Oplev Gran Canaria på to hjul

Gran Canaria vej. Foto: Cristian Bortes
Foto: Cristian Bortes

Det lune, solrige klima gør Gran Canaria til et populært mål for bade- og solferier, men den spanske vulkanø er også et fantastisk rejsemål, hvis du holder aktive ferier på to hjul. Det er ikke svært at finde flotte ture på veje med rigtig god asfalt uden ret meget trafik.

Cykelferie på alle niveauer

Det er da heller ikke tilfældigt, at flere professionelle cykelhold de senere år har henlagt deres vintertræning til Gran Canaria, men uanset dit ambitions- og træningsniveau har Gran Canaria cykelruter, der passer. Her er masser af kuperet, bjergrigt terræn til at få pulsen op, flade strækninger at puste ud på og ikke mindst vil dine cykelture byde på masser af smukke udsigter undervejs.

Særligt i vintersæsonen modtager Gran Canaria mange motionscyklister, som kommer for at holde formen ved lige og udforske den smukke ø i eget rolige tempo. På cyklen vil du forbløffes over kontrasten mellem de populære, travle turistområder og den rå, stille skønhed i øens bagland.

Du kan finde adskillige hjemmesider og kort med beskrivelser af ruter til både landevejscykling og mountainbike, hvis du vil sammensætte din egen cykelferie. Men der er på Gran Canaria også mange muligheder for at tilmelde sig organiserede cykelture. Det kan både være en mulighed for at afprøve spændende nye ruter og for at møde andre cykelentusiaster, hvis for eksempel dine egne rejsefæller hellere vil dase ved poolen.

De moderne el-cykler dog også fundet vej til Gran Canaria og kan være en chance for at opleve af glæden ved at udforske øen på to hjul, selvom kondien ikke er helt i top.

Cykeltur på Gran CanariaTid til at nyde den smukke natur på Gran Canaria. Foto: Mikel Ortega

Rejer til Gran Canaria med aktive oplevelser

Mange flyselskaber tilbyder at du mod et gebyr kan medbringe din egen cykel, men du har dog også rig mulighed for at leje en cykel på Gran Canaria. Lejepriserne varierer naturligvis, alt efter hvilken type cykel du vælger, og ønsker du at udfordre dig selv på nogle en af øens mere krævende veje og stier, kan det godt betale sig at leje en kvalitetscykel.

Cykling er lang fra den eneste mulighed for at holde en aktiv ferie på Gran Canaria. Læs for eksempel også Lennarts blogindlæg om windsurfing og vandsport.

Hos Hideaways finder du kun håndplukkede hoteller, hvor du ligesom på dine cykelture, kan opleve et andet Gran Canaria end det turisterne normalt oplever.

Læs mere om vores rejser til Gran Canaria

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Mikkel H

Hyggeligt havneliv i Marsaxlokk på Malta

Marsaxlokk på det sydøstlige Malta har en af øens største naturlige havne....
Læs mere

Skriv et svar