Siciliens bedste strande

sandstrand Sicilien
En badeferie på Sicilien er en fantastisk måde at genoplade og slappe af på. Foto: Ricardo Gomez Angel - Unsplash

Sicilien er perfekt til en badeferie – ja faktisk kan du på en rejse til Sicilien nyde strande, der er kåret til verdens bedste! Uanset om I er afsted en familie med børn eller på en voksenferie og blot ønsker at slappe af i solen.

Læs med her og få tips til de strande, du ikke må misse på en rejse til Sicilien.

En lang kystlinje med et væld af strande

Sicilien er en ganske stor ø og derfor velsignet med en over 1500 kilometer lang kystlinje. Dertil kommer, at du særligt i farvandet ved den sydlige del af Sicilien finder nogle små, nærmest paradisiske øer med strande, der er som taget ud af en drøm. Vi har herunder udvalgt en håndfuld sicilianske strande af en helt uforlignelig kvalitet.

Nyd det krystalklare hav ved Spiaggia dei Conigli. Foto: shots of carmen fiano, Public domain

Kaninstranden på Lampedusa

Ud for Siciliens sydvendte kyst ligger en række småøer, De Pelagiske Øer. Den største af disse har det lidt finurlige navn Lampedusa. Denne ellers ret ukendte ø har en fantastisk strand. Brugerne af den populære rejsehjemmeside TripAdvisor udpeger således øens Spiaggia dei Conigli (Kaninstranden) til intet mindre end en af verdens bedste strande.

Du behøver altså ikke at rejse helt til Hawaii, Fiji-øerne eller Maldiverne for at slappe af på en af verdens bedste strande. Den drøm kan du få opfyldt med en af Escapeaway’s rejser til Sicilien. For at nå stranden på Lampedusa skal du på en færgetur fra Sicilien. Lampedusa er et oplagt bud på et par dages udflugt til et ægte strandparadis.

Stranden ved San Vito Lo Capo

På Siciliens nordvestkyst finder du en anden perle af en strand i ualmindeligt prægtige omgivelser. Stranden ved San Vito Lo Capo ligger ved foden af det dramatisk udseende bjerg Cofano. Stranden har hvidt sand og turkisblåt vand – og grønne palmer fuldender billedet.

San Vito Lo Capo har også andet at byde på, så hvis du efter nogle timer har fået nok af solbadning og dukkerter i vandet, kan du besøge det tilgrænsende naturreservat eller den nærliggende middelalderlandsby Scopello.

Der er en fantastisk solnedgang fra den vestvendte Scala dei Turchi. Foto: davide ragusaUnsplash

Scala dei Turchi

Scala dei Turchi er en spektakulær strand på den sydvestlige kyst af Sicilien nær den lille by Realmonte. Ret beset er den måske ikke en af øens allerbedste badestrande. Men den er unik takket være sine hvide kalkstensklipper, som er formet af havets bølger gennem århundreder. Scala dei Turchi, som på dansk betyder “Tyrkernes trappe”, er således opkaldt efter disse trappeformede klippeformationer, der leder ned til havet.

Det er et landskab, som er meget anderledes end det, man ellers forbinder med Siciliens kyst. For foden af de hvide kalkstensklipper, som kan være glatte at gå på, er der smalle strande. Her kan du på dage, hvor havet er roligt, nyde det klare, lave vand. Nogle steder er det næsten for lavt til at svømme. Børnene kan til gengæld her få lang tid til at gå med at udforske livet i de mange små klippebassiner.

Det er en god ide at tage mad og drikke med, da der kun er få faciliteter nede på selve stranden.

Foto: Camille MinoufletUnsplash

Familievenlige Cefalù

Midt på Siciliens nordkyst ligger Cefalù ved en lang flot lang sandstrand. Den er en familiefavorit og byder da også på mange aktivitetsmuligheder.

Men stranden er ikke den eneste attraktion i Cefalù. I den østlige ende af stranden rejser den imponerende klippeformation “La Rocca” sig majestætisk. Oppe på toppen af ​​klippen kan du udforske ruinerne af en gammel befæstning. En vandretur op ad klippen belønner dig desuden med en enestående panoramaudsigt over byen, strande og det azurblå hav.

Hvis du ikke vil dase nede på den fine strand hele dagen, kan du udforske den charmerende gamle bydel i Cefalù. Her kan du sagtens bruge nogle timer på at udforske de brostensbelagte gader, middelalderlige bygninger og det berømte normanniske katedral, som er på UNESCOs verdensarvliste. Du kan også nyde en lækker siciliansk måltid på en af de mange restauranter i byen, der serverer friskfanget fisk og autentiske sicilianske retter.

Det tager bare en times tid med tog at nå Palermo, hvis du får lyst til flere kulturelle oplevelser på rejsen til Sicilien.

Den flotte sandstrand og nærheden til Palermo gør Cefalù-stranden til en af øens mest populære. Foto: Dimitry BUnsplash

Mondello-stranden ved Palermo

Du kan dog også sagtens nyde det afslappende strandliv, hvis du bor i selve Palermo. Lige ved Siciliens hovedstad ligger nemlig Mondello Lido-stranden. Det er også en dejlig strand, hvor der er gode muligheder for at møde de lokale sicilianere under afslappede forhold.

Strandens beliggenhed så tæt på en storby er både en fordel og en ulempe. Her er mulighed for alskens aktiviteter på vandet og kort afstand til byens mange tilbud. Hvis du ønsker dig en afsondret strand, du kan have for dig selv, er Mondello dog nok ikke øverst på listen.

Udover disse favoritter har Sicilien heldigvis også utallige mindre kendte, afsides og mere “private” strande. Især hvis du har bestilt en lejebil til rejsen, er det næsten altid muligt at finde en af disse fra vores hoteller på øen. Sigt bare efter kysten og begynd at udforske!

Bestil din rejse til Sicilien med Escapeaway nu!

Ovenstående er blot et lille udvalg af de mange skønne badestrande du finder på Sicilien. Det er selvfølgelig ikke kun stranden, som er afgørende for en vellykket rejse.

Valget af hotel er lige så vigtigt for at sikre, at du har en komfortabel base for badeferien. Hos Escapeaway er vi specialist i rejser til Sicilien, hvor du bor på håndplukkede hoteller og i ferieboliger. I vores søgemaskine kan du nemt vælge kun at se hoteller, der ligger tæt på stranden.

>> Se alle rejser til Sicilien med Escapeaway

Tags fra artiklen
,
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere