De hvide landsbyer er indbegrebet af Andalusien

Landskab i Nerja

Hvem har ikke set et af de mange foto smukke af de hvide landsbyer i Andalusien? Få her mine tips til hvilke byer, jeg ville besøge, hvis jeg skulle holde ferie i Andalusien for første gang!

Malagaprovinsen byder på noget af Andalusiens smukkeste landskab såvel som noget af det ”værste”, og taler man om de hvide landsbyer kontra kyststrækningen Costa del Sol, er der en verden til forskel. I mine øjne oplever man kun det ægte Andalusien ved at begive sig væk fra kysten, men det betyder ikke, at man ikke kan finde små perler og dejlige strande – det har blot ikke så meget med Andalusien og de hvide landsbyer at gøre. Mit råd er at bo i eller tæt på en af de mange charmerende landsbyer, du finder overalt i baglandet og så køre på udflugt til de mange dejlige strande, når man trænger til en dukkert i Middelhavet!

Hvilke landsbyer, skal man besøge.

Det er umuligt at beskrive alle de mange landsbyer, du kan besøge i Andalusien, og der findes mange guidebøger, der er bedre til det end jeg. Derfor er nedenstående at betragte som inspiration til hvilke byer du kunne besøge på din første rejse til Andalusien.

Det bedste er de hvidkalkede bjerglandsbyer, der er omgivet af mauriske slots- og fæstningsruiner, og som har mørke oliven- eller pinjeklædte bjerge som baggrund. Ronda er den største og kendteste af disse ’pueblos blancos’. Den har en historisk tyrefægterarena og en skøn udsigt over den dybe kløft, der kløver byen. Der er flere smukke landsbyer inden for Arcos-Ronda-Jimena-trekanten, og hver har sit at byde på.

En af dem med den smukkeste udsigt i regionen er Gaucin. Hvis man står oppe i højden, har man det smukkeste, panoramiske udsyn, og stedet egner sig godt til ridning og vandreture. Ikke langt derfra ligger Jimena de la Frontera, og den udgør en fremragende base for naturelskere. Det betagende sceneri – bjerge, huler, søer og kløfter – gør en tur gennem området til en nydelse. Der er en del kunsthåndværksteder og tapasbarer, man kan besøge. Og der er en stor variation af farver i naturen fra orkideer, valmuer, solsikker, mandelblomster og de sølvgrå korkege – en øjenåbner for den kunstneriske turist. Og man behøver ikke at rejse i bil hele tiden; nogle togrejser, især fra Gibraltar til Ronda , gennem passagen ved El Chorro-kløften, er blandt Europas mest betagende.

Hvis man taler om det ”værste” landskab, er det let at undgå. Styr uden om Costa del Sol fra Algeciras til Nerja. Det er en grim stribe af store hoteller og meget turistprægede barer og klubber. Der er knap nok en strand eller en seværdighed på den 160 kilometer lange strækning, der er værd at besøge. Hvis du søger en charmerende kyststrækning, så tag enten mod vest til Tarifa på Costa de la Luz ved Atlanterhavet, eller kør østpå fra Nerja ad den gamle vej til Granada-provinsen og find en lille, hyggelig bugt.

Ronda

Helt fortjent er Ronda den berømteste af de hvide landsbyer. Den var tidligere en maurisk provinshovedstad med moskeer, bade og paladser. Tyrefægterarenaen er den ældste og mest imponerende i Spanien og ringen, hvor matadoren Pedro Romero slog mere end 5000 tyre ihjel. Ronda er også hovedsæde for de historiske Maestranzariddere, der på hesteryg kæmpede mod tyrene.

Byen ligger spøjst på tværs af en ren kalkstens-tajo eller kløft, hvorover der er spændt en højdeskræksfremkaldende bro. Udsigten, fra Puente Nuevo ud over de fjerne bjerge eller ned i floden, bliver et flot minde om opholdet her i Ronda. Over dig flagrer lys klippesvale og lille tårnfalk. Send også en tanke til den stakkels broarkitekt. Ifølge historien hoppede han på stilladset for at gribe sin hat, som vinden havde taget og faldt i døden. (Heldigvis for os var han lige blevet færdig med broen.) I Hvem ringer klokkerne for fortæller Hemingway om fanger, der bliver kastet ud fra broen.

Kløften deler Ronda i den historiske, mauriske del på den ene bred (betragt her smuk arkitektur og de udsøgte haver i det genopbyggede Palacio Mondragon) og det mere moderne, men smukke Mercadillo-kvarter på den anden. Der er flere skønne butikker, et levende pottemagerværksted og et par kunstgallerier. Fra byen kan man følge stierne ned til bunden af kløften, til en gammel akvædukt eller til ruinerne af Virgen de la.

Afsæt god tid til at besøge Ronda – du kan sagtens få en hel dag til at gå i byen; også hvis du sætter pris på et godt måltid!

Læs mere om Ronda 

Cabeza-eremitagen.

Påskefejringerne samler mange mennesker i Ronda, men du kan opleve en roligere fiesta den 24. januar, hvor man hylder Virgen de la Paz. Der er masser af restauranter og barer i Ronda. Deriblandt den førsteklasses Tragabuches (lige ved siden af torvet, Calle Jose Apartado 1), hvor der bl.a. serveres en lovprist oksehale-ravioli, der er et must for enhver gastronomisk interesseret. Det er også værd at besøge Bodega San Francisco på grund af de mere lokale, men ikke mindre lækre og billigere tapas. Pas bare på, du ikke bestiller for meget.

Gaucin

Gaucin har omkring et par tusinde indbyggere, ligger i 700 meters højde, har udsigt over til de marokkanske Rif-bjerge og har opnået noget af en genoplivning det sidste årti. En række smagfulde bygningsrestaureringer, primært af udlændinge, kombineret med en række spændende open air koncerter på Castillo del Aguila, og med feriekurser for kunstneriske besøgende, holder byen i gang, uden at den er overrendt.

Den hvide landsby Gaucin i Andalusien

Slottet på bjergtoppen kan dateres tilbage til romertiden – siden udvidede araberne fæstningen og kaldte det guazan. Og for ikke så lang tid siden skjulte tobaks- og spritsmuglere sig i de labyrintiske gyder. Ørne og falke svæver over oliven- og mandellundene med de lyse blomster og de mørke bjergtinder af Serrania de Ronda som kontrast. Der er et par restauranter, deriblandt La Fructuosa, og en del barer, men forvent ikke det vilde natteliv (der må du tage til kysten for) – den livligste er Taberna.

Jimena de Frontera

Jimena de Frontera er næsten utroværdigt hvid, og for mange rejsende sydfra er den den første og skønneste af de hvide landsbyer. Den har alle ingredienserne: et stort maurisk slot med e kæmpe portparti, en labyrint af hvidkalkede, geranium-tilplantede stræder og en gæstfri befolkning af mulddyrsridende spaniere og udenlandske surfere. Byen praler også af at have to fire dages festivaler med flamencodans, tivoli, øldrikning og tapas-spisning.

Arcos de la Frontera

Arcos, Rondas mindre besøgte lillesøster, er endnu en arketypisk pueblo blanco, hvis hvide huse kaster glans over to kalkstensskrænter. Udsigten over Rio Guadelete er måske knapt så fascinerende, men du kan gå ned og tage en svømmetur med de lokale børn. I en kort overgang i det 11. årh. var Arcos en muslimsk ministat, inden den faldt i Sevillas hænder og senere de kristnes. Dogepaladser og sandstenskirker krydrer virvaret af stræder. Den 29. september er der tyreløb gennem gaderne.

Sentenil de las bodegas

Mange af husene i denne specielle, lille landsby nord for Ronda er hugget ind i det overhæng Rio Trejo lod tilbage, eller er klemt inde mellem kampesten af tuf, eller også hænger de simpelthen på klippesiderne. Desværre er der ikke længere nogle vinkældre med byens vin, da vinpest ødelagde stokkene i 1905. Men en gotisk kirke og ruinerne fra et maurisk slot retter op på skuffelsen. Der er flere grotteboliger i landsbyen Olvera, 15 kilometer ned ad floden.

Zahara de la Sierra

Velkommen til endnu en perfekt landsby med røde tegltage, der ligger sammenkrøbet ved foden af et bjerg med et maurisk tårn. Zahara blev generobret af de kristne i 1483, da de var på vej til at indtage Ronda og Granada. De mange kirker (de fleste barokke) minder os om de kristnes behov for at hævde den reetablerede religion.

Naturens højdepunkter

Sierra de Grazelma

Lige midt i trekanten af de hvide landsbyer ligger en meget smuk dal med et exceptionelt naturliv: skove af endemisk pinsapo-pinje, smukke forårsblomster, højtflyvende egyptisk grib og gåsegrib, for ikke at nævne ugler, spætter, gemser, rådyr og desmerdyr. Det er også det vådeste sted i Andalusien, med sne om vinteren og skyet vejr om sommeren. Skyerne fanges af de 1500 meter høje kalkstenstinder, når de kommer ind fra Atlanten.

Stedet blev lavet til naturpark i 1977 og de to parkkontorer, et i El Bosque og et mindre i Grazalema, kan give dig oplysninger og forslag til vandreture langs pinsaposkoven, langs Bosque eller gennem den 400 meter dybe kløft, La Verge. Grazalema, øst for parken, har specialiseret sig i produktion af tæpper og læderprodukter og lægger gader til et tyreløb i juli.

Pileta og Gato hulerne

Cueva de la Pileta nær Benaojan er et sandt palæolitisk kunstgalleri! I det flimrende lys fra en kerosinlampe kan du tyde 25000 år gamle indridsede ”magiske” symboler, samt afbildninger tegnet med kul og okker af dyr, f.eks. gemser, fisk og en gravid hest. Den timelange guidede tur (de fleste guider snakker engelsk) varetages af medlemmer af Bullon-familien, som har bestyret hulen lige siden opdagelsen i 1905. Medbring en varm trøje, og hvis muligt en lommelygte.

Cueva del Gato (kattens hule) har en spektakulært placeret indgang under tinderne på Sierra de Grazalema og over et par imponerende vandfald. Men man får brug for både våddragt og reb, hvis man vil udforske dens indre. Den ligger en smuk, to kilometers gåtur fra Banaojan station – hvis du har brug for hjælp til at finde vej, så spørg Señor Jacinto Arcas ved naturinformationscentret bag ved stationsbygningen.

Andalusia Expressen: Algeciras – Ronda

En af Europas storladne, men korte togrejser. Denne 80 kilometer lange strækning gennem Ronda-bjergene blev bygget i 1890-1892 af englænderne, så deres officerer og passagerer på krydstogtskibe på vej mod øst kunne flygte fra Gibraltars varme ved at søge nord på. Den løber gennem korkegsskove og mørkegrønne cypresser, forbi de første hvide bjergbyer San Pablo og Jimena med det dramatiske tårn, og ind i et bjergrigt landskab med en fantastisk udsigt over Rio Guadiaro og op til kalkstenskløfterne. Det enkelte spor er, efter togstandarder, så stejlt, at  man må lægge sand under sporene for at undgå skred, når der er vådt. Oprindeligt blev dette arbejde udført af mænd udstyret med spande med grus!

Der kører dagligt fire tog, og turen varer 1 time og 45 minutter hver vej, hvilket gør det muligt at tage turen på en dag – men husk på, at de fleste stationer (f.eks. San Roque, Castellar, Jimena, Gaucin, Cortes og Benaojan) ligger et par kilometer neden for de byer, de betjener. Et populært udgangspunkt er San Roque – ikke langt fra Algeciras. Afslut din tur i Ronda eller Benaoja, hvor du kan besøge de forhistoriske huler og nyde en god frokost på Molino del Santo eller en af de billigere, lokale barer. Alle rejser ender i San Roque, Jimena de la Frontera, Gaucin, Cortes del a Frontera eller Jimera de Libar.

Rejser til Andalusien

Jeg håber at ovenstående informationer har givet dig inspiration til din ferie i Andalusien. Mange af de hoteller og ferieboliger, du finder her på Hideaways ligger i de områder, jeg har beskrevet, og derfor tæt på flere af de hvide landsbyer. Overvej at rejse rundt i Andalusien på en af vores kør-selv bilrundrejser – det er den optimale måde at rejse på, og du undgår at køre for meget frem og tilbage.

Læs også, en rejse til Andalusien bør indeholde et besøg i Granada

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Marie

Praia Galé i Algarve, stranden der har lagt navn til hotelkæden Vila Galé

Tænk, jeg har arbejdet med rejser til Portugal i næsten 10 år...
Læs mere

Skriv et svar