Græske specialiteter

Græske specialiteter
Græske specialiteter

Tzatziki, moussaka, souvlaki, stifado, retsina – de fleste har hørt om Grækenlands gastronomiske specialiteter, og mange danskere har allerede taget dem til deres hjerter; og munde. Og således stemte de i en afstemning om danskernes foretrukne feriemad, foretaget af hotel.com sidste år, Grækenland ind på en tredjeplads, kun overgået af Italien og Frankrig.

Du kan her få et overblik over nogle af de mest kendte og udbredte kulinariske specialiteter, som du har mulighed for at opleve, når du bor på ét af vores hideaways i Grækenland.

Appetitvækkere/forretter

Græsk salat

Når det gælder græske appetitvækkere og forretter, er det umuligt at komme uden om den navnkundige “græske salat”, der dog på græsk mest er kendt under navnet horiatiki,  og som ikke blot spises som forret, men ligeså ofte spises sammen med hovedretter som et forfriskende supplement til især kødretter.

Græsk salat består af skiver af agurk, der er skrællet, tomat, feta-ost, røde løg, kalamata-oliven og naturligvis mere end rigeligt af den allestedsnærværende græske olivenolie. Ofte tilsættes lidt oregano eller basilikum på toppen.

Dolmadakia

Dolmadakia, eller dolmades, som de ofte omtales i Danmark, er en anden meget populær forret i Grækenland, som ligesom den græske salat også kan spises sammen med andre retter, især til frokost.

Dolmades
Dolmades er en populær forrret i Grækenland

Dolmadakia, som oprindeligt er en tyrkisk ret og har fået sit navn derfra (dolma), er et godt eksempel på den store påvirkning, som det græske og tyrkiske køkken har udøvet på hinanden, selvom det er hævdet, at retten stammer helt tilbage fra byzantinsk tid og måske i virkeligheden kom fra det byzantinske køkkens udvekslinger med det persiske og det arabiske køkken.

Retten består af vinblade, der er fyldt med ris, hakkede tomater, snittede løg, knuste hvidløg, fintsnittet mynte, pinjekerner og citronsaft, der sammen med vinbladene giver dem en lidt syrlig smag. Ofte er der også tilsat hakket kød.

Tzatziki

Tzatziki er den måske mest kendte af de græske forretter, men ligesom med den græske salat er det ikke ualmindeligt at spise tzatzikien som et supplement til hovedretter.

Retten består af græsk yogurt blandet med revet, skrællet og afvandet agurk, knuste hvidløg, groft peber og salt og naturligvis græsk olivenolie. Ofte spises tzatzikien med lidt ristet pita-brød.

Hovedretter

Moussaka

Moussaka er nok den mest kendte græske hovedret. Men ligesom mange andre græske retter fortaber dens oprindelse sig i fortidens kulturelle udvekslinger mellem forskellige imperier og folkeslag – i dette tilfælde formodentlig det ottomanske riges gastronomiske frembringelser. Således kommer det græske moussaka af det tyrkiske mousakka, som på sin side stammer fra det arabiske musaqa‘h.

Retten består af et ovnbagt fad med hakket oksekød, saltede og afvandede auberginer, knust hvidløg, tomatpure, forsvitsede kartofler i skiver, finthakkede løg og en creme på toppen bestående af mælk, ost og æg, der brunes i ovnen. I nogle versioner udelades aubergine og erstattes med ris (eller kartofler); i andre udelades kartoflerne, mens auberginer indgår; og i atter andre indgår kun ris, mens kartofler og auberginer udelades. Kort sagt er der utroligt mange variationer af denne ret, som med alle retter, der laves i lag.

Souvlaki

Souvlaki, der på græsk er et diminutiv af ordet σούβλα (souvla), som betyder spyd, er en anden meget populær hovedret i Grækenland. I modsætning til mange andre græske retter, der har vundet stor udbredelse i dag, kan retten ikke umiddelbart tilskrives påvirkning fra et fremmed køkken; tværtimod nævnes retten allerede i værker af Aristoteles, Aristofanes og Xenofon, dvs. i nogle af antikkens hovedværker.

Souvlaki
Souvlaki har været kendt som ret siden antikken

Retten består, som navnet antyder, af små grill-spyd udstyret med små stykker af kød, der ofte er svinekød, men som også kan være lamme- og kyllingekød, nogle gange sågar fisk, samt stykker af forskellige grøntsager, som regel peberfrugter, løg og tomat. Retten serveres ofte med en halv citron, der vrides ud over kødet, og pommes frites på en tallerken. Andre gange serveres den direkte fra grillen i hånden eller tages af spyddet og spredes ud i en pita-sandwich, hvor den overhældes med forskellige saucer og spises sammen tzatziki og græsk salt.

Stifado

Stifado er en pragtfuld græsk hovedret, som ofte er overset i Danmark – og ihvertfald ikke nær så kendt som moussaka eller souvlaki, hvilket er helt uberettiget, for den er både velnærende og velsmagende. Som en solid og varm gryderet, der har stået og simret før den spises, egner den sig desuden perfekt til de kommende kolde danske efterårsaftener.

Gryderetten består af kød, som enten kan være kanin-, hare-, okse- eller lammekød kogt med laurbærblade, kanelstænger, løg, rødvin, hvidløg, tomatpure, rosmarin, vineddike og olivenolie.

Vin

Retsina

Græsk vin-produktion går efter sigende 6500 år tilbage i historien, og de antikke grækeres tilbedelse af vin-guden Dionysos udviklede sig til en sand kult i Middelhavsområdet, som udbredte produktionen af vin endnu mere, men her skal blot nævnes den vin, der idag er blevet selve symbolet på græsk vin: Den lige dele elskede og afskyede retsina-vin.

Retsina-vinen er i sig selv en slags kultur-klenodie i det græske gastronomi-album, for vinens historie går mere end 2000 år tilbage. Men de fleste studser ikke så meget over dens lange historie som over dens meget specielle smag. For hvis der er noget, som denne kontroversielle vin som regel kan forene tilhængere og modstandere om, er det, at dens smag er speciel. Men hvad er det, der gør den speciel?

Græske oliven
Græske oliven

Det er navnligt den markante smag af harpiks. Harpiks-smagen er angiveligt et resultat af den måde, man forseglede vin-kar på i oldtiden for at konservere vinen. På dét tidspunkt var der ingen uigennemtrængelige glas-flasker, som vi har i dag, og derfor gik mange vine tabt indenfor det første år, når de blev invaderet af luften. Det var her, oldtidens græske genier fandt på at benytte harpiksen fra fyrretræer til at forsegle vinkarrene med, så de holdt luften ude; en biomstændighed ved denne opfindelse var så, at harpiksen bidrog med en aroma til vinen.

Da denne praksis blev overflødig med romernes introduktion af vin-tønder i det tredje århundrede e.Kr., forblev harpiks-aromaen en del af retsina-vinens skæbne, og er forblevet det indtil idag.

Læs også: Spiser man godt i Grækenland?

Se alle rejser til Grækenland med Hideaways her.

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Amalie

Tomatfestivalen ”La Tomatina” – Spaniens vildeste madkamp

Der findes mange historier omkring tomatfestivalens oprindelse. Den mest udbredte af dem...
Læs mere