev bygget af den østrigske kejserinde Elisabeth af Bayern i 1800-tallet. Det ligger ca. 10 km. syd for Korfu by.
  2. Det gamle fort. Et besøg her er et absolut must. Fortet er det mest berømte slot på Korfu, og er 600 m. langt og 200 m. bredt. Det blev konstrueret i den byzantinske periode. Den dramatiske beliggenhed på en klippefyldt halvø ud for Korfu by er en del af oplevelsen.
  3. Det Ionske Akademi. Det første moderne universitet på Korfu, grundlagt af den britiske Grækenlands-ekspert og greve Frederic North i 1811.
  4. Det byzantiske slot Kassiopi. En af de mange, stolte, gamle bygninger i Korfu by. Korfu var – og er stadig – den første havn i Grækenland, man ankommer til, når man sejler fra Italien. Af den årsag var byen af stor strategisk betydning. Kassiopi-fortet har gennem tiderne forsvaret byen mod mange angreb fra eksempelvis ottomannerne.
  5. Kejserens Trone. Kejser Vilhelm tilbragte ofte sine ferier på Korfu, og fra hans “trone” i Pelekas har du en fantastisk 360 graders panoramaudsigt over klipperne, havet – og, hvis du er der på det rigtige tidspunkt – den mest uforglemmelige solnedgang, du kan forestille dig.

Vel mødt på vores vidunderlige hideaways på Korfu!

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Camilla Paaske

Rejs til Frankrig og oplev… alt? 6 grunde til, at alle elsker Frankrig

Frankrig tiltrækker omkring 80 millioner besøgende om året. Det er langt flere...
Læs mere

Skriv et svar