Mine tips til sommerferie på Sicilien

Hold sommerferien på Sicilien

Tager man til Sicilien i sommermånederne, kan man godt mærke på temperaturen, at man er kommet langt sydpå. Der er virkelig varmt på Sicilien om sommeren. I juli og august kan temperaturen sagtens snige sig op på de 35 grader. Så hvis du tager på sommerferie på Sicilien, skal du være sikker på, at du både holder af og kan holde til varmen. Og det er vi jo mange, der kan nikke ja til.

Så længe man kan blive kølet af i swimmingpoolen eller på en badetur i Middelhavet med jævne mellemrum, er det jo til at holde til. En kølende italiensk is kan også gøre underværker. Og ellers kan man jo bare sætte sig i skyggen med en kølig drink og ikke lave andet end at slappe af og kigge på de forbipasserende.

En sommerferie på Sicilien er et solsikkert valg. Solskinstimerne er mange, og regn er der ikke meget af. Og det kan jo være en skøn garanti for os solhungrende danskere, der kommer fra et land, hvor varmen ofte lader vente på sig om sommeren, men hvor regnen til gengæld meget tit kommer i rigelige mængder.

Der er nok at se og opleve på Sicilien. Det er et smukt og spændende rejsemål og ligesom i mange andre regioner i Italien finder du en fascinerende historie, kultur og natur.

Tags fra artiklen
, ,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere