På Madeira bliver det aldrig vinter

Temperaturerne falder kun med godt fire-fem grader om vinteren på Madeira i forhold til om sommeren. Så Madeira har slet ikke rigtigt nogen vinter. Og derfor er øen det perfekte feriested for os nordeuropæere i vintersæsonen. Vi har over tyve hideaways på øen – læs med her!

Med dagtemperaturer på cirka 20 grader og massevis af soltimer, mens det er mørkt og koldt herhjemme, er Madeira et godt bud på det perfekte vinterrejsemål. Og så ligger øen endda slet ikke så langt væk. Normalt skal man længere væk fra Europa for at finde så godt vejr om vinteren.

Hideaways på hele Madeira

Vores hideaways på Madeira ligger forskellige steder på eller i nærheden af kysten. Flere af dem har formidable havudsigter. Vi har hideaways både på nord-, syd- og vestkysten, så der er noget for enhver smag.

Og selvom du har været på Madeira før, kan du sikkert finde et hideaway i et nyt område, så der er noget at udforske. Med mindre du foretrækker at vende tilbage til et bestemt sted, du allerede kender godt – det er der også mulighed for med vores mange lokationer.

Uanset hvor du vælger at bo under ferien på Madeira, er øen heller ikke større end, at de forskellige seværdigheder sagtens kan nås på en mindre køretur. Det er det fantastiske ved at holde ferie på en ø. Det er som en lille verden i sig selv – et begrænset område at tage på eventyr i.

Funchal med tørt og solrigt vejr

Vejret er generelt lunt og solrigt over hele Madeira, også efterår og vinter. Funchalbugten – Funchal er Madeiras hovedstad – ligger ekstra beskyttet af bjerge, og derfor er vejret her en anelse mere tørt og solrigt end andre steder på øen. Ligeledes ligger Funchal på øens sydkyst, som i reglen nyder godt af flere solskinstimer end øens nordlige del. Det er noget man skal være opmærksom på, hvis man vil holde sin vinterferie på Madeira.

Funchal har faktisk mere end fire gange så mange soltimer som Danmark i december og januar, så hvis du har behov for et skud D-vitaminer i vinter, er Madeira et godt bud. Det lune vintervejr på Madeira skyldes i høj grad temperaturen i det omgivende hav, der aldrig kommer langt ned.

Og faktisk kan man godt bade i vinterhalvåret i Funchalbugten og andre steder på Madeira, selvom vandet er en smule køligere end om sommeren.

Madeira – øen er grøn året rundt

Madeira er kendt som blomsterøen og som en meget grøn ø. Madeira er også grøn om vinteren, og det er dejligt at opleve de klare, friske farver, når man ankommer fra det vintergrå Danmark med de nøgne træer.

Om vinteren er der stadig masser af grønne blade og forskellige farverige blomster at finde på Madeira. Dog regner det lidt mere om vinteren end om sommeren på Madeira, men regnen kommer som regel i byger og sørger for at holde øen grøn. Men det er tørt og solrigt langt det meste af tiden – også om vinteren.

Madeira er utroligt velegnet til vandreture om vinteren. Temperaturen omkring de 20 grader og lidt under er som skabt til vandring i den grønne, bakkede – og nogle steder bjergrige – natur. Skal man for alvor vandre er vinterens 20 grader at foretrække over sommerens 25 grader på Madeira. Øen er særligt kendt for sine vandrestier langs levadaerne, som er et omfattende system af vandingskanaler der blev skabt til at hente vand fra øens nordlige del til den sydlige del til gavn for landbrugsproduktionen af isæt sukkerør og druer til den verdensberømte madeiravin.

Kyststrækningerne på Madeira er spektakulære og lejer man en bil på sin ferie, har man mulighed for at komme rundt og besøge nogle af de fantastiske udsigtspunkter.

Madeira tager juletiden alvorligt trods lunt vejr

Og husk, selvom det aldrig rigtigt bliver vinter på Madeira – i hvert fald ikke på den kolde og mørke måde, så gør de alligevel meget ud af både Jul og Nytår på øen. Ja, som vi har skrevet andetsteds, så har Madeira faktisk verdens største fyrværkeri Nytårsaften. Læs om nytår på Madeira.

Også juletiden bliver der gjort et stort nummer ud af med masser af dekorationer og festlig julebelysning i Funchals hyggelige gader. Rigtigt mange fejrer Jul og Nytår på Madeira, og det forstår man godt. En hvid Jul får du næppe på Madeira, men alt andet kan den dejlige lille ø tilbyde i overmål.

Læs også: Vejret på Madeira

Dette indlæg er bragt i samarbejde med Madeiras turistbureau “Official Madeira Tourism Board” of Turismo de Portugal.

Tags fra artiklen
, ,
Skrevet af
Mere fra Lennart Kiil

Få det maksimale ud af ferien med Hideaways

På vores hideaways bliver din ferie meget selvstændig. Ofte er der billeje...
Læs mere

Skriv et svar