Lissabon – her vil jeg engang bo

Udsigt over de røde tage i Lissabon
Udsigt over de røde tage i Lissabon

Lissabon er én af Europas helt store perler, hvis du spørger mig. Jeg elsker simpelthen at være i byen. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har besøgt Lissabon, og ofte har det blot været en dag eller to på vej til et andet rejsemål i Portugal.

De første par gange jeg var i Lissabon havde jeg svært ved at få byen ind under huden, men det skal jeg love for, at der blev lavet om på. Skal du besøge Lissabon for første gang, er der nogle seværdigheder, man bare skal se, nøjagtig som hvis du rejser til Rom eller Paris, og det er dem, du kan læse om i dette indlæg, men jeg lover dig snart at skrive et indlæg om “mit Lissabon” og hvorfor jeg har en plan om engang at bo i byen.

Kort information om Lissabon

Store dele af byen er blevet genopbygget efter jordskælvet i 1755, hvor havnen, som ellers var kendt som den flotteste i Middelhavet, blev ødelagt. Idag er byen en skøn blanding af det majestætiske og det bohemeagtige, og byens stolthed er den atmosfære, som strømmer igennem byens gader sammen med de gamle sporvogne, som kører op og ned ad bakkerne, og indbyggerne som utrætteligt går op og ned ad de brostensbelagte gader.

Udsigt over Lissabon
Udsigt over Lissabon

Byen er bygget op omkring syv bakker, så det er en god idé at medbringe behagelige sko, for man kan opleve de skønneste udsigter, når man bevæger sig op på toppen af de forskellige bakker. Den skønneste udsigt får man ved Skt. Georges slot, hvor man kan se hele Lissabon med den store Tejo-flod, der bugter sig under den store hængebro. Nedenfor bakken kan man udforske de mange gallerier, museer, teatre, butikker, restauranter og barer, eller man kan gå et par kilometer mod vest og opleve det historiske Belém, hvorfra mange af de store opdagelsesrejsende satte sejl, inden de begav sig ud på deres store rejser.

Lissabon er uden tvivl en sjusket by, hvilket til dels er det, der gør byen charmerende, men andre vil dog mene, at byen ville være en del smukkere, hvis husene blev vasket hvide efter påvirkning fra vind og vejr gennem årtier. En af de største fordele som turist i byen er priserne på hotellerne, som uden tvivl ligger i den lave ende, når man sammenligner med andre byer i Europa, såsom Barcelona eller Paris. Man bør huske at medbringe gode sko, da man kommer til at gå en hel del, og da byen som sagt er bygget op omkring syv bakker, så skal man være forberedt på en del gåture.

De største seværdigheder

Sporvognene

De er helt specielle – gule og charmerende. De kører ikke ret hurtigt og de bevæger sig i et lidt ujævnt tempo, men det er byens eneste transportmiddel.

Gul-sporvogn-i-de-smalle-gader-i-Lissabon,-Portugal---Hideaways
Gul sporvogn i de smalle gader i Lissabon

Skt. George Slottet

Slottet er bygget højt på en bakketop og har en fantastisk udsigt udover byen og floden. Her har Portugals konger boet siden 1147, hvilket var året, hvor maurerne blev fordrevet fra Lissabon.

Bairro Alto og Chiado

Det er her at byens trendy lokale indbyggere hænger ud. Her finder man barer, butikker, caféer, museer og følger man Rua Garrett, ankommer man til byens centrum. Her finder man Portugals mest populære natklub, hvor dj´s fra hele varden kommer for at spille for folk, der gerne vil danse til den lyse morgen.

Belém

Dette er det historiske sted, hvorfra de store opdagelsesrejsende sejlede ud i den store verden, hvilket resulterede i det portugisiske imperium. Monumentet Padrao dos Descombrimentos vidner om deres bedrifter.

Belem-tårnet-i-Lissabon,-Portugal---Hideaways
Belem-tårnet i Lissabon

Man kan også besøge Torre de Belém og Monsteiro dos Jeronimos, som er to af Portugals mest berømte monumenter. Man kan tage en pause på caféen Pasties Belém, hvor man kan nyde en af nationens mest berømte delikatesser; cremefyldte tærter drysset med kanel.

Alfama

Det skønneste distrikt i Lissabon, som er klemt inde imellem bakken med slottet og floden nedenunder. Her kan man gå rundt i en labyrint af små stræder, hvor gamle stentrapper leder én over og under vandet. Det er også her man finder byens katedral.

Ponte 25 de Abril

Den kæmpestore bro, der hænger højt på himlen over Tejo-floden kan ses fra alle byens bakketoppe, med en længde på godt 1 km.

Sporting og Benfica

Begge fodboldklubber spiller kampe i byen og billetter fås til rimelige priser.

Mere om Lissabon

Hos Hideaways elsker vi Portugals hovedstad, og hver gang vi har lejligheden til det bo vi et par dage i byen. Vi skriver derfor ofte indlæg om Lissabon og Lissabonkysten her på Bloggen, du kan bla. læse følgende:

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Lissabons Turistbureau, Turismo de Lisboa.
Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Marie

Agia Fotini – et ægte paradis på Kreta

Kreta byder på mange små og ukendte strande hvor der er god...
Læs mere

Skriv et svar