Quinta Jardins do Lago – et helt særligt gemmested på Madeira

Den frodige have på Quinta Jardins do Lago er så stor og usædvanlig, at du kan komme på guidede ture i den på din ferie. Foto: Hideaways
Den frodige have på Quinta Jardins do Lago er så stor og usædvanlig, at du kan komme på guidede ture i den på din ferie. Foto: Hideaways

Min berejste kollega Marie har været på mange lækre og specielle hoteller i hele Sydeuropa, når hun er på rejse for at finde steder, hvor du gerne vil på ferie. Så når Marie står inde for, at et hotel er noget helt ud over det sædvanlige, kan du stole på det.

Det står hun inde for, hvad angår den luksuriøse oase af et hotel på naturskønne Madeira, Quinta Jardins do Lago. Et enestående feriested, hvor intet mangler, og hvor det er din forkælelse, der kommer til at stå i centrum under ferien. Faktisk har vi hoteldirektørens ord for, at du som feriegæst kommer før alt andet, hvilket du ikke vil være i tvivl om, at han mener, hvis du vælger at holde ferie her.

Quinta Jardins do Lago er stilfuldt og klassisk – ja, faktisk langt hen ad vejen antikt – i indretningen både på værelserne og i de fælles rum såsom foyer og restaurant. På restauranten vil du føle dig royalt behandlet af hotellets talentfulde kok, og velværen indtræder straks, når du sætter dig ved bordet i det smukke, velindrettede og hyggelige lokale, hvor fortiden kommer til live.

Du bor kun 15 minutter fra centrum af Madeiras hovedstad Funchal, og når du er færdig med dagens udforskning af bylivet, gør det godt at træde indenfor på hotellets område, der minder om en frodig, botanisk have. At Madeira er en grøn og eksotisk ø med usædvanligt mange plante- og dyrearter får du at mærke, når du bor her på Quinta Jardins do Lago. Haven er så stor og spændende, at du kan komme på guidede ture i den.

Læs Maries personlige beskrivelse af Quinta Jardins do Lago på Madeira

På Quinta Jardins do Lago på Madeira er der lagt op til eksotisk øferie med din nydelse i centrum. Foto: Hideaways

Foto: Mon ikke, denne fantastisk smukke, store pool frister dig til en daglig svømmetur, når du holder ferie på Quinta Jardins do Lago? Den er endda opvarmet, så du kan nyde den året rundt.

Feriestedet Quinta do Lagos have er et sandt botanisk og zoologisk eventyr. Her kan du hilse på den 87 år gamle skildpadde. Foto: Hideaways

Foto: Jamen, er det ikke…? Jo. Denne skildpadde på ikke færre end 87 år er hotellets maskot. Den lusker fredeligt omkring i haven, og er imødekommende overfor mennesker. Charme, der vil noget.

Kokken forkæler din gane, når du rejser på ferie til Madeira og bor på det skønne hotel Quinta Jardins do Lago. Restauranten er hyggelig og stilfuld. Foto: Hideaways

Foto: Du kan ikke lade være med at smile af glæde over den lækre indretning, når du sætter dig ved bordet her. Her føler du dig hensat til en luksus-udgave af fortiden. Kokkens fremragende evner i køkkenet matcher de stilfulde omgivelser.

Hold ferie i stilfulde, klassiske omgivelser på Quinta Jardins do Lago på Madeira, kun 15 minutter fra Funchels centrum. En oase af et luksuriøst hotel. Foto: Hideaways

Foto: Du bliver heller ikke træt af omgivelserne på dit værelse. Se, hvor gennemført og behagelig, indretningsstilen er.

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere