De bedste flyselskaber i verden

Fly
Hos Hideaways kan du rejse med alle anerkendte flyselskaber og vi sammenligner altid priser.

En ferie på smukt og spændende rejsemål bliver næppe ligefrem spoleret, hvis selve flyrejsen dertil ikke lever helt op til forventningerne. De fleste af os sætter dog ikke desto mindre pris på, at både ud- og hjemrejse går så gnidningsfrit som muligt, når vi skal på ferie i udlandet. Herunder kan du se, hvilke flyselskaber der ifølge en ny stor undersøgelse er verdens bedste og få et par tips til, hvordan du sikrer dig en komfortabel og ikke mindst billig flyrejse til din ferie.

Er dyrere altid bedre?

Det er AirHelp, som har rangeret verdens flyselskaber efter blandt andet punktlighed og servicekvalitet. AirHelp er et firma, som (mod betaling) hjælper flyrejsende med at få kompensation i tilfælde af forsinkede, aflyste eller overbookede flyrejser.

Deres undersøgelse, der blandt andet er baseret på spørgeskemabesvarelser fra tusindvis af flypassagerer verden over, inkluderer både store, etablerede flyselskaber med globale rutenetværk, samt mindre lavprisflyselskaber med få, kortere ruter.

Top 3 over ‘De bedste flyselskaber i forhold til rejseoplevelse’

  1. Qatar Airways
  2. American Airlines
  3. Aeromexico

Den globale rangliste, som altså toppes af det nationale flyselskab i Qatar, inddeler AirHelp desuden i en række geografiske områder, som kun rangerer de flyselskaber, som har flest flyvninger i det område. I Europa løber Austrian Airlines med titlen som det bedste flyselskab. Skal du rejse i Skandinavien får du ifølge undersøgelsen den bedste rejseoplevelse, hvis du flyver med SAS Scandinavian Airlines.

Den bedste flyoplevelser i Europa får du ifølge ranglisten hos det nationale østrigske flyselskab Austrian Airlines. Foto: Bulent KAVAKKORU, CC BY-SA 2.0

De bedste flyselskaber efter område

  • Asien: Qatar Airways
  • Europa: Austrian Airlines
  • Nordamerika: American Airlines
  • Oceanien: Qantas
  • Skandinavien: SAS Scandinavian Airlines
  • Sydamerika: American Airlines

SAS er bare et af de flyselskaber på ranglisten, som en stor del af de danske ferierejsende har stiftet bekendtskab med på et tidspunkt. Listen indholder således også de populære lavprisflyselskaber som Ryanair og easyJet. Lavprisflyselskaberne og SAS har traditionelt haft meget forskellige forretningsstrategier og målgrupper, men den skærpede priskonkurrence har tvunget SAS til at justere deres koncept de senere år.

Ifølge undersøgelsen har den skærpede konkurrence fra lavprisselskaber som Ryanair, Norwegian og easyJet dog endnu ikke kostet SAS placeringen blandt verdens bedste flyselskaber. En placering som nummer 4 på den globale liste giver altså SAS titlen som Skandinaviens bedste flyselskab. Ryanair befinder sig derimod i den tunge ende af feltet på en 68. plads sammen med Norwegian (67), mens easyJet (71) er faretruende tæt på en bundplacering kun “overgået” af Thomas Cook Airlines (72).

Mange af os har måske nok på forhånd en forventning om, at lavprisflyselskaber ligger lavt på en liste over verdens bedste flyselskaber. Men alligevel er det lidt overraskende, at Norwegian, easyJet og Ryanair ligger langt under SAS på ranglisten. Ved nærmere eftersyn viser det sig dog, at det især er scoren for ‘Håndtering af kompensationskrav’, der i den samlede bedømmelse trækker de tre lavprisflyselskaber ned. Når det gælder kategorierne ‘Punktlighed’ og ‘Servicekvalitet’ er forskellen ikke helt så markant i forhold til de store traditionelle flyselskaber som SAS.

Ryanair
Hideaways samarbejder med alle de anderkendte flyselskaber med afgang fra Danmark, også lavprisselskaber som Ryanair. Foto: fak1911, Pixabay.

Trygt at booke din flyrejse hos Hideaways

Hideaways samarbejder med alle anerkendte flyselskaber, der flyver fra Danmark, inklusiv lavprisselskaberne. Vil du bestille en pakkerejse hos Hideaways med fly, kan du derfor selv vælge, hvilke dage du vil rejse. Du har desuden mulighed for at kombinere ud- og hjemreje med forskellige flyselskaber. Det står dig for eksempel frit for at kombinere flyrejser med SAS og Ryanair, hvis det samlet set giver dig den billigste flyrejse eller de bedste rejsetidspunkter.

Samarbejdet med mange forskellige flyselskaber betyder med andre ord, at Hideaways giver dig gode muligheder for at finde billige flybilletter til din rejse og ikke mindst for at rejse på de tidspunkter, som passer dig bedst.

Bekymrer det dig, at lavprisflyselskaberne easyJet, Norwegian og Ryanair bliver rangeret lavt for deres håndtering af kompensation? Når du booker din rejse gennem et rejsebureau som Hideaways, kan du se frem til ferien med ekstra ro i sindet. Hideaways følger således naturligvis pakkerejseloven, som siger, at virksomheder der markedsfører og sælger pakkerejser, er forpligtede til at stille en sikkerhed overfor alle kundeindbetalinger. Denne forpligtelse har luftfartsselskaber, der kun sælger flyrejser, ikke og stiller derfor ikke samme sikkerhed i forbindelse med en reservation.

Læs mere om flyrejser med Hideaways

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Mikkel H

Trás-os-Montes – det ukendte Nordportugal

I det nordøstlige hjørne af Portugal ligger et “land bag bjergene”, Trás-os-Montes,...
Læs mere

Skriv et svar