Hemingway var et uroligt, lidenskabeligt og plaget menneske, der blev tiltrukket af døden og verdens farligste begivenheder, såsom sin tids store krige. Men den store amerikanske forfatter var også en mand, der kunne nyde livet i sit fulde mål og som konstant var på udkig efter de åndehuller, som kunne give ham nogle øjeblikkes fred og fordragelighed.
I Spanien fandt han det hele.
Den spanske passion
Mens Hemingways cubanske eventyr efterhånden har vundet så stort ry, at enhver rejseguide til Havanna med respekt for sig selv indeholder et helt kapitel om Hemingways færden i byen, og mens Paris er blevet berømmet for at være det sted, hvor Hemingway stiftede sine mest betydningsfulde kunstneriske kontakter (Ezra Pound, James Joyce, Pablo Picasso m.fl.), så er hans passion for Spanien, og i særdeleshed Andalusien, gledet lidt ind i skyggen i de sidste år. Men Spanien var Hemingways måske mest vedholdende passion i livet og Andalusien var det sted, hvor Hemingway tilbragte sit livs sidste fødselsdag. Efter sigende var det også ét af de sidste steder, han blev set lykkelig, mens han var i live.
Det første møde
Hemingway stiftede første gang bekendtskab med Spanien i 1923, hvor han på råd fra den kvindelige amerikanske forfatter, Gertrud Stein, som han havde mødt under sit ophold i Paris, drog sydpå for at opleve den spanske tyrefægtning, som siden skulle blive én af Hemingways store livspassioner – og én af grundene til, at han forelskede sig i byen Ronda i Andalusien.
Under dette første møde med Spanien overværede han også for første gang tyreløbet i Pamplona – under den nu berømte San Fermín-festival – og skrev efterfølgende om det i sine artikler og litterære værker, blandt andet i romanen The Sun Also Rises. Disse beskrivelser skulle senere komme til at række ud over deres litterære betydning, for ligesom vores egen fynske forfatter H.C. Andersen i det nittende århundrede udbredte kendskabet til Capri og den Blå Grotte på Amalfikysten gennem sine litterære rejseberetninger, så var det Hemingways journalistiske og litterære beskrivelser af San Fermín-festivalen, der første gang satte Pamplona på verdenskortet for mange amerikanske og europæiske rejsende.
Den spanske borgerkrig
Hemingway vendte siden mange gange tilbage til Spanien for at overvære tyrefægtningen, som for ham var en kunstart og en livsform, og ikke den opvisning i dyreplageri og menneskeligt hovmod, som den i dag er for mange mennesker. Men i 1937 blev hans tilgang til Spanien blodig på en helt anden måde, end dén, der var dikteret af tyrefægtningens præmisser, idet han var udstationeret som korrespondent for avisen North American Newspaper Alliance under den spanske borgerkrig.
Hans oplevelser under den spanske borgerkrig inspirerede ham til en lang række journalistiske og litterære frembringelser, herunder romanen For Whom the Bell Tolls fra 1940, hvis tiende kapitel siden skulle sætte byen Ronda på det litterære verdenskort. I romanens afgørende scene beskriver Hemingway en henrettelse af en gruppe fascistiske tilhængere, som bliver skubbet ned i Rondas over hunderede meter dybe kløft, kaldet El Tajo. Selvom Hemingway senere hævdede, at han selv havde opdigtet scenen ud af sin fantasi, så trækker den på virkelige begivenheder, der fandt sted i Ronda i 1936. Her blev et stort antal fascistiske sympatisører (nogle kilder taler om helt op til 500 personer) angiveligt kastet ned i den dybe slugt fra et hus beliggende på én af kløftens flanker.
At lave ingenting
Efter borgerkrigen vendte Hemingway mange gange tilbage til Andalusien, men nu under mere fredelige omstændigheder; for at skrive artikler om tyrefægtningens kunst; for at dandere rundt i de andalusiske gyder; for at hænge ud på barer og restauranter og spise god mad; for at lade sig inspirere eller lave ingenting; og for at drikke god vin – én af Hemingways andre store lidenskaber.
Især tyrefægterarenaerne i Malaga og Ronda – der af mange betragtes som den moderne tyrefægtnings vugge – havde hans forkærlighed og Hemingway tilbragte hele somre i Rondas gamle bykerne kaldet La Ciudad.
Den sidste store fest
I 1959 besøgte Hemingway Andalusien for sidste gang, idet han ville skrive en hel bog om tyrefægtningens kunst og en stort anlagt artikel-serie til Life Magazine om tyrefægter-fænomenet kaldet mano a mano. Det var under dette Andalusien-ophold, hvor Hemingway boede det meste af tiden i en villa i Malaga-bydelen Churriana, at Hemingway holdt sin sidste og – efter nogle af deltagernes mening – mest levende fødselsdagsfest i sit liv. I denne anledning blev der blandt andet hentet en fyrværkeri-ekspert ind fra Valencia, fløjet champagne ind fra Frankrig og kinesisk mad fra London, og tilvejebragt et stort live-orkester fra gud ved hvor. Blandt de deltagende gæster var såvel den amerikanske ambassadør som maharajaen af Jaipur. Disse gæster kunne blandt andet overvære en Hemingway, der til lejligheden havde genvundet sit gamle, ustyrlige jeg, og et fyrværkeri-show, der ikke blot formåede at sætte ild til fødselsdags-gæsternes hjerter, men også til en palme, så brandvæsnet fra Malaga måtte tilkaldes. Efter at have slukket branden i palmen, deltog også brandmændene i festlighederne.
En svanedans
Men festen, der – ifølge Hemingways nære venner – viste Hemingway fra hans mest livsglade side, og genopvækkede ham fra det eskalerende forfald, som hans brutale livsstil havde medvirket til, var en kort svanedans. I det følgende år blev hans fysiske og mentale tilstand værre og værre; han havde svært ved at se, led af forhøjet blodtryk og døjede med den arvelige sygdom hemokromatose. Han led også oftere og oftere af paranoia og depression, troede sig skygget af FBI, og forsøgte flere gange at begå selvmord.
I et sidste desperat forsøg på at redde livet lod Hemingway sig indlægge på en klinik i Minnesota, hvor han blandt andet blev udsat for 15 elektroshock-behandlinger på en måned. Behandlingen havde dog ikke den ønskede effekt, for den anden juli 1961 gik Hemingway ned i kælderen i sit hus i Idoha, fyldte to patroner i sin yndlings-shotgun, hvorefter han, stående i foyeren til huset, skød sig i munden.
Hans dybe kærlighed til Spanien blev dog ikke bare bevidnet indtil, men også hinsides hans død: Ikke kun i form af en række meget læseværdige litterære værker, inspireret af hans ophold i Spanien, men også i form af de allerede købte billetter til den næste San Fermín-festival i Pamplona, som man fandt blandt hans efterladenskaber.
Hvis du er på ferie på ét af vores hideaways i Andalusien, er der rig mulighed for at opleve Hemingways Andalusien på dagsudflugter, f.eks. til Ronda eller Malaga. Du kan her se alle vores hideaways i Andalusien.
