Madeiras haver og parker

Madeiras parker og haver
Madeiras parker og haver er en oplevelse

Madeira er en vulkanø, hvis jordbund favoriserer dyrkningen af alverdens blomster, træer, buske og planter. Madeiras kultur er tæt forbundet med øens parker og haver, så en rejse til Madeira bør inkludere en eller flere ture i øens haver og parker.

Den grønne ø

Madeira er grøn næsten overalt, hvis man ser bort fra de højeste steder på øen, og visse kyststrækninger, der er domineret af storslåede klipper.

På grund af denne specielle jordbund, kombineret med Madeiras enestående klima, blomstrer Madeira med sjældne frugttræer, eksotiske blomster, farverige buske, ejendommelige kaktusarter, og planter, som man end ikke ser på det europæiske fastlandskontinent. En del af disse naturperler er samlet i Madeiras mange haver og parker, som hører til Madeiras største attraktioner.

Udsigt over bugten fra Santa Catarina Park

På et samlet areal af 36.000 kvadratmeter tilbyder Santa Catarina Park en vidunderlig udsigt over Funchal bugt, adskillige stier forsynet med bænke og flankeret af et bredt udsnit af verdens blomster og en pragtfuld kunstig sø med en lille ø på midten, hvor svanerne og ænderne lever. Parkanlægget er til dels i terrasseform og i dens østlige ende ligger der et lille kapel. På pladsen foran det kan man se en statue af Columbus. I den vestlige del af parken står skulpturen ”Sædemanden” af Franco.

En flot græsbane omgrænset af et velholdt blomsterbed markerer hjertet af Santa Catarina parken, hvor man kan tage sig et hvil eller spille bold. For gæster med børn findes der en legeplads med utallige legeredskaber for de yngste. I nærheden kan man se to gamle maskiner som engang blev brugt henholdsvis til at mase druerne og damptromle vejen.

Monte Palace

Haven Monte Palace, som ligger i Monte, tæt på Funchal, blev åbnet for offentligheden i 1991. Dette mesterstykkes ophavsmand var José Berardo og omfatter en af de vigtigste flisesamlinger i Portugal.

Derudover har haven to orientalske haver. På en rejse til Japan og Kina blev José Berardo charmeret at skønheden, livsstilen samt den portugisiske indflydelse. Det er grunden til, at der eksisterer to orientalske haver og et panel kaldt ”Det portugisiske eventyr i Japan”. Den sidste er en jernkonstruktion, hvor 166 keramik-tallerkener fortæller historien om et socialt, kommercielt og kulturelt forhold mellem Portugal og Japan.

På din tur i Monte Palace haven må du endelig ikke undlade at se ”Koi”-fiskene; en art der stammer fra Øst Asien og som er uhyre kostbar. Og taler man om dyreriget, så nyd svanernes majestætlige skønhed på den nærliggende sø, de mange solsorte og påfugle.

Quinta Magnólia

Quinta Magnólia rummer et enormt antal af træer og buske, som giver frisk luft og skygge, tusindvis af blomster, der stimulerer ens sanser med deres farver og dufte, samt forskellige sportsfaciliteter. Man kan svømme i udendørs swimming pool, spille tennis, udfordre sin partner til squash-kamp eller tage på en joggingtur langs med flodbredden. Dee er også et meget specielt hjørne udstyret med en træbro, træheste, sving og rutsjebaner, og selvfølgelig en børnepøl, som gør det til et ideelt sted for børn. Der er en café ved siden af poolen som indbyder til et hvil mens man nyde udsigten samt en forfriskende drink. Det er gratis at komme ind i haven, men man skal betale for at benytte swimmingpoolen samt squash- og tennisbanerne.

Quinta das Cruzes

Quinta das Cruzes har en vidunderlig have, hvor du kan beundre arkæologi, skulpturer, heriblandt bl.a. gravstenen, der siges at være blevet brugt til at dække de dødelige rester af Henrique Alemao. Hovedattraktionen i haven på Madeira er de to vidunderlige udskårne manueline-vinduer.

På et område på omtrent en hektar findes et gammelt gods, som i det 15. århundrede var Zarcos privatbolig – opdageren af Madeira. Selve huset er nyindrettet til museum for kunsthåndværk. Her ser man i 14 sale bl.a. franske og engelske møbler fra dette 17.-18. århundrede, kinesisk porcelæn, emaljer fra Limoges (Vestfrankrig) og malerier fra det 18. århundrede. Den omgivende park er rig på spændende vækster, palmetræer, eukalyptus fra Australien og mange andre blomsterspecialiteter. Desuden er Quinta das Cruzes kendt for sine fantastiske orkidéudstillinger.

Santa Luzia-parken

I de seneste år har regeringen i Funchal bestræbt sig på at få mange flere grønne områder og fodgængerområder i byen. Beliggende på Rua 31 de Janeiro i den østlige del af byen blev Santa Luzia Public Gardens anlagt på en grund forladt af Hinton sukker- og likørfabrik. Det er en af de mest historiske grunde i byen. Det eneste, der blev tilbage af denne fabrik, var skorstenen for at have et minde om denne grunds enorme rolle for Madeiras sukkerindustri.

Onkring 17.000 kvadratmeter grønne arealer, vedligeholdt af Funchals Kommune, omfatter fem forskellige temahaver (Amfiteater Haven, Den tropiske Have, Vand-haven, Terrasse-haven – inspireret af Madeiras marker med terrasser – og Laurissilva-haven) samt et vandfald, en bro, en bar, en legeplads og resterne af en gammel sukker-produktionsmaskine.

Quinta Palmeira

Oprindeligt tilhørte Quinta Palmeira Harry Hilton, men nu tilhører ejendommen Henrique Jaime Welsh, arving til Harry Hinton. Det dækker et omfattende areal på 30.000 kvadratmeter og ligger lige oven over for Rua da Levada de Santa Luzia.

Højdepunkterne på denne ejendom er de fantastiske haver med den botaniske samling, den vidunderlige panoramaudsigt over Funchals amfiteater, store gamle træer og mange imponerende huse.

Montes kommunale have

Engang var det et eftertragtet feriemål for aristokraterne. Det minder stadig om år tilbage med dens blomster, gamle træer, strømlinede og brolagte stier. I nærheden kan man se ”Our Lady of Monte Church” og dens imponerende trapper. Det er også her den landsforviste østrigske kejser Charles I er begravet.

Quinta do Palheiro Ferreiro

Haven Quinta do Palheiro Ferreiro, som nu tilhører Blandy-familien, kan prale med nogle af de mest værdifulde og sjældne eksotiske planter på Madeira. Blandy-familien tilegnede sig quintaen i 1885, og de efterfølgende generationer har gået meget op i at fortsætte udviklingen af haverne, så de i dag betragtes som et Mekka for alle botanik-elskere. Hvad man især skal se efter, er den enorme Kamelia-samling, som man kan nyde i fuld udstrækning i højsæsonen mellem november og april.

Ud over smukke haver, et barok-kapel og et fantastisk gods fra det 18. århundrede, tilbyder Quinta do Palheiro Ferreiro også en utrolig smuk udsigt over Funchal by.

Haven i São Vicente

Haven med oprindelige planter i São Vicente på nordsiden af Madeira har et bredt udsnit af eksemplarer som vokser i ”Laurissilva”-skoven og samtidig kan du finde andre vegetationer fra havets klipper her. Haven, som er åbent for offentligheden, har et areal på 2.200 kvadratmeter og giver et værdifuldt indblik i det botaniske univers på Madeira.

Den botaniske have

Madeiras botaniske have, Jardim Botanico, som er fra 1960, er et storslået haveanlæg, der er anlagt på terrasser på forskellige niveauer og har en fantastisk udsigt over Funchal by og Ribiera de João Gomes-slugten. På grund af havens høje beliggenhed er der ofte en frisk, luftig brise, der gør temperaturen meget behagelig, og opholdet i haven til en vederkvægende og forfriskende oplevelse, som mange besøgende ofte vender tilbage til.

Find rejser til Madeira med Hideaways her.

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Andreas

Mirós mallorcinske refugium

I 1940, under Den Anden Verdenskrig, flygtede den nu verdensberømte spanske maler,...
Læs mere

Skriv et svar