Derfor er Portugal bedst til golfferien

Golfbane
Der findes omkring 90 golfbaner i Portugal med masser af udfordringer til spillere i alle niveauer. Foto: PortoBay Hotels & Resorts, CC BY-ND 2.0.

Portugal har netop for fjerde år i træk vundet prisen som Verdens bedste golfdestination ved World Golf Awards, der regnes for en af de mest prestigefyldte priser i branchen for golfrejser. Men hvad er det, der gør Portugal så populær blandt både professionelle golfspillere og amatører?

Verdensklassesbaner, sol og seværdigheder

Udover den flotte sejr i hovedkategorien kunne Portugals repræsentant ved prisuddelingen også vende hjem med prisen for Verdens bedste nye golfbane i 2017. Den ære gik til ‘West Cliffs Golf Links’, som ligger en times kørsel nord for Lissabon helt ud til vandet på den fantastiske kyststrækning, der går under navnet Silver Coast. Banen der er designet af banearkitekten Cynthia Dye McGarey, spås allerede nu at blive en af de mest eftertragtede de kommende år blandt de mange verdensklassesbaner i Portugal.

World Golf Awards
Maria de Lurdes Vale fra Turismo de Portugal tager imod de eftertragtede priser ved ceremonien i Spanien. Foto: World Golf Awards.

Det var dog Algarve, som løb med prisen for landets bedste golfbane, South Course på Quinta do Lago. Selvom det nye golfresort længere mod nord uden tvivl fremover også vil tiltrække mange golfentusiaster til det centrale Portugal, er Algarvekysten da også stadig landets førende golfdestination. Her vil du især i vintermånederne, hvor kolde vinde blæser over golfbanerne i det nordlige Europa, kunne se et væld af golftasker på bagagebåndet i Faro-lufthavnen, indgangsporten til Portugals sydligste, solrige region.

Algarves golfbaner og mange hoteller tiltrækker spillere, proffer og amatører, fra det meste af verden. I 2016 blev der således spillet 1,3 millioner runder på regionens 40 baner, hvilket var 10,5 procent mere end året før.

Du kan se den fulde liste over årets vindere hos World Golf Awards

Alsidige Portugal

Det er naturligvis ikke kun de anerkendte golfbaner, som er med til at gøre specielt Algarve og Lissabonkysten populære blandt verdens golfspillere. Det milde klima med masser af solskinstimer, hvor du også kan spille i korte ærmer i vintermånederne, spiller har naturligvis en stor betydning, når golfrejsen bestilles. Mange besøgende værdsætter desuden muligheden for at kombinere tiden på greenen med de gastronomiske og kulturelle oplevelser, der er så mange af overalt i Portugal.

Ønsker du dig en ferie med golf og spektakulær natur? Det er ikke kun på det portugisiske fastland, du kan svinge køllen i ferien. Der er således også golfbaner på både de meget naturskønne øgrupper Madeira og Azorerne, hvor det næsten kan være svært ikke at blive distraheret fra spillet af de smukke landskaber.

Golfferier i Portugal med håndplukkede hoteller

Efter en runde på 18-huller er det rart at kunne trække sig tilbage til komfortable omgivelser på hotellet inden der tages hul på dagens øvrige aktiviteter. Måske ønsker du blot at slappe af med en god middagen eller et glas vin på terrassen. Det afgørende er, at du har fundet en feriebolig, som kan leve op til dine ønsker. Tag derfor et kig i det store udvalg af hoteller og ferieboliger her hos Hideaways, som alle er håndplukket på baggrund af mange års erfaring.

Du kan finde rejser til alle de populære golfregioner i Portugal med afrejse fra alle lufthavne i Danmark og i nøjagtig det antal dage du vil rejse. Det er en oplagt mulighed for at planlægge den ultimative golfferie.

Læs mere om rejser til Portugal med håndplukkede hoteller og ferieboliger

Tags fra artiklen
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere