Mallorca er et genialt sted at tage på vandreferie

Vandreferie

Mallorca´s landskab er tilpas afvekslende og terrænet så kuperet, at det ikke på noget tidspunkt bliver kedeligt. Det er ikke nogen tilfældighed, at Mallorca tiltrækker vandrere fra det meste af Europa. Mallorca er et genialt sted at tage på vandreferie!

Hiking har længe været et hit på Mallorca. Derfor finder du masser af markerede vandreruter, der svinger i sværhedsgrad fra de helt lette “familieruter” til de langt mere udfordrende svære ruter gennem kløfter og bjergområder. Mallorca tilbyder et kæmpeudvalg af vandreruter.

Læs mere om vandreferie på Mallorca med Hideaways

Vandring i Mallorcas bjerge

Bjergkæden Serra de Tramuntana strækker sig fra nord til syd og danner Mallorcas “rygrad”. Området er på Unescos verdensarvsliste for dets store skønhed, og det egner sig perfekt til vandring. Serra de Tramuntana er også hjemsted for det højeste bjerg på Mallorca: Puig Major på 1445 meter.

Et godt udgangspunkt for vandreture i bjergene er den lille landsby Soller. Mange populære vandreruter tager deres udspring i Soller – en af de mest spektakulære er Barranc de Biniaraix, der blandt andet tager dig 800 meter ned gennem en dyb kløft.

En af de lidt mere udfordrende ruter er Torrent del Pareis, hvor man skal være opmærksom på vandmængden i floden. Ruten er nogle gange for farlig – alt efter forholdene, som man bør tjekke på forhånd.

Det er også i Serra de Tramuntana, den berygtede rute GR221 ligger. På GR221 er en guide obligatorisk.

Læs mere om vandreruten GR221 på Mallorca i denne artikel fra Mallorca-Hiking (siden er på engelsk): So much for our lovely GR221

Vandring langs klippekysten på Mallorca

Vil du hellere hike ude langs kysten, er det bestemt også muligt flere steder på Mallorca. Naturparken Sa Dragonera på øen ved samme navn godt en kilometer ud for Mallorcas vestkyst er et interessant sted at vandre. Drageøen – navnet skyldes, at øen set på afstand ligner en drage – er ubeboet.

På Sa Dragonera er der tre officielle vandreruter, der alle hver for sig kan klares på halvanden time eller mindre. Øen har både endemiske dyr og planter, og fra øen har du mange steder en fantastisk udsigt til Mallorca. Øen blev i øvrigt brugt som base af maurerne, da de angreb Mallorca.

Der er også strækninger langs kysten på selve Mallorca, der egner sig godt til vandring.

Der er flere forskellige arrangører af vandreture på Mallorca, og det er især en god idé at gå gennem disse, hvis man har tænkt sig at prøve kræfter med de mere udfordrende vandreruter på øen.

Du finder flere spændende indlæg om vandre og aktiv ferie her på bloggen. Se f.eks alle indlæg om aktiv ferie

Hoteller på Mallorca

Hos Hideaways er vi specialister i rejser til Mallorca hvor du bor på håndplukkede hoteller eller i ferieboliger. Mange af vores hoteller ligger midt i den smukke natur og er særdeles velegnet til en vandreferie. Bo f.eks på hotel Finca Hotel Son Palou, som du kan se på fotoet nedenunder – se alle hoteller og rejser til Mallorca.

Finca Hotel Son Palou på Mallorca

 

Tags fra artiklen
, ,
Skrevet af
Mere fra Lennart Kiil

Romantisk ferie på Lissabonkysten i Portugal med Hideaways

Lissabonkysten i Portugal er som skabt til en romantisk ferie. Her kan...
Læs mere

Skriv et svar