Har du fået øjnene op for Portugal?

Castelo de Vide, Portugal. Foto: Lusitana
Udsigt over Castelo de Vide, Portugal. Foto: Lusitana

Flere og flere danskere får øjnene op for Portugal som ferieland. Med et solrigt og lunt klima, et fascinerende og afvekslende landskab og prisbillig mad og drikke af høj kvalitet formår Portugal at tiltrække og fastholde feriegæster med smag for det gode liv.

Men der er stadig mange, der endnu ikke har givet det charmerende land i det sydvestlige Europa chancen, og derfor gør myndighederne i landet nu en ekstra indsats for at få det glædelige budskab ud i verden: Portugals informationsside visitportugal for feriegæster har fået en gevaldig overhaling.

Lissabon i centrum

En stor del af Portugals stigende popularitet som rejseland kan tilskrives landets hovedstad, Lissabon. Byen har gennem de seneste årtier opnået en række udmærkelser, og er blevet kendt som en hyggelig og overskuelig storby, der har det hele, men uden at blive overvældende eller upersonlig.

At Lissabon for alvor er kommet op i Europas superliga, hvad hovedstæder angår, understreges af, at Champions League spiller finalen i byen i 2014. Den 24. maj på Benficas hjemmebane, Estádio da Luz, bliver et brag af en kamp fløjtet i gang. Det er også muligt at se dette stadion til hverdag, når man besøger Portugal på ferien.

Stor tilfredshed blandt gæster

Den måske nok vigtigste årsag til Portugals blivende popularitet er, at gæster, der har besøgt landet, er yderst tilfredse med oplevelsen. Faktisk vil hele 91 procent besøge landet igen inden for tre år! Det viser en undersøgelse, som de portugisiske turistorganisationer har lavet for nylig.

Deltagerne i undersøgelsen beskriver Portugal som “et land med et godt klima, god mad, dejlige strande og en imødekommende lokalbefolkning”. En beskrivelse som stemmer nøje overens med min egen opfattelse af landet.

Portugal har de allerseneste år også markeret sig inden for “medical tourism”, hvor man kombinerer ferie med en behandling af en sygdom eller tandpleje. Der er flere områder, hvor der kan være både tid og penge at spare ved at lade sig behandle i Portugal. Er du interesseret i behandlingsrejser til Portugal kan du læse mere her.

Portugals vine bliver et hit

Efterhånden som flere holder ferie i Portugal, får mange øjnene op for landets glimrende vine. Og det er ikke bare den verdensberømte portvin, jeg taler om. Bor du i København eller omegn, er der ikke længere langt til en forsmag på den portugisiske vinoplevelse. Vi har nemlig fået en vaskeægte portugisisk vinbar. Baren hedder “O Bom Português” og findes på adressen: Fælledvej 25, 2200 København N.

Hvis du ønsker at kombinere en rejse til Portugal med et besøg på en vingård, og dermed få et førstehåndsindtryk af produktionen, er det heller ikke noget problem. Vinrejser og indslag omkring vin på ferien i Portugal er blevet nemmere at planlægge med hjælp fra hjemmesiden “Adegas de Portugal”. Her finder du oplysninger om vingårde i forskellige regioner af Portugal, og der er masser af informationer om vin, beliggenhed, faciliteter og så videre.

Læs mere om vores lækre hideaways i Portugal, og find den perfekte ferie til dig og familien.

Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere