Hotel Atrio på Madeira – perfekt for naturelskere og vandrere

Hotel Atrio Madeira
Hotel Atrio har en oase af en have.

Hotel Atrio er et lille familiedrevet hotel beliggende på den solrige sydside af den portugisiske ø Madeira, hvor du kan leve livet langsomt og nyde en ferie i et afslappet tempo. Hotellet har en vidunderlig placering op ad en fyrreskov, perfekt for naturelskere og vandrere.

Atrio stemningsbillede
Der er måske ikke et væld af faciliteter på Hotel Atrio, men til gengæld finder du masser af romantik, natur og idyl.

Hotel Atrio tilbyder 10 værelser der alle er individuelt indrettet og har enten en terrasse eller balkon, med en smuk havudsigt. Værelserne har alle tv, internet, pengeskab og minibar. Hver morgen vil du blive budt på lækker morgenmad med hjemmelavet syltetøj, frugt, frisk juice og forskellige slags lækkert brød mm.

Atrio Madeira
Morgenbord på terrassen.

Du finder nærmeste levada-sti blot 500 m fra hotellet. Har du en lejebil, er udvalget af vandretursoplevelser næsten uendeligt. Med en bil kan du også nemt besøge Funchal eller den nærmeste by, Jardim do Mar. Efter en dag med kulturelle oplevelser eller vandreture i Madeiras smukke natur, er det en fornøjelse at vende hjem til hotellet med god appetit. Aftensmaden består af smagfulde, rustikke retter tilberedt af gode lokale råvarer, hvor det meste er hjemmelavet fra bunden.

madeira levada
Vandrer du langs de gamle vandingskanaler, levadaer, kan du opleve Madeiras smukke landskaber og frodige natur.

Skulle du have brug for en dukkert efter en vandretur i de smukke omgivelser, byder Hotel Atrio også på en swimmingpool, der er til fri afbenyttelse. Derudover har hotellet også et bibliotek og en bar med pejs hvor du kan få dig en drink eller en kop kaffe.

Læs mere og bestil din ferie på Hotel Atrio

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Lars Henriksen

Mallorcas klassiske køkken

Der er langt fra grisefesterne i charterturismens første år til den gastronomi,...
Læs mere

Skriv et svar