De 5 bedste museer i New York

American Museum of Natural History
American Museum of Natural History, som ligger på Upper West Side lige overfor Central Park, er et af verdens største museer. Foto: Guy Percival, Public Domain.

New York er med et væld af verdensberømte museer et rent slaraffenland for dig, der er kulturelt interesseret og videbegærlig. På en rejse til The Big Apple, kan du således fordybe dig i enestående udstillinger på en perlerække af imponerende museer såsom Metropolitan Museum of Art, American Museum of Natural History og Guggenheim Museum.

Videnskab og kunst

Du kan selvfølgelig godt rejse til New York for blot at opleve den kosmopolitiske stemning i gaderne blandt de enorme skyskrabere og for at fordrive tiden med shopping og restaurantbesøg. Det ville dog være en skam, hvis du ikke også besøger mindst et par stykker af byens verdensberømte museer.

Faktisk er udvalget af interessante museer og kunstgallerier alene på Manhattan så stort, at det kan være næsten overvældende. Medmindre du har meget god tid, må det da også anbefales, at du på forhånd udvælger nogle få museer at besøge fremfor at forsøge at haste rundt til dem alle. Herunder er et bud på 5 museer, som bør stå højt på din liste over oplevelser i New York City.

American Museum of Natural History
Det store naturhistoriske museum er ideelt, hvis du rejser til New York med børn. Foto:
Don DeBold, CC BY 2.0

American Museum of Natural History

Især hvis du rejser til New York med familien, er det oplagt at læggen vejen forbi det store naturhistoriske museum, der regnes for at være et af de bedste af sin slags i verden. Her kan I gå på opdagelse i udstillinger, der rummer stort set alt fra naturens verden. American Museum of Natural History, der åbnede i 1869, har blandt meget andet verdens største samling af dinosaurknogler. Det store Tyrannosaurus Rex skelet gør for eksempel altid indtryk på både børn og voksne, men også den gigantiske blåhval, der hænger ned fra loftet, er unægtelig imponerende.

Med 45 separate udstillinger fordelt på 28 sammenhængende bygninger er det naturhistoriske museum et, som du nemt kan bruge mange timer på. Afsæt i hvert fald gerne mindst et par timer til besøget.

Met
Udsigt mod Central Park fra Metropolitan Museum of Art. Foto:
Rob Young, CC BY 2.0

Metropolitan Museum of Art

Lige på modsatte side af Central Park ligger et andet kæmpemuseum, Metropolitan Museum of Art. Faktisk er dette efter sigende et af verdens største kunstmuseer. Museet, der lokalt blot kendes som The Met, åbnede i 1872 og er stadig et af de vigtigste kulturelle knudepunkter i New York. Omkring 6 millioner besøgende finder hvert år vej hertil for at gå på opdagelse i de flotte udstillinger, der dækker mange perioder og stilarter. Ifølge museets egen hjemmeside kan du på Metropolitan Museum of Art således se kunstværker, der tilsammen strækker sig over en periode på mere end 5.000 år!

Udover hovedbygningen på Fifth Avenue inkluderer museet også The Met Breuer og The Met Cloisters, som har udstillinger med henholdsvis moderne kunst og europæisk middelalderkunst. En billet til Metropolitan Museum of Art gælder tre dage med adgang alle tre afdelinger.

Museum of Modern Art (MoMA)

Nogle få ‘blocks’ syd for Central Park – New Yorks Citys mest berømte åndehul – ligger Museum of Modern Art, der forkortes MoMA. Det populære kunstmuseum rummer tusindvis af enestående kunstværker af blandt andre Andy Warhol, Pablo Picasso, Vincent Van Gogh og Salvador Dali. De mange værkerne er dog omhyggeligt kuraterede, så udstillingerne altid præsentere samlingens fineste perler efter udvalgte temaer. Det er for eksempel på MoMA, at du kan se Stjernenatten af Van Gogh og Erindringens bestandighed af Dali.

Tenement Museum

The Tenement Museum på Lower East Side er New Yorks svar på Den Gamle By. Her kan du på forskellige guidede ture rundt i to restaurerede lejlighedskomplekser fra 1863 se, hvordan immigranter fra arbejderklassen i det 19. og 20. århundrede levede i trange omgivelser, mens de forsøgte at skabe sig en tilværelse i den nye verden.

Museet giver et godt indblik i, hvordan New York blev til den kulturelle smeltedigel, byen er i dag. Det er dog mest et museum for historieinteresserede voksne, mens børn nok vil få sat deres tålmodighed lidt på prøve, da det er obligatorisk at følges med en guide.

Gugenheim Museum
Gugenheim museet i New York er næsten et kunstværk i sig selv. Foto:
Maria Eklind
, CC BY-SA 2.0

Solomon R. Guggenheim Museum

På flere af de kendte museer i New York er det ikke kun udstillingerne, der gør indtryk, men også selve bygningen. Et af de bedste eksempler på dette er Guggenheim-museet, der blev designet i 1959 af den berømte arkitekt Frank Lloyd Wright. Her er den spiralformede rampe, som fører op til et stort kuppelformet ovenlysvindue næsten et kunstværk i sig selv.

Den lyse og luftige bygning indbyder til, at du tager sig god tid til at beundre de smukke værker af moderne mestre som Cézanne, Gauguin og Kandinsky.

Museum Mile Festival – festlig aften med gratis adgang

Rejser du til New York for at besøge museer, vil du sandsynligvis bruge en del tid på Fifth Avenue. Det er således på denne gade, der strækker sig op langs østsiden af Central Park, at mange af byens mest populære museer ligger – heriblandt Guggenheim og The Met.

En række af museerne på den såkaldte ‘Museum Mile’ holder længe åbent den anden tirsdag i juni i forbindelse med Museum Mile Festival, hvor der er gratis adgang. Ved festivalen er der udover arrangementer inde på de deltagelse museer også masser af aktiviteter ude i gaden med blandt andet live musik.

Rejser til New York

Efter en oplevelsesrig dag med spændende museumsbesøg, er det rart at vende hjem til et komfortabelt hotel for at fordøje de mange nye indtryk og bare slappe af. Rejser du med Hideaways, bor du på nøje udvalgte hoteller, hvor du har byens seværdigheder i gåafstand.

Se alle rejser til New York med Hideaways

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Mikkel H

Her finder du Frankrigs smukkeste landsbyer

Det kan være ganske svært at finde ud af hvilke af Frankrigs...
Læs mere

Skriv et svar