Oplev blomsterfestival på Madeira med Hideaways

Botanisk have i Funchal

Hvert år to uger efter Påske forvandles Funchal på Madeira til én stor blomsterdekoration, og det hele kulminerer i en eksplosion af dans, farvefulde klædedragter og blomsterdufte under den store blomsterparade. En sand fryd for øje, næse og sjæl!

En af de mest farvestrålende og livsbekræftende oplevelser på Madeira, er den efterhånden traditionsrige blomsterfestival, hvor nærmest alle lokale familier er involverede på en eller anden måde. Under blomsterfestivalen viser Madeiras indbyggere virkelig, hvad de kan præstere i fælleskab.

Funchal er centrum for blomsterfestival

Selvom det er hele Madeiras blomsterfestival, er det tydeligt, at det er Madeiras hovedstad Funchal, der er omdrejningspunkt for den festlige begivenhed. Det er her, du finder den store blomsterparade, der er festivalens højdepunkt.

Det er også i Funchal, da kun se det store blomstertæppe og de fleste andre af festivalens seværdigheder og hovedbegivenheder. De vigtigste begivenheder er lagt lørdag og søndag, så flest muligt af de lokale har mulighed for at deltage.

I Funchals gader er der også dans og musik og farverige klædedragter, og der er blomsterbindingskonkurrencer og meget andet. Lørdag morgen har børnene deres egen blomsterparada, der slutter med, at de lægger blomster på “Håbets Mur” centralt i byen.

Startede som blomsterudstilling

I modsætning til mange andre festivaler i de katolske lande har blomsterfestivalen på Madeira ikke religiøse rødder. Det hele startede såmænd ret beskedent som en helt almindelig blomsterudstilling i Funchal i 1950erne.

Senere er festivalen blevet udvidet flere gange, så den nu består af en hel række forskellige aktiviteter, der efterhånden er blevet til en slags faste ritualer, der gentages år efter år. I dag er blomsterfestivalen også en fejring af forårets saft og kraft.

De senere år er det endda blevet muligt for feriegæster at tage direkte del i nogle af aktiviteterne. For eksempel er der mulighed for at hjælpe de lokale med at bygge og pynte nogle af festivalens mange fantasifulde og farverige blomsterskulpturer.

Madeiras natur er nøglen til festivalens succes

Selvfølgelig er det ikke nogen tilfældighed, at netop blomsterfestivalen på Madeira har opnået så stor international berømmelse. Madeiras klima gør, at farverige og eksotiske blomster fra hele verden kan gro her på øen. Vækstbetingelserne i det milde vejr og i den alsidige natur på Madeira er perfekte.

På Madeira trives blomsterne, og vi er sikre på, at du også vil trives her – uanset om du besøger øen under blomsterfestivalen eller på et andet tidspunkt. Men foråret er nu et fantastisk tidspunkt at besøge Madeira på!

Få mere information om blomsterfestival på Madeira hos turistkontoret

Hoteller på Madeira

Hideaways er specialist i rejser til Madeira hvor du bor på udvalgte hoteller eller i ferieboliger. Du finder hoteller over hele øen og naturligvis også i Funchal. Bo f.eks på Hotel Quinta Mirabela med en fantastisk udsigt over Funchal på Madeira. Husk du også kan rejse på rundrejse med Hideaways og bo på flere hoteller.

Terrasse-Hotel-Quinta-Mirabela-Madeira-Portugal-Hideaways

Tags fra artiklen
,
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere