Costa del Sol, en spændende kyst

Costa del Sol
Smukkt på Costa del Sol. Foto: Hernán Pinera. CC BY-SA 2.0

Alle har en mening om Costa del Sol, men det ændre ikke på at det er et sted som hvert år tiltrækker mange danske turister som nyder det dejlige klima, og jeg forstår godt hvorfor!

Costa del Sol er berømt for at have den længste kystlinje i Spanien med det, der ligner et uendeligt antal strande badet i sol. Egnen har betagende landskaber, lige fra imponerende udsigter til Middelhavet til fantastiske kig til bjergene. Kulturen i området varierer fra den summende, glamourøse og moderne livsstil i Marbella, til smukke uspolerede traditionelle lokaliteter, som f.eks. museer, teatre og særprægede gamle byer, der giver en påmindelse om, hvordan traditionel spansk levemåde var engang. I mine øjne er den perfekte måde at opleve Costa del Sol på, at kombinere det med en rundrejse i Andalusiens bagland. Uanset om du er til den ene eller anden rejseform, så følger her lidt tips til hvad du kan opleve på en ferie til solkysten!

Smuk natur langs kysten på Costa del Sol
Smuk natur langs kysten på Costa del Sol

På stranden

Mange af strandene har det blå flag, og derfor hersker der her en meget høj standard. Gyldent sand og rent og klart vand er kystlinjens varemærke. Med et utal af strande at vælge imellem tilbydes aktiviteter som svømning, snorkling og mange slags vandsport, eller simpelt hen bare afslapning og opbygning af en brun kulør. Lokalt tilbydes strandbarer og restauranter, der imødekommer alles behov.

Det lokale køkken

Med mange restauranter spredt langs kystlinjen er der ikke mangel på spisesteder her. Lokale specialiteter inkluderer en overflod af alt godt fra havet, friskfanget i området, mens de fleste restauranter også tilbyder traditionelle spanske tapas.

Tapas tilsat havsudsigt er en glimrende kombi.
Tapas tilsat havsudsigt er en glimrende kombi.

Væk fra kysten er bjerglandsbyerne med rette stolte af deres gastronomiske evner, mens de større resorts typisk vil servere mere internationale retter, og sørge for, der er noget for enhver smag. Uanset på hvilket ressort, så regn trygt med store portioner, og indtag gerne maden i afslappende tempo på ægte spansk maner.

Dage spækket med  oplevelser

Der er masser af turistattraktioner på Costa del Sol. Vælg mellem vandlande, båd- og færgeture, naturskabte huler og fantastiske marinaer. For de, der er interesseret i en mere sporty ferie, er der masser af golfbaner. Costa del Sol bærer lokalt kælenavnet Costa del Golf, så stort er udbuddet af baner. Langs kystlinjen er der masser af muligheder for vandsport, og der er også mulighed for forskellige dagsture. Transport mellem de forskellige resorts er meget nem, idet en hovedvej forbinder dem alle.

Nattelivet på Costa del Sol kan veksle fra højeste gear og til den mere afslappende stil, afhængig af feriestedet. Med internationalt kendte diskoteker og barer er de større resorts meget populære blandt både turister og lokale. Her kan man danse hele natten lang. Til forskel fra de mere travle resorts, så tilbyder bjerglandsbyerne en mere stille ferie. Barerne og restauranterne foretrækker at servere lokale lækkerier i en mere afslappet atmosfære.

Sevilla
Besøg Sevilla… Foto: Marcela EscandellCC BY-SA 2.0

Besøg nogle af de smukke, traditionelle spanske byer som Granada, Sevilla, Cordoba eller Ronda. Alternativt oplev en bid af Nordafrikas charme ved at besøge Marokko med båd på en dagstur.

  • Tag en tur til Puerto Banus og shop løs i de glamourøse designerforretninger og se den fantastiske marina. Fald hen og bare observer og se, hvor mange kendis’er, der er til at få øje på.
  • Nyd et slag golf på en af de mange baner, der ligger spredt rundt omkring på ”Costa del Golf”.
  • Tag en maveplasker i en af de mange badelande i og omkring Mijas.
  • Tilbring aftenen med at se et flamenco-show og oplev passionen og det farverige ved en typisk spansk forestilling.

Læs også Costa del Sol elsket og hadet

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere