Hvad kan du opleve på din ferie til Malta

Comino på Malta
Comino på Malta

Overvejer du at holde ferie på Malta kan du her læse nogle af de oplevelser øer byder sine gæster.

Beliggende i Middelhavets hjerte har Malta et imponerende omfang af forbløffende historie og natur-vidundere. Som en feriedestination velsignet med solskin året rundt, er de smalle brostensgader i Maltas byer fyldt med normanniske katedraler og barokke paladser. Frodigt grønt landskab udfylder den midterste del af øen, med forskellige megalitter, Middelalder-fangehuller og ældgamle grotter spredt rundt omkring.

Læs også: En af Maltas største seværdigheder ligger under jorden

Udendørs oplevelser på Malta

Det varme, solrige klima på Malta er ideelt til udendørs eventyr – hvad enten man vil være aktiv eller slappe af. På en afslappet villaferie kan man via Maltas skønne spadsereruter i klipper og landskaber nyde freden og stilheden i det dejlige landskab til fods. Sejlads, snorkling, windsurfing og fiskeri er også populære fritidsaktiviteter.

Fungus Rock ved Gozo og Malta
Fungus Rock ved Gozo og Malta

Hvad enten man udforsker Malta på en vandretur, til hest eller på motorcykel, kan øens skønne attraktioner og dejlige udsigter ses fra ethvert udsigtspunkt.

Det lokale køkken

Traditionel madlavning på Malta er under stærk siciliansk og maurisk indflydelse. Typiske retter omfatter tomat- og vinsaucer med pasta og fisk – samt mættende kager og desserter med ricotta, mandler og figner. Kølige romantiske atriumgårde udgør de perfekte rammer for en udendørs middag på ferien. Vælg imellem romantiske palazzo’er og Maltas travle havnerestauranter – eller en lokal landsby-beværtning, hvis man vil have god, traditionel mad. Udsøgte vine af lokale druer og fremragende lokal øl fremstilles her, mens kæmpestore grønsager og frisk fisk er at finde på de farverige landsbymarkeder.

Historiens vingesus

Barokke store byer, middelalderbyer og forhistoriske templer er alle uforglemmelige ting at udforske på Malta. Her kan man gå i Skt. Paul og johanniterriddernes fodspor. Der holdes masser af Fiestaer til fejring af de lokaler helgener, hvor gaderne er dækket af flag, og der er parader og blændende fyrværkeri i sommerferie-sæsonen.

Gamle-bydel-i-Mdina-Malta-Hideaways
Den gamle bydel i Mdina på Malta

Napoleon og den britiske konge har sat deres fod på Malta og efterladt sig historiske spor til den dag i dag. Der er røde postkasser, te-saloner, pubber og de velkendte gamle biler med venstrekørsel – hvilket altsammen giver en ferie på denne ø et specielt kolonialt præg.

Shopping og kulturoplevelser

Fra de hede sommer-jazzfestivaler til livlige landsby-karnevaller og Fiestaer – Malta tilbyder et forbavsende rigt og varieret udbud af underholdning. Året rundt er der lokale begivenheder på øen, fra klassiske til moderne, som imødekommer enhver kulturel smag, og sikrer, at man kan opleve en sand bid af Malta på ferien. Open air-koncerter, moderne teater og de seneste kunstneriske filmoplevelser og kæmpesucceser kan også nydes her.

Valletta, the Capital City of Malta in early morning.-shutterstock_105870596
Tag på shopping i Valletta

Tag på shopping i hovedstaden, Valetta. Denne storby af verdenskulturel klasse blev bygget på blot 15 år til johanniterridderne i det 16. århundrede, og er i dag en guldgrube af barok arkitektur med smalle gader fyldt med små, fristende butikker af enhver art.

Gør et stop i Popeye Village – filmkulisse til 80’ernes film, som ligger og balancerer på de stejle klipper lige vest for Mellieha.
Gå tilbage i tiden til gaderne i Middelalderbyen Mdina. Maltas gamle hovedstad er en af Europas fineste befæstede byer, og var engang hjemby for Skt. Paul, da hans skib forliste ved øen.
Tag en bådtur til den lille ø, Comino, og det krystalklare vand i den blå lagune.

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere