Gå på opdagelse i Madeiras historie

Portugal Madeira Funchals gamle bydel
Du kan få lang tid til at gå med at udforske Funchals gamle bydel.

Madeiras historiske museum i Funchal er absolut et besøg værd, hvis du vil dykke ned i vulkanøens spændende historie. På Madeiras historiske museum, Madeira Story Centre, kan du få oplysninger om den portugisiske øs historie og udvikling helt op til i dag.

Du finder Madeiras historiske museum i den gamle by i Funchal – nærmere bestemt i området Largo Almirante Reis, lige over for svævebanen Monte Cable Car Station.

Rejs tilbage i tiden på Madeiras historiske museum

Dette opsigtsvækkende museum giver de besøgende mulighed for at gå tilbage i tiden og forsøger så letforståeligt som muligt og i kronologisk rækkefølge at beskrive øgruppens store historiske begivenheder, lige fra de første vulkanske udbrud for 14 millioner af år siden og til den første flyver landede på Madeira.

Den permanente udstilling på Madeiras historiske museum

Den permanente udstilling omfatter temaerne: Vulkansk oprindelse, opdagelsesrejsendes sagnhistorier, kaos og handel, øens strategi, det blomstrende Madeira, postvæsenets epoke og udforskningen af Madeira. Man bliver præsenteret for en utrolig fascinerende rejse gennem tiderne, nogle områder af udstillingen omhandler hele århundreder, medens andre kun fremviser i detaljer en specifik begivenhed.

Som en ekstra attraktion og for at supplere den permanente udstillings historiske indhold, har man også inddraget en serie af nutidige begivenheder med lokale og internationale kunstnere, ligesom man har inviteret regionale kunstnere til at fremvise sine værker.

For i ro og mag at runde besøget af i Madeira Story Centre tilbydes der også flere udendørs attraktioner, som f.eks. en udsigtsterrasse udstyret med kikkerter som gør det muligt at få en fortrinlig udsigt over den gamle by, en attraktiv udsmykket tema-café og en souvenirbutik med specielle Madeira relaterede artikler til at tage med hjem. Det er dog som alle andre steder, hvor der er mange turister, lidt en “fælde” at handle i souvenirbutikken, men sådan er det jo overalt, også på Madeira.

Du kan finde oplysninger om åbningstider og billetpriser på museets egen hjemmeside.

Ferie i en unik feriebolig på Madeira

Hvad enten du vil bo på et hotel i Funchal eller lidt uden for byen, kan du finde håndeplukkede hideaways-ferieboliger, som er perfekte udgangspunkter for en oplevelsesrig ferie på Madeira. Alle hoteller og ferieboliger du finder i programmet hos Hideaways er nøje udvalgt for deres autencitet, charme og personlighed.

Læs mere om alle hideaways på Madeira.

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Mikkel H

Badeferie på Sardinien? Lad sandet blive på stranden

Middelhavsøen Sardinien er kendt og elsket for sine dejlige badestrande med tillokkende...
Læs mere

Skriv et svar