Forkæl din søde tand på chokoladefestivalen i Torino

Piazza San Carlo i Torino.
Centrum for festivalen, Piazza San Carlo. Foto: chensiyuan, Wikimedia.

I Italiens chokoladehovedstad, Torino, er festivalen “Cioccolatò” i slutningen af november en mulighed for at smage på noget af det bedste chokolade, som fremstilles i Italien og internationalt.

Gudernes spise

Torino i det nordvestlige Italien har hundredårige traditioner for chokoladefremstilling, og byen kan sågar bryste sig af at være det første sted man fandt ud af at lave faste chokoladeplader i stedet for kun at nyde chokolade som en drik. Det var dog ikke en italiener men en franskmand ved navn Doret, som her i begyndelsen af 1700-tallet opfandt maskinen til at omdanne kakaobønner til den pasta, som danner basis for faste chokoladeplader og forme.

Chokoladefestivalen i Torino, som afholdes fra den 22. november til 1. december, er en god lejlighed for chokoladeelskere og andre med en sød tand til at prøvesmage lokale specialiteter som for eksempel den trekantede Gianduiotto, et af byens mest kendte chokoladeprodukter. Du kan også varme dig på en kop Bicerìn på en af byens mange klassiske caféer, en traditionel drik som bestå af espresso, chokolade og fløde.

Gianduiotti fra Torino.

Smagsprøver og undervisning

Cioccolatò-festivalen er blevet afholdt årligt siden 2003, men det er første gang har man valgt at placere den i november. Festivalen som tidligere var placeret om foråret, er med op imod en halv million besøgende blevet en stor succes for Torinos turistindustri.

For de mange besøgende er festivalen dog ikke kun en mulighed for at gå ombord i prøvesmagninger fra byens mange dygtige chokoladeproducenter. I løbet af chokoladefestivalen afholdes der således også en bred vifte af workshops og arrangementer, hvor professionelle chokolatiers underviser i kunsten at fremstille god chokolade.

Midtpunkt for festivalen i Torino finder du på San Carlo pladsen, hvor blandt andet det store chokolademarked vil blive afholdt, der giver chokoloadeproducenter og kokke mulighed for at fremvise deres bedste produkter.

Du kan finde mere information om festivalen på den officielle turisthjemmeside for Torino her

Italienerne er ikke kun gode til chokoladefremstilling, læs for eksempel også om Italiens fremragende is.

Rejser til Italien

Hideaways tilbyder mange enestående, håndplukkede hoteller i Italien, som kan udgøre en god base for udforskningen af landets mange spændende seværdigheder og attraktioner. Er din trang til chokolade stærk er Torino også uden for festivalen et oplagt mål for en dagsudflugt, da du sagtens kan bruge lang tid på at besøge byens mange små indbydende chokoladebutikker.

Resten af Italien byder dog også på mange søde fristelser. Se her en oversigt over alle Hideaways’ rejser til Italien

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Mikkel H

Oplev British Museum i London – et af verdens største museer

London er berømt for sine mægtige museer, der blandt andet skildrer menneskets,...
Læs mere