Lissabon har fået et nyt unikt udsigtspunkt

ponte 25 abril
25. april Broen fik i 1974 sit nuværende navn efter revolutionsdagen (Nellikerevolutionen). Foto: Giuseppe Milo, CC BY 2.0.

Lissabon er kendt for sine skønne miradouros, udsigtspunkter, hvor man nemt kommer til at fordrive meget af sin ferie i den portugisiske hovedstad. Nu er der føjet endnu et til rækken. I modsætning til de klassiske miradouros som nyder godt af Lissabons syv høje, finder du det nyeste udsigtpunkt oppe på den ikoniske hængebro over Tejo-floden.

Experiência Pilar

Det nye udsigtspunkt på 25. april-broen (Ponte 25 de Abril) er indrettet i den store bropille 7 på Lissabon-siden. Her fører en elevator besøgende op til vejbanens niveau i 72 meters højde. Modsat billisterne som suser hen over broen, så den nærmest synger, vil du have chancen for i ro og mag nyde udsigten ind over byen, primært Belém-distriktet, og over floden til sydsiden.

Hvis du ikke lider af højdeskræk, bør du prøve at træde helt ud på balkonen, hvor der ikke kun glas rundt langs siderne, men også visse steder frit udsyn ned gennem gulvet. Det kan godt give lidt kriller i maven!

Før du når op til den flotte panoramaudsigt, passerer du en udstilling. Her fortælles broens historie blandt andet med kortfilm og store, runde metalplader i gulvet med inskriptioner. Broen der i 2016 kunne fejrer 50-årsdag, gennemgik en renovation i 2013, og det var i denne forbindelse at ideen om et nyt udsigtpunkt ved bropille 7 opstod.

Går eller cykler du den omkring 7 km lange tur langs floden fra den store, åbne plads Praça do Comércio til Belémtårnet, er broen, som du passerer omtrent halvvejs, et oplagt sted at tage en pause. Der er dog også flere andre steder at slå sig ned undervejs for at få en forfriskning eller blot hvilke benene. Fremme i Belém er det næsten et must at gå et smut forbi bageriet Pasteis de Belém og nyde en af de berømte, små cremetærter.

Ponte 25 de Abril
Du passerer under broen på gåturen langs Tejo-floden ud til Belém. Foto: Kai_Vogel, CC0 Creative Commons.

Rejser til Lissabon

Vil du have det bedste udgangspunkt for at fordybe dig i Lissabons mange seværdigheder og kunne nyde byens stemning, bør du vælge et hotel i hjertet af den gamle hovedstad. Hideaways er netop specialister i storbyferier, hvor du bor på hånd-plukkede, charmerende hoteller med det hele inden for gåafstand.

Læs mere om rejser til Lissabon

Tags fra artiklen
,
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere