Sommerferie på Gozo og Malta

Sommerferie på Malta og Gozo

Sommerferie på både Gozo og Malta er en oplagt mulighed da øerne ligger meget tæt på hinanden. Med Hideaways kan du rejse i nøjagtig det antal dage du ønsker og kombinere en sommerferie på de to øer.

Læs også: Malta og Gozo, to øer på samme ferie

Gozo

Øen har lige som resten af de maltesiske øer et fantastisk klima med masser af soltimer hele sommeren. Gennemsnitstemperaturen i juli og august ligger over 25 grader, og badevandet er dejligt varmt. Især i sommermånederne er Gozo et rigtigt godt valg, for den lidt afsides beliggende ø oplever ikke helt den samme tilstrømning af turister som selve Malta, hvor der godt kan blive overfyldt på strandene i højsæsonen. Samtidig er Gozo en slags mini-Malta, hvor man på en afslappet måde kan opleve meget af den samme skønhed og livsglæde, der findes på hovedøen.

Havnen på Gozo

Foto: En af de små havne på Gozo, alt her er i mindre målestok end på naboøen Malta

Gozo er en ø med fokus på økologi og livskvalitet, og tilbyder en række flotte strande og bugter på kysterne rundt om hovedbyen Victoria, der troner op midt på øen. Det allermest populære badested ligger faktisk ikke på selve Gozo, men på den lille ø Comino tæt ved. Det kaldes Den Blå Lagune, og man kan tage af sted på bådudflugter til den flotte strand flere gange om dagen fra Mgarr, hvor færgen fra Malta også lægger til kaj. Også i Xlendi, Marsalforn, Ramla Bay og flere andre steder på øen er der flotte badestrande med klart vand, der egner sig fint til dykning.

Læs også: Hvilke seværdigheder kan man opleve på Gozo

Malta

Der er ingen grund til at foregøgle nogen noget; det er varmt på Malta om sommeren. Øerne har fine sandstrande midt i det azurblå Middelhav, men har også et subtropisk klima, som om sommeren er tørt og varmt med dagtemperaturer på omkring de 30 grader. Heldigvis er man på en ø, og kan alligevel sagtens holde sommerferie her, fordi man jo altid kan hoppe en tur i vandet og blive kølet af.

Øens størrelse, og de mange kyststrækninger med småstier og gamle gede- og hyrdestier, indbyder til vandreture rundt på øen. Er man til aktiv ferie, er det nemt at planlægge små vandreture langs kyster og vige. Blot er det vigtigt at starte tidligt om morgenen. Starter man før solopgang, kan man få sig en god lang vandretur, før det bliver alt for varmt.

Nyd livet ved havet langs kysterne på Malta i sommerferien

Foto: Der findes utallige strande på Malta, men du kan også opleve øen fra søsiden ombord på en båd

På sin sommerferie på Malta skal man nyde øens strande. De er alle forskellige, lige fra de fine sandstrande ved St. Paul’s bugt og Mellieha bugten på nordkysten til de mindre strande ved bugterne på sydkysten omgivet af klipper.

Bliver det for varmt ved stranden, og har man lyst til andre oplevelser, kan man blive kølet ned og få skygge på en tur til de gamle middelalderbyer Valetta og Mdina.

Søg priser på rejser til sommerferien på Malta

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Lars Henriksen

Maleme stranden på den nordlige kyst af Kreta

16 km vest for byen Chania ligger der en skøn lille landsby...
Læs mere

Skriv et svar