Mallorca har et stort udbud af ferielejligheder

Bo i ferielejlighed på din ferie til Mallorca

Med Mallorcas lange historie som en vigtig destination i Middelhavsområdet, er der mange tilbud på ferieboliger til ethvert behov og enhver prisklasse. Øens nok største udbud af ferielejligheder findes ved Palmabugten vest for Palma by, særligt i Palmanovaområdet. Bor man i området, vil man på vej hertil fra lufthavnen se, at lejlighedshotellerne ligger som perler på en snor ud langs bugten.

Palmanova-området

Palmanova-området er et godt sted at bo på en rejse til Mallorca. Det ligger tæt på Palma by og byens seværdigheder og butikker, og det er her de lange strande, med blødt sand i kilometervis, findes. Ved strandene finder man alle faciliteter som brusere, toiletter, solsenge til udleje og kørestolsramper, og strandene er rene.

Områdets lejlighedshoteller har en god standard og er blevet løbende renoveret samtidig med, at de værste hoteller fra masseturismens start er blevet revet ned. Næsten alle hoteller ligger ved stranden eller i meget kort afstand fra stranden.

Der er forskellige forhold, man skal være opmærksom på, før man vælger sin ferielejlighed. Fx har mange hoteller værelser med udsigt enten over havet eller ud mod pool-området. Er man af sted som familie, kan det være en god ide med udsigt over pool-området; så man kan holde øje med børnene. For andre er det måske mere tiltrækkende med havudsigt. Vær opmærksom på, at den lovede havudsigt sagtens kan være i 2. eller 3. række. Hotellejlighederne har oftest en lille køkkenniche, men er sjældent egnede til de store middagstilberedninger.

Hvad angår all inclusive tilbudene skal man, som ved alle andre hoteller, studere grundigt, hvad all inclusive-konceptet indeholder. Der er forskel på, om det er de tre daglige hovedmåltider med lokale drikkevarer, eller om der er buffet ad libitum med frie drikkevarer næsten hele døgnet!

Alcudia

Vil man gerne på lidt mere afstand af hovedstaden og til et område, hvor der er knapt så mange gæster, er Alcudia på øens nordkyst et område, som også har mange ferielejligheder af en god standard. Alcudiabugten er kendt for sit fantastiske, azurblå vand, og den 14 km lange strand opfattes af mange som øens bedste. Her findes, hvad man kan ønske sig af aktiviteter, restauranter og forlystelser og stranden har de nødvendige faciliteter.

Flere hoteller med ferielejligheder ligger her i første parket ud til stranden. Det er et meget familievenligt område, og mange af hotellerne satser på børnefamilierne. Hvis man er af sted som familie, er det derfor en god ide at studere børnetilbuddene nærmere.

Læs mere om hvordan du kan holde ferie på Mallorca

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Lars Henriksen

Sommerferie på Gran Canaria er ikke for varmt

Gran Canaria har et subtropisk havklima med meget ensartet vejr hele året....
Læs mere

Skriv et svar