Prøv New Yorks 5 bedste hamburgere

Top 5 hamburgere NYC
Hvilken hamburger-restaurant bør du besøge på en rejse til New York? Få svaret her. Foto: Jonathan Lin CC BY-SA 2.0

Jeg er klar over, at jeg nok har taget munden for fuld med denne artikel. Udnævnelse af New Yorks fem bedste burgere er en fuldstændig håbløs opgave. Dels fordi der er en hulens masse steder man kan købe hamburgere i byen. Dels fordi vi alle har vores egen personlige smag og egne præferencer. Og dels fordi der konstant kommer nye restauranter, gadekøkkener og madvogne til, hvilket gør det umuligt at holde sig opdateret, hvis du ikke bor i byen og spiser hamburgere til morgenmad, frokost og middag, syv dage om ugen, 365 dage om året.

Ikke desto mindre er det denne opgave, jeg har taget på mig. Hvorfor? Tja, for da jeg sidst var i New York og hilste på min venindes søster og hendes amerikanske mand, tog den amerikanske mand os rundt på sin egen Ultimate New York Burger Tour. Og jeg synes, det er helt på sin plads at dele disse insider-tips, jeg modtog, med jer. Så  her kommer min personlige favoritliste over New Yorks fem bedste burgere – præsenteret uden rang.

The Spotted Pig

Gastropubben The Spotted Pig i The West Village åbnede sine døre i 2004 og er siden blevet en institution i byen, elsket af new yorkere og turister. Muligvis kommer de her, fordi indretningen er varm og enkel med træ og fløjl blandet i perfekt symbiose. Måske kommer de her for at prøve at få et bord ved siden af Kanye West – efter sigende er restauranten en af hans favoritter i byen. Hvad ved jeg…det eneste, jeg ved med sikkerhed, er, at jeg personligt besøgte The Spotted Pig på grund af dens saftige burgere og spiral-pomfritter (som var fuldstændig umulige at holde op med at spise)

https://www.instagram.com/p/BlL_NxIBFrA/?tagged=thespottedpig

Emily Brooklyn

Restauranten Emily i Brooklyn (som nu også har åbnet sin anden restaurant i West Village) er faktisk et pizzeria åbnet af ægteparret Emily og Matthew Shyland. Matthew, som er chefkok i restauranten, blev så træt af at spise pizza hver dag, at han skabte en hamburger, som han kunne spise i sine pauser (en diæt bestående af pizza og hamburgere føles meget new yorsk). Den blev så god, at de besluttede at sætte burgeren på menuen og kalde den “Emmy”, og i dag anses Emmy af mange for at være New Yorks absolut bedste burger. Emily serverer kun et vist antal Emmy-burgere hver aften, så hvis du vil være blandt dem, der smager byens bedste burger, bør du ankomme tidligt.

https://www.instagram.com/p/BjlKciRHg90/?taken-by=pizzalovesemily

Shake Shack

Det er svært at skrive om hamburgere i New York, og ikke samtidig at nævne Shake Shack. Kæden, som nu er udbredt i USA og internationalt, begyndte som en lille pølse-bod i Madison Square Park, hvor man gennem tre somre serverede burgere til besøgende på en kunstinstallation. I 2004 åbnede en permanent bod på samme sted, og resten er historie. Når jeg ser tilbage på billederne af min ShackBurger®, ser jeg ikke andet end perfektion: en bøf lavet af 100% anguskød, et stykke cheddarost, sprød salat, et par stykker tomater og deres hemmelige sauce. Så simpelt og så godt.

https://www.instagram.com/p/BleDMS-hBOv/?taken-by=shakeshack

BareBurger

BareBurger har taget ord som bæredygtighed og økologi til deres hjerte. Bordene i deres restauranter er udskåret af træ fra beskadigede træer. Lampeskærmene er lavet af genbrugs-materialer. Take away- kartonerne er lavet af organisk nedbrydelig majs. Og alt kød i burgerne er “cruelty free” og kommer fra frie og økologisk avlede køer. Du kan også vælge at smage deres “Impossible Burger” – en hel vegetarisk hamburger, der ser ud og smager som den ægte vare (rygter siger, at den endda vil bløde, når du bider i den, ligesom en perfekt tilberedt medium/rare burger). Og endnu en ting: Gå ikke glip af deres pomfritter af søde kartofler for Guds skyld!

https://www.instagram.com/p/BkyKleSAWDv/?taken-by=bareburger

Harlem Shake

Mange turister, der besøger New York, tager til Harlem for at opleve en ægte evangelisk gudstjeneste med gospel-musik i en af de mange kirker i nabolaget. Det er en unik oplevelse, som du ikke bør gå glip af, hvis du vil få et indblik i Amerikas afro-amerikanske kultur. Men der er flere måder at få et sådant indblik på, og en af disse er at besøge Harlem Shake, hvor du kan indtage en afslappet middag med burgere, pomfritter og milkshake, indtil du falder om af mæthed. Bestemt en sjov oplevelse, der viser en anden side af byen, der aldrig sover!

https://www.instagram.com/p/Bjm4B3aFGk0/?taken-by=harlemshakenyc

Rejs til New York og bo på handplukket hotel

Efter en dag fyldt med burgere vil du helt sikkert have brug for et sted, hvor du kan strække dig ud på en behagelig seng og lade din mave hvile. Vi har håndplukket en række eksklusive New York-hoteller, som alle sikrer en god nats søvn. Hotellerne er centralt beliggende i byen, og du er aldrig langt fra den nærmeste burger-restaurant.

Se alle rejser til New York City med Hideaways her.

Tags fra artiklen
,
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere