Nytår på Madeira

Nytårsaften i Funchal

Hvorfor ikke komme væk fra den kolde vinter i Danmark og i stedet nyde nytåret på Madeira? Vejret er dejligt på Madeira, også om vinteren, og det er faktisk betydeligt nemmere at sætte pris på det fantastiske fyrværkeri, når man ikke hundefryser.

Mange danskere holder ferie på Madeira omkring Jul og Nytår. Det er der intet underligt i, for på det tidspunkt er den danske vinter på sit koldeste og mørkeste. På Madeira er dagene meget længere, mere solrige og varme. 20 grader er ikke noget særsyn på Madeira i december.

Fyrværkeriet i Funchal er verdens bedste

Madeiras hovedstad Funchal er kendt for sit fyrværkeri nytårsaften. Det er altid kæmpemæssigt, og med mellemrum faktisk det største i hele verden! Men hele Madeira er med, og ingen andre steder finder du et så stort fyrværkeri i så flotte omgivelser. Og det har øen papir på:

Nytårsaften mellem 2006 og 2007 var Guinness World Records™ forbi, og hele Madeira var med i forsøget på at skabe verdens største fyrværkeri. Fordelt på hele 37 fyrværkeristationer rundt omkring på Madeira var der mange, mange tons fyrværkeri, og Guiness World Records kunne bekræfte, at det var det største fyrværkeri i verden.

De mange farver i fyrværkeriet får en ekstra dimension, når fyrværkeriet spejler sig i vandet omkring Madeira. Nytårsaften på Madeira er vitterligt en storslået oplevelse.

nytår-madeira-fyrværkeri

Oplev fyrværkeriet fra havet ud for Madeira

Hvis du vi give din nytårsoplevelse på Madeira det sidste nøk opad, så den bliver helt uforglemmelig, er der mulighed for at komme ud på en båd og set hele det spektakulære show lidt på afstand. Det er fantastisk at opleve fyrværkeriet inde over øen fra en lille båd, der vugger svagt i det stille vand.

Der er også større både med restauranter, hvor du kan nyde nytårsmiddagen og god champagne lidt i midnat inden det går løs med fyrværkeri. Eller hvad med at opleve “bombardementet” over Madeira fra en replika af Columbus’ skib Santa Maria de Colombo?

Vores hideaways på Madeira er de perfekte udgangspunkter for en god ferie på den smukke ø – også hen over jul og nytår!

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere