Når man rejser på de portugisiske landeveje, opdager man ret hurtigt, at de traditionelle huse er meget forskellige afhængigt af, om man befinder sig i Nord-, Midt- eller Sydportugal. Herunder finder du en kort beskrivelse af tre traditionelle, portugisiske byggestile, som du kan opleve på din rejse til Portugal.
Det adelige Minho
De traditionelle ejendomme i Nordportugal består af smukke herre- og vingårde omgivet af frodige vinmarker. Den lokale, modstandsdygtige granitsten er regionens foretrukne bygningsmateriale, og garant for robuste, vedligeholdelsesfri facader. Vingårde er som regel opført i to etager med store vinduer og en fornem hovedtrappe, som ligger midt i huset foran facaden; typisk hænger familiens våbenskjold over hoveddøren. Der hører ofte et familiekapel til ejendommen, fordi nordportugisere gerne holder gudstjenester samt bryllupper og barnedåb i private omgivelser. I gamle dage boede ejerne på første sal, og personalet i stueetagen.
De mindre fornemme ejendomme er ligeledes på to etager, og opført i granitsten. I gamle dage var stueetagen dyrenes stald. Dyrenes nærvær sørgede for en naturlig og billig opvarmning af den øverste etage, hvor ejerne boede. Det kan være meget koldt i Nordportugal i vinterhalvåret og derfor var man tidligere afhængig af indendørs varme med pejse eller åbne kaminer i køkkenet.
Alentejos højborge
Alentejo-regionen dækker et enormt stort område af Portugal og de mindre landejendomme forvandler sig gradvis til næsten uendeligt store gårde. Når man nærmer sig Alentejo-regionen, kan man køre mange kilometer uden at se et øje. Pludselig midt i de uendelige marker på toppen af en bakke, ser man hvidskurede klyngehuse med store skorstene, som ligner højborge. De kaldes ”Monte Alentejano” og var af praktiske årsager udtænkt til at samle godsets drift og ejeren og personalet under ét tag.
Alentejos klima er kendetegnet ved tørre, kolde vintre og ligeledes tørre, men meget varme, somre. De hvidskurede facader reflekterer solstrålerne væk på en meget effektiv måde og den hvide farve på husene er som bekendt meget typisk i Sydeuropa. Husenes vinduer er små, for at holde varme ude. Facaderne, døren og vinduerne er ofte omgivet af en koboltblå ramme.
Det siges, at den blå farve stammer fra regionens århundrede lange mauriske besættelse og den skulle holde ånde ånder ude. Mere praktisk anlagte mennesker påstår, at den blå farve holder myggene ude. Husets vigtigste rum er det store køkken, hvor man opholder sig allermest. Dets enorme kamin fungerer som rummets radiator på de kolde vinterdage.
Algarves mauriske arv
Algarves traditonelle arkitektur er præget af det varme sydlige klima og den kulturelle påvirkning fra maurerne, der herskede over regionen i en periode. I modsætning til Nordportugal ser man ikke så mange kirketårne i Algarve. Omvendt støder man ofte på maleriske huse med buede tage og andre huse, hvis tagterrasser er udsmykket med fantasifulde, broderede rækværker. Terrasserne anvendes til lidt af hvert, herunder til at tørre majs, mandler og figner og til at stille tørrestativer til tøjet på. Husenes dekorerede skorstene minder om mauriske minareter. Før i tiden var de mere udsmykkede og de blev brugt som tegn på ejernes velstand. De traditionelle huse har ofte bevarede hyggelige atriumgårde.
Facaderne er vandskurede og fantasien sætter ingen grænser for rækværkets udsmykning, som skifter mellem gule, blå eller grønne friser, som omringer vinduer, døre og rækværker. Husenes hvidvaskning udføres en gang om året, og har den samme betydning som i Alentejo, dvs., at den hvide farve reflekterer solstrålerne, og giver en behagelig indendørstemperatur. Desuden udstråler et vandskuret hus tegn på renlighed.
