Isens “opfindelse” fortaber sig lidt i fortidens tåger, men vi ved, at romerne spiste is allerede inden Jesu fødsel, og lidt senere ved vi, at den romerske kejser Nero beordrede is bragt ned fra bjergene som blev brugt sammen med frugtblandinger.
Is i den mere moderne forstand blev dog sandsynligvis enten opfundet i Kina eller Mellemøsten, hvorfra den opdagelsesrejsende Marco Polo bragte den til Italien. Herfra gik udviklingen af isen i Firenze, hvorfra den spredte sig til resten af Europa.
Italien spiller hovedrollen i Europa
I starten mindede isen mere om sorbet end den flødeis, vi normalt tænker på i dag. I Italien videreudviklede kokke i løbet 1500-tallet isen ud fra Marco Polos hjembragte opskrift. Langsomt blev den blødere, mere cremet og kom til at ligne den is, vi elsker.
Isen udviklede sig yderligere ved Medicis hof i Firenze i Toscana, hvor den skabte glæde i Italiens højeste rækker. Det er også i Firenze, at kokken Bernardo Buontalenti systematiserer processen med at lave is, og han bruger nye metoder til at køle isen ned og holde den kold.
Italienske Catherine de Medici tager opskriften med til Frankrig i 1553, da hun bliver gift med Henry II. I England blev kong Charles I meget imponeret over desserten, og skulle efter sigende have tilbudt sin ismager en livstidspension for at holde opskriften hemmelig for almuen.
Først i slutningen af 1600-tallet bliver is tilgængelig uden for de europæiske hof og privilegerede familier. Et af de første steder, den almindelige offentlighed kunne få is, var på Cafe Procope i Paris. Cafeen var ejet af en sicilianer.
Trefarvet is fra Napoli
Den klassiske tre-farvede is, mange af os husker fra barndommen, er sandsynligvis også en italiensk opfindelse. Mere præcist stammer den fra Napoli, hvor man oprindeligt i den tre-farvede is havde grøn (pistacienødder eller mandler), hvid (vanilje) og rød (kirsebær). Farverne i Italiens flag.
Senere blev farverne dog brun (chokolade), hvid (stadig vanilje) og lyserød (jordbær), som vi kender dem i dag. Simpelthen fordi disse smagsvarianter var de mest foretrukne op gennem perioden. I Danmark bliver den trefarvede is i dag set som en børneis, men det var den ikke oprindeligt.
Gelato!
Italiens forhold til isen handler ikke bare om isens ophav og udvikling, men også om dens kvalitet og det store – ja meget store – udvalg man får af smagsvarianter på is i Italien. Italien er og bliver isens hjemland, og isen i Italien er også lige et nyk bedre end i andre lande.
Isen skal opleves i Italien, og på en ferie i landet om sommeren er isen slet ikke til at komme udenom. Den er en del af kulturen – en del af “la dolce vita”. Gelato er noget af forklaringen på, hvordan italienerne kan være så cool og tjekkede i varmen.
Italierne elsker deres is, og den skal være af den kvalitets- og smagsmæssige overlegne håndlavede slags, således er over halvdelen af italiensk is håndlavet. Intet andet land i verden har så stor andel håndlavet is!
Dessert
Spørg du mig kan man altid spise is når man holder ferie i Italien, men som i alle andre lande er det naturligvis også ofte at der er is til dessert. Det er nu ikke kun is som Italien er kendt for hvis du som jeg har en sød tand, læs f.eks om tiramisu, som er en verdenskendt dessert fra den nordlige del af Italien.
