Hotel Quinta das Vinhas – rustik og fredelig ferie på Madeira

Quinta das Vinhas terrasse ved lejlighederne
Terrasse ved lejlighederne på Quinta das Vinhas.

Hotel Quinta das Vinhas ligger højt oppe i bjergene på Madeira, omgivet af vinmarker, med udsigt over det glitrende hav. Hotellet som ligger mellem de maleriske landsbyer Calheta og Jardim Mar på øens solrige sydvestlige kyst, er ideelt til en parferie, hvor man bor enkelt og rustikt i rolige, naturskønne omgivelser.

Quinta-das-Vinhas-have
Den blomstrende have.

Hotel Quinta das Vinhas indeholder 6 dobbeltværelser med badekar og bruser. Alle værelserne har derudover telefon, kabel-tv, hårtørrer, samt pengeskab og er hver forskelligt fordelt og dekoreret . De 3 soveværelser på den nederste etage ligger ud mod swimmingpoolen og haven, mens de 3 soveværelser på øverste etage har en smuk udsigt over vinmarkerne og til havet.

Quinta-das-Vinhas-eksempel-paa-lejlighed-i-flere-plan
Eksempel på lejlighed i flere planer.

Derudover kan Quinta das Vinhas også byde på 14 hytter, for dig som gerne vil nyde en bolig helt i fred og ro, men stadig have adgang til hotellets ydelser. Du kommer til hytterne ved hjælp af en lille sti der skærer gennem vingården.

Quinta-das-Vinhas-terrasse-og-pool
Terrasse og pool.

Skulle du have brug for en dukkert ligger hotellets swimmingpool i haven og er til fri afbenytelse. Derudover er der ikke langt til de mange seværdigheder som Madeira kan byde på, hvilket også gør dette sted perfekt for en ferie med udflugter. Du bor for eksempel ikke mere end ca. 45 min. kørsel fra hovedbyen Funchal.

Det anbefales at have en bil til rådighed. Den vil være en fordel til udflugter, eller hvis du vil på indkøb. Udover morgenmad er der dog mulighed for at få aftensmad på stedet, som skal forudbestilles og indtages ved langbordet i det gamle køkken – en særlig oplevelse.

Læs mere om Quinta das Vinhas

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Lars Henriksen

Hvordan er maden på Rhodos i Grækenland?

Maden på Rhodos er et bombardement af smagsoplevelser. Bestiller du mezes, får du det...
Læs mere

Skriv et svar