San Gimignano er ved at blive en af de mest besøgte byer i Toscana. Byen er en romantisk fæstningsby, der trods de mange turister byder på uimodståelig toscansk idyl. Vejen til byen, der ligger 40 km fra Siena, går via den hurtigt voksende by Poggibonsi og er en uforglemmelig oplevelse, når San Gimignano tårnene dukker frem bag oliventræer, cypresser og vinranker.
Tårnene fra 1100- og 1200-tallet blev bygget som borgtårne af magnati, aristokrater, under de gensidigt ødelæggende fejder mellem guelferne og ghibellinerne. Den oprindelige konflikt mellem den ghibellinske Salvucci-familie og guelfernes Ardinghelli-familie resulterede i lokale sammenstød mellem rivaliserende fraktioner. Eftersom tårnets højde var ensbetydende med prestige, magt og status, var tårnenes højde lige så stor som aristokraternes egoer. Det er dog kun 13 af de oprindelige 76 belle torri, som stadig står.
Bedst bevarede middelalderby i Toscana
Folgore var så heldig at skrive i en relativ rig og fredelig tid (1300-tallet). Han har efterladt sig levende beskrivelser af byens jordnære glæder. Om vinteren hjalp silkelagner, brændte mandler, sukkertøj og boblende vin samt klæder fra Douai byens borgere, når sciroccoen, den varme ørkenvind fra Sahara, begyndte at hærge. I 1348 satte den sorte død dog en stopper for brugen af silkelagner i San Gimignano helt frem til vort århundrede. Den talmæssigt reducerede befolkning kom under florentinsk herredømme, og den vigtige by blev en økonomisk andedam, som renæssancen overså. Mens de mere fremstående byer udskiftede deres tårne med paladser, fordi lensherrerne blev urbaniserede, rev San Gimignano intet ned og byggede heller ikke noget nyt. Byens uheldige skæbne har gjort den til den bedst bevarede middelalderby i Toscana.
Den romanske Collegiata omgivet af tårne og befæstede paladser har ikke status som domkirke, fordi byen ikke længere har en biskop. Indenfor fortjener Benozzo Gozzolis fresko af den fede San Sebastian, der tortureres, dog opmærksomhed. Sideskibene er viet til to billedserier med bibelske fresker, malet på samme tid af to kunstnere fra 1400-tallet.
Barnlig fortælleglæde
Bartolo de Fredis malerier i nordsiden med gammeltestamentlige motiver er levende, fortrolige og fulde af voldsscener. Overgangen over Det røde Hav er en livfuld klump af flyvende og flydende menneskekroppe, lidt i retning af Hieronymus Bosch. Man finder en barnlig, men livlig fortælleglæde i alle malerierne. For folk, der er opfostret med for mange ord og for lidt religion, er det morsomt at forsøge at udrede bibelhistorien og dens betydning gennem den billedlige fremstilling. Blandt Barna di Sienas malerier fra Det Nye Testamente findes en mærkværdig scene, der viser en Kristus under vandet med to engle, og i Nadveren ser det ud, som om disciplene spiser babysæl. Det Nye Testamente virker lidt mere civiliseret, for her er det kun Jesus, der lider.
Overfloden af bibelske dyr er ganske forbløffende: Kameler med udtryksfulde hoveder, hunde og får viser oftere følelse end menneskene. Ligesom i domkirken i Siena er der et loft med falmede stjerner, der gør fortryllelsen komplet. Måske var dette det sidste, Barna di Siena så, da han faldt ned af stilladset og slog sig ihjel.
I Sana Fina-kapellet ved det sydlige sideskib finder man Ghirlandaios fresker, der næsten er for blomstrende. Sagnet fortæller, at da helgenen døde i marts 1253, sprang der violer frem fra hendes kiste og på tårnene.
Etruskiske skatte
Ved siden af Collegiata ligger det kombinerede Museo d’Arte Sacra e Museo Etrusco der, ud over en lille samling af lokale etruskiske skatte, indeholder hellige klæder og andre religiøse fragmenter fra 1200- og 1300-tallet.
På Piazza del Duomo ligger også Palazzo del Popolo med kreneleringer, der huser Museo Civico med sine utallige ”mestre” og ”skoler”. På anden sal indeholder ”Camera del Podestá” verdslige og hverdagsagtige scener af Filippuccio. Mellem de harmløse erotika ser man et halvnøgent par, der bærer nathuer af træ og tilsvarende ansigtsudtryk. Piazza della Cisterna er en yndig, trekantet plads med en brønd fra 1200-tallet og middelalderlige paladser.
Den sidste tur man tager, bør være en kort spadseretur langs bymurene til 1300-tals borgen. Denne halvt forfaldne Rocca giver udsyn over haver samt rækker af olivenlunde, som snor sig ned mod ”Vernaccia” vinmarkerne. Når man forlader dem, skal man ikke forbavses over svovllugten – det er bare Monte Amiata, der gør sit arbejde igen.
Tag på kulturferie i Toscana
San Gimignano gør sammen med byer som Siena, Firenze, Pisa og Pienza Toscana til det oplagte mål for en kulturrejse. Her er bygningsværker, monumenter, gallerier og museer nok til mange ferier for ikke at glemme de festivaler og andre kulturelle begiveneheder i løbet af året.
