Flere danske forfattere har gennem tiderne søgt inspiration i Spanien og efterfølgende skrevet om deres oplevelser i landet; H. C. Andersen var én af dem, mens Tom Kristensen var en anden. Hvis du besøger ét af vores hideaways i Spanien og mangler læsestof til din ferie, kan jeg anbefale dig at læse Tom Kristensens rejsebog “En kavaler i Spanien” – hvis du da ikke allerede har læst den.
Rejsebogen, der er skrevet i 1926, fandt ikke bare ind i mange danske Spanien-rejsendes hjerter, men også ind i Tom Kristensens eget hjerte, der senere kaldte den for sin bedste bog, og det mest afslørende af sine litterære selvportrætter. Selv læste jeg den lang tid før jeg havde dannet mig mine egne erfaringer med Spanien, og mens det ikke var den første bog om Spanien, jeg forgabte mig i (jeg havde allerede dengang være på de første opdagelsesrejser i den spanske poesi), så var det én af de første danske rejsebøger om Spanien, der besnærede mine allerede vakte spanske drømme.
Åbningscenen
Endnu idag husker jeg åbningscenen: Et tog, der glider tæt forbi Pyrenæernes gule klippevægge, og en hed, sødligt duftende tog-kupé, der først åbenbarer en overdådig høflighedsduel mellem to spanske habsburgere “med tunge underbid” og en Mussolini-agtig sidemand, og senere afslører udsigten til den søvnige grænseby Port Bou; en stationsby, der forekommer “kavaleren” at være ligeså stillestående og tilforladelig som Hellerup station, og kun opvækkes fra slummeren af to soldater, hvis skikkelige overskæg og godmodige øjne afværger al frygt for det spanske militærdiktaturs ryggesløshed.
Sulten efter folket
I Port Bou skifter kavaleren tog-kupé til tredje klasse, da han er sulten efter folket og “almuens forvirring”, der for ham er det eneste sted, hvor fantasien kan finde grobund. Og noget tyder på, at han har ret, for ikke så snart har han skiftet kupé, før udvekslede, skjulte blikke med en ung, blond katalansk kvinde, samt overtydede gebærder, bliver til en fortrolig samtale og en kort kærlighedsaffære; om ikke andet i kavalerens eget hoved.
Hannibals kløfter
Imens glider toget gennem de selvsamme kløfter, som den kartaginienske hærfører Hannibal førte sine lejesoldater og sine 36 elefanter igennem, da han ville bekæmpe romerne, og en uendelig blå linje af bjerge, som får kavaleren til at lukke øjnene tre gange, så han bedre kan indprente sig deres farver og former. Dette er – dele af – åbningscenen. Herefter følger 29 korte kapitler om Spanien, hvoraf nogle kun udgøres af Kristensens digte, som f.eks. digtet Opfordring:
Opfordring
En Pige i Sevilla
havde Bo paa et Tag.
De sorte Skørter vajed
som et Sørøverflag
De varsled Død og Djævel
og fordømmelige Ting
og skjulte ikke Benet,
som de varsled omkring.
Der var en Gaard paa Taget
med lidt Brænde og Bras.
Her stod hun under Tørken
i sit Sørøverstads.
Og trykked Haanden varligt
mod sit farlige Skød,
en offentlig Gebærde,
som forvared en Glød.
Saa offentligt mod Himlen,
for hun stod paa et Tag.
Fra Gaden saa man intet,
kun et Sørøverflag.
Men Regnvejrsskyen ænsed
hverken Tugt eller Tegn,
den sejled over Byen
uden Regn, uden Regn.
