Fra nytår skal du betale turistskat i Lissabon

Udsigt over Lissabon
Foto: Porto Bay Trade, Creative Commons.

Fra 1. januar 2016 skal du betale en smule ekstra for at overnatte i Lissabon. Den portugisiske hovedstad indfører således en ny turistskat, som betyder, at hotellerne lægger 1 euro pr. overnatning oven i regningen den første uge, du opholder dig i den portugisiske hovedstad.

Turistskat i Lissabon

Det er Lissabons byråd som har pålagt hotellerne at opkræve den nye turistskat, som ifølge planen skal gælde indtil 2019.

Byrådet indførte allerede tidligere i år en ekstra skat på alle turister, som ankommer med fly eller skib. Men denne turistskat har de besøgende dog ikke mærket noget til direkte, da selskabet bag de portugisiske lufthavne, ANA Aeroportos de Portugal, hidtil har dækket udgiften.

Den nye turistskat på overnatninger vil dog derimod formentlig komme til at fremgår direkte på din hotelregning som et ekstratillæg. Du vil dog kun blive opkrævet 1 euro pr. overnatning de første 7 dage, du opholder dig i Lissabon. Børn er undtaget fra turistskatten.

Turistbranche utilfreds med ny skat

En ekstraudgift på maksimalt 7 euro vil for mange danske rejsende nok være overkommeligt, men alligevel har den portugisiske turistbranche være meget kritisk over indførslen af turistskatter i blandt andet Lissabon. Ligeledes har der fra Bruxelles lydt kritiske røster, da turistskatten kan være en overtrædelse af EU-lovgivningen om forskelsbehandling, idet portugisiske statsborgere er undtaget.

Lissabons byråd forventer, at turistskatterne vil indbringe byen næsten 19 millioner euro, som skal bruges til vedligeholdelse og restaurering af de mange historiske monumenter i hovedstaden.

Storbyferie i Lissabon

Trods den kommende turistskat er Lissabon stadig en af Europas mest interessante storbydestinationer.

Hideaways har stor erfaring med Lissabon, og vi kan derfor give dig masser af forslag til spændende oplevelser i Portugals hovedstad. Tag eventuelt også et kig i de andre indlæg her på bloggen, hvor du med garanti vil finde gode tips til din rejse.

Læs mere om storbyferie i Lissabon

Topfoto: Porto Bay Trade, Creative Commons.

Tags fra artiklen
,
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere