Forkæl dine smagsløg med maltesiske lækkerier

Minestra på Malta
Minestra på Malta. Foto: Jules. CC BY 2.0

Malta og Italien har en lang fælles historie med tætte forbindelser på grund af deres geografiske nærhed i Middelhavet. Det er derfor ikke overraskende, at det maltesiske køkken er meget præget af det italienske.

Malteserne mestrer således talrige skønne pastaretter og serverer pizzaer, som er fuldt på højde med, hvad du får i Italien. Andre kulturer har dog også gennem tiden haft indflydelse på den maltesiske gastronomi. Senest har englænderne sat et tydeligt aftryk på det lokale restaurantliv.

Spis som de lokale på Malta

Der er stor forskel på restauranterne på Malta. Mange restauranter i populære ferieområder såsom Sliema henvender sig i høj grad til britiske turister med klassisk pubmad, der ikke har så meget med det traditionelle maltesiske køkken at gøre. Men selv i turistområderne kan du med lidt omhu godt finde steder med “rigtig” maltesisk mad på menuen.

Vil du finde de steder, hvor man får den bedste traditionelle mad til en rimelig pris? Så bør du prøve at lægge mærke til, hvor de lokale går hen og spiser om aftenen. Som i resten af middelhavsområdet spiser man på Malta sen aftensmad.

Nyd dit måltid med udsigt til de farverige fiskerbåde i Marsaxlokk. Foto: CALIN STANUnsplash

Kaningryde og fyldte auberginer

En af de klassiske maltesiske retter er en særlig udgave af den italienske minestrone. Her hedder den Minestra og er en mere fyldig suppe med masser af grøntsager og pasta.

Vilde kaniner trives næsten overalt på den lille øgruppe. Derfor er en anden klassisk spise på Malta naturligvis kanin; Fenek. Prøv at kaste eventuelle forbehold til side, og nyd det lækre kød. Kanin kan tilberedes på mange forskellige måder.

Skal det være et ekstra lækkert måltid, laver man gerne fenkata. Her marineres kaninkødet natten over i vin og laurbærblade. Typisk starter man så med en forret af spaghetti i kaninsauce, efterfulgt af kaninkødet i en stuvning med kartofler, bønner og løg. Der er ganske vist en tendens til at overkoge grøntsagerne lidt, men stuvningen er stadig meget velsmagende. Du kan finde restauranter, som har specialiseret sig i netop fenkata.

En meget udbredt grøntsag på Malta er auberginen. Du kender dem måske allerede fra det græske køkken, for eksempel i moussaka. Aubergine bliver tilberedt på mange måder på Malta. Den er nok bedst i retten Brungiel Mimli, hvor den bliver fyldt med kødstykker, semuljegryn og tomatpuré.

Pastizzi. Perfekt som en hurtig snack. Foto: Renata Apan, CC BY-SA 4.0

Pastizzi – en hurtig snack

Pastizzi er en populær snack, der har en lang historie på Malta. Den nøjagtige oprindelige fortaber sig i tågerne, men skal formentlig findes helt tilbage i oldtiden. Navnet “pastizzi” stammer dog fra det italienske ord “pasticcio”, hvilket betyder “et stykke tærte”. Denne delikatesse er blevet en af Maltas mest kendte og elskede retter.

Pastizzi er traditionelt lavet af tyndt filodej, der er formet som trekantede eller firkantede lommer, der er fyldt med en blanding af ricottaost og ærter. Fyldet kan også varieres med kød, såsom kylling eller lam. Denne fyldning er krydret med forskellige urter og krydderier for at give den en rig smag.

Fremstillingen af pastizzi er et håndværk, som kræver øvelse. Nu til dags fås de overalt, også på frost i supermarkederne. De bedste pastizzi er dog dem, der er håndlavede af dygtige bagermestre. Dejen skal rulles ud i meget tynde lag og foldes omhyggeligt for at sikre, at fyldet er indesluttet, og at pastizzi får deres karakteristiske trekantede eller firkantede form. Herefter bages de i ovnen, indtil de bliver gyldenbrune og sprøde.

Pastizzi er ikke kun en kulinarisk oplevelse, men også en social tradition på Malta. Malteserne nyder typisk en pastizzi som en morgenmad eller en snack i løbet af dagen. De serveres ofte på lokale bagerier, kendt som “pastizzeriji”, hvor du kan købe dem friske og varme. Pastizzi er blevet en del af Maltas kulturelle identitet og er et symbol på øens traditioner og kulinariske arv.

En kold, forfriskende Cisk på Malta. Foto: Ingrid Sinclair, CC BY 2.0

Lokale drikke

Du kan roligt bestille maltesisk vin til maden. Det er dog en god ide at undgå de allerbilligste. De er ofte uudholdeligt søde, men ellers er den lokale vin fuldt på højde med anden sydeuropæisk vin. Prøv for eksempel mærker som Marsovin og Verdala (hvidvine) eller La Valette Superior (rødvin). Det kan også anbefales at prøve den lokale øl; Cisk lager, som minder meget om en dansk pilsner; måske med en lidt mere frugtig smag. Perfekt hvad enten du sidder i solen ved havnefronten i Valletta eller ligger på sandet i Mellieha Bay.

Malta byder på flere specialiteter indenfor drikkevarer. En af de lokale likører hedder Tamakari og er lavet på krydderurter. En helt særlig smagsoplevelse giver Bajtra-likøren, der er lavet på kaktusfrugter, og er helt unik.

Kaffe og te drikkes i rigt mål på Malta. Det er en god lejlighed til også at prøve en lokal kage. Det kunne for eksempel være en lækker Figoli; en mandelsmåkage med citron. Maltas bagere er berømte for deres gode brød. Det er hvidt og hårdt, bagt med en knasende skorpe og smager helt fantastisk.

Læs også: Mad og drikke er en vigtig del af ferie på Gozo

Rejser til Malta og Gozo med Escapeaway

Overvejer du at rejse til Malta? Så ved du altså nu, at en ferie på denne dejlige middelhavsø byder på masser af lækkerier for smagsløgene. Der er naturligvis også meget andet du kan glæde dig til at opleve i ferien.

Book din rejse her hos Escapeaway. Vi har gjort det vigtige forarbejdet for dig. Vi har nemlig håndplukket hoteller og ferielejligheder med de bedste gæsteanmeldelser. Så får du de bedste rammer om ferien. Du kan også bruge vores søgemaskinen til at finde de billigste flybilletter til Malta. Samler du det hele i en pakkerejse, er den naturligvis dækket af Rejsegaranti.

>> Se alle rejser til Malta

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere