Rejs til Madeira og bo på klassisk vis: Quinta Bela Sao Tiago

Rejs til Madeira og bo på Quinta Bela Sao Tiago, hvor bjergene udgør den naturskønne baggrund. Foto: Hideaways
Rejs til Madeira og bo på Quinta Bela Sao Tiago, hvor bjergene udgør den naturskønne baggrund. Foto: Hideaways

Det er nok ikke gået din næse forbi, at vi elsker Portugal og ikke mindst Madeira her hos Hideaways. Det er der mange gode grunde til – og det store udvalg af skønne hoteller på den blændende smukke blomsterø i Atlanterhavet er en af dem.

Her byder vi velkommen på Quinta Bela Sao Tiago. Et meget klassisk hotel med stor charme og masser af patina på den gode måde. Ovenikøbet har du en banaplantage lige uden for døren, på hotellets grund. Kan det blive meget mere eksotisk? De friske bananer ligger naturligvis klar til dig på frugtfadet til morgenbuffetten.

Quinta Bela Sao Tiago er kendt og elsket af et utal af feriegæster på Madeira, der rejser hertil og bor igen og igen. Faktisk er det derfor, hotellet endnu ikke er gået igang med et større istandsættelsesprojekt, som de planlægger. Der er nemlig altid fyldt op af gæster, som elsker hotellet præcis, som det er.

På dette karakterfulde hideaway bor du midt i Funchal, og kan nyde godt af den komfortable gåafstand til byens seværdigheder, restauranter, med videre. Desuden kan du benytte dig af, at Quinta Bela Sao Tiago er en del af kæden “Charming hotels of Madeira”. Det betyder, at du f.eks. kan blive kørt med shuttlebus til et andet hotel i samme kæde, Quinta do Estreita. Her kan du smage på den herlige vin, sidstnævnte hotel producerer.

Læs Maries personlige beskrivelse af Quinta Bela Sao Tiago her

 

Udsigten fra swimmingpoolen kan man godt blive afhængig af, når man holder ferie på Quinta Bela Sao Tiago på Madeira. Foto: Hideaways

Foto: Vi kan godt afsløre, at denne udsigt – og en tur i poolen – bliver et af din feries mange daglige højdepunkter, når du bor på Quinta Bela Sao Tiago

Du spiser godt på din rejse til Madeira, når du bor på Quinta Bela Sao Tiago. Foto: Hideaways

Foto: Du kan godt se, hvad vi mener, når vi siger, at hotellet har patina, ikke? På hotellets gode restaurant føler du dig hensat til fortiden. Det er du næsten også, for nogle af vinduespartierne er præcis de samme, som de var, da Quinta Bela Sao Tiago blev bygget i 1834!

Den flotte lobby på Quinta Bela Sao Tiago er et godt sted at slappe af under ferien. Foto: Hideaways

Foto: Den klassiske stil er også gennemført i den flotte lobby. Her kan man passende lade sig synke ned i de bløde sofaer med en god bog.

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere