Hotel Case di Latomies på Sicilien

Pool på Hotel Case di Latomies på Sicilien

Et vaskeægte autentisk siciliansk agriturismo, hvor hele familien er involveret i det daglige.Her møder du tre generationer af familien Centonze, og alle går de rundt med en dyb stolthed kærlighed til hotellet. Case di Latomie ligger i historiske omgivelser 7 km fra den arkæologiske park ved Selinunte, men måske endnu bedre er, at det kun ligger 7 km væk fra en af de mange fantastiske sandstrande på Sicilien.

Case di Latomies hofret er egentlig ikke så meget en rigtig ret. Det er stedets egenproducerede biologiske olivenolie, som i øvrigt har vundet mange priser og også bruges, når der kokkereres i restauranten. Især i weekenderne besøges netop restauranten flittigt af de lokale, som kommer med hele familien for at nyde god mad og vin en hel dag i den lille appelsin- og citronlund som omgiver den.

Latomie er faktisk et ord for stenbrud, og bygningerne, som stammer fra 1781 er placeret ved det gamle stenbrud, hvor man hentede de sten der blev brugt til at opføre templerne i Selinunte. Går du ned til poolen står du faktisk midt i stenbruddet, hvor du kan se hvordan stenene gennem tidens løb er blevet hugget ud.
Holder du ferie på Casa di Latomie er der masser af muligheder for udflugter langs sydkysten, hvor du kan besøge Agrgento, som er kendt for sine barokke bygningsværker og antikke Tempel. Du kan også køre nordpå, hvor du kan besøge nogle af vestkystens historiske byer Marsala, Erice og Trapani. Her er der historiske oplevelser nok
 
Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Mikkel

Hotel Palace do Capitão i Portugal

Et hideaway i strandkanten er sød musik i de flestes ører. Men...
Læs mere

Skriv et svar