Tiramisù fra Italien, læs historien om min favoritdessert!

Tiramisù
Tiramisù - min favoritdessert

Tiramisù er for længst blevet en klassiker inden for kogekunsten, men faktisk har den berømte italienske dessert under 50 år på bagen. Tiramisù kom til verden, da en nyfødt dreng blev syg!

Familien Campeols ejede i 1971 restauranten Le Beccherie i Treviso ikke langt fra Venedig. På den tid var deres nyfødte søn blevet syg, og han ville ikke spise. Heller ikke den søde dessert zabaglione med let mascarponeost, som moderen tilbød ham. Nu var gode råd dyre. Drengens svigermor fik den idé at blande lidt kaffe i desserten. Hun mente, det måske kunne kvikke drengen lidt op. Det virkede. Drengen spiste igen og fik det snart bedre – og alle var glade.

Tiramisù bliver født

Moderen var så begejstret, at hun gik i familiens restaurant og spurgte kokken – den nu berømte Roberto Linguanotto – om han kunne lave en dessert af de ingredienser, der havde hjulpet hendes syge søn.

Det kunne han godt.

Tiramisù
Tiramisu kan serveres på mange måder. Foto: Jay TongCC BY-ND 2.0

Kokken kombinerede zabaglione og mascarponeost med en krans af ladyfingers dyppet i kaffe. Han rundede desserten af med at drysse lidt kakao hen over blandingen af zabaglione og mascarpone. Tiramisùen havde set dagens lys.

Tiramisùen forfører hele verden

Den nyklækkede dessert blev hurtigt populær i Treviso. De andre kokke kopierede Roberto Linguanotto opskrift, og snart blev tiramisu et kulinarisk kendemærke for den lille by i Norditalien.

Tiramisùen tog sit første store skridt mod gastronomiens tinder, da den berømte madjournalist og skuespiller Giuseppe Maffioli omtalte retten i sit madmagasin Vin Veneto. Resten af Italien tog efterfølgende hurtigt retten til sig.

Villa Pane Country House
Bo hos Anna Maria på Villa Pane Country House i Sorrento, hun laver verdens bedste tiramisù…

Og via det vidt forgrende netværk af italienske restauranter og delikatessser rundt om på kloden, spredte tiramisùen sig hurtigt til hele verden. I dag kender næsten alle retten.

Tiramisù betyder i øvrigt “tag mig op” – og det får man jo lyst til, når man ser den lækre italienske specialitet!

Jeg elsker tiramisu

Du har måske regnet det ud? Jeg elsker tiramisù, og for mig er desserten blevet en del af rejsen til Italien. OK, man kan efterhånden også finde mange restauranter i Danmark, som laver en god tiramisù. Men der er altså også mange ”misforståelser” ind imellem.  Mad og vin-oplevelser er en stor del af en rejse til Italien, og på langt de fleste af vores hideaways spiser du rigtig godt – tør næsten garantere, at de alle har hjemmelavet tiramisù på menukortet, selvom menuerne udskiftes løbende efter årtidernes, friske råvarer.

Se udvalgte hoteller og ferieboliger i rejetemaet mad og vin, eller læs om alle rejser til Italien med Hideaways.

Lær at lave tiramisu

  • 3 æg
  • 70 g rørsukker
  • 1/2 vaniljestang
  • 250 g mascarpone
  • 1 dl stærk kaffe
  • 3 spsk marsala, (kan undlades)
  • 2 spsk cognac, (kan undlades)
  • 200 g ladyfingers, savoiardo
  • 2 spsk kakao, usødet
  • 1 tsk kakaonibs, (kan undlades)

Fremgangsmåde:

Piske æggehviderne helt stive og stil dem til side i en ren skål.
Pisk æggeblommer, vaniljekorn og sukker i en skål, til det er en lys skummende æggesnaps.
Vend mascarponen forsigtigt i og rør det nænsomt sammen. Vend derefter to spsk. æggehvide i og derefter foldes resten af æggehviden forsigtigt i, uden at slå luft ud af æggehviderne.
Bland kaffen med marsala og cognac. Dryp eller pensl hurtigt ladyfingers med kaffen, de skal endelig ikke lægge i blød, men blot lige opsuge en smule væske til at give smag.
Fordel en smule creme i et lille fad og læg derefter en række dyppede ladyfingers. Fortsæt med at lægge i lag med skiftevis mascarponecreme og ladyfingers, afslut med et lag mascarponecreme.
Stil i køleskabet i 3-4 timer. Eller til dagen efter.
Drys med sigtet kakao, og evt kakaonibs eller groft hakket mørk chokolade og pynt evt med lidt citronmelisse eller mynteblade.

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere