Andalusiens treenighed – Cordoba, Granada og Sevilla

Alhambra
Alhambra.

Alle, jeg har mødt, der først én gang har oplevet den særlige, fortryllende atmosfære i en andalusisk by, får appetit på mere. Tre byer har i mine øjne en udpræget “andalusisk stemning” over sig: Cordoba, Granada og Sevilla.

Hver af byerne Cordoba, Granada og Sevilla byder på essentielle brikker i det store andalusiske puslespil, og vores hideaways beliggende i denne sydlige del af Spanien er at glimrende udgangspunkt, hvis du selv skulle få lyst til at samle det. På din egen måde naturligvis – for alle oplever Andalusien forskelligt.

Læs med her, hvis du gerne vil have nogle ledetråde. Jeg kommer i det følgende omkring nogle af de mest centrale sydspanske seværdigheder i forhold til at lære det klassiske Andalusien at kende. Kort sagt – en lille oversigt med rejsetips til Cordoba, Granada og Sevilla følger:

Moske-Katedralen i Cordoba

Noget af det, der er med til at give en særlig andalusisk stemning, er sammensmeltningen af maurisk og kristen kultur. Få steder ses denne mikstur mere direkte og tydeligt end i Moske-Katedralen i Cordoba. Den ualmindeligt smukke kirke var oprindelt en moske, men efter den kristne generobring af Andalusien blev den ombygget til katedral. Det giver en hellig bygning ulig nogen anden.

Mézquita de Córdoba
Mézquita de Córdoba. Foto: joan ggkCC BY 2.0

Det er ikke til her at udtrykke den utrolige rigdom af detaljer, der præger hvert et rum og hver en krog i katedralen. Det er fortjent – i en sjælden set grad – at Moske-Katedralen i Cordoba er med på UNESCO’s liste over verdensarv. Den skal simpelthen opleves. Som bonus er det omgivende kvarter bestemt også værd at bruge nogle timer på. Her er både maurisk, jødisk og kristent præg stadig fremtrædende i dag mange hundrede år efter Ferdinand og Isabellas sejr.

Læs også Moskeen i Cordoba vil jeg sent glemme

Sevillas Alcazar

Godt 150 kilometer sydvest for Cordoba ligger Sevilla, der om muligt er “endnu mere” andalusisk, selvom den prægtige katedral i solens by er mindre interessant end Cordobas. Men bestemt et besøg værd alligevel og stadig en af de mest imponerende katedraler i verden. Sevilla har i det hele taget mange seværdigheder, og byen er en attraktion i sig selv.

Reales Alcázares
Reales Alcázares i Sevilla. Foto: Jose A.CC BY 2.0

Mest interessant i Sevilla er Alcazar-fæstningen, hvor ingen ringere en Christopher Columbus satte sine ben. Også her gør den store detaljerigdom indtryk. Alcazar blev ikke bygget af håndværkere, men snarere af kunstnere, fornemmer man. Også Alcazar er fuldt fortjent med på verdensarvslisten. I Sevilla vil jeg dog mene, at den andalusiske atmosfære mest ligger i gader og stræder til Flamencoens dans og musik om aftenen, når solen er gået ned.

Læs mere om Sevillia, f.eks blog indlæg til fest i Sevilla

Alhambra og Generalife i Granada

Granada har i Alhambra Spaniens største turistattraktion, og området er naturligvis på verdensarvslisten – det turde være selvsagt! – men Alhambra er mere end en seværdighed. Alhambra et stykke historie – et sted hvor man kan træde ind i en anden tid. Det er overvældende at kunne bevæge sig rundt i et stykke “levende” kulturhistorie.

Ved Alhambra ligger også Generalife, der var sommerpalads for datidens magthavere i Al-Andalus. I det hele taget er området fantastisk, men man skal stå tidligt op og berede sig på at stå i kø et godt stykke tid for at få adgangsbilletter.

Granadas katedral er også mægtig og en form for naturlig modpol til Alhambra, selvom den er mindre imponerende og mindre enestående. Men det er alligevel i katedralen, vi finder begravlesesmonumentet for Fernando og Isabel, der jo til sidst fik Maurerne ud af Granada.

Læs også dagsudflugt til Granada

Rejser til Andalusien

Hideaways er specialist i rejser til Andalusien hvor du bor på håndplukkede hoteller og i ferieboliger. Du finder rejser til Andalusien året rundt og du kan rejse fra Billund, Aalborg og København.

Læs om hvordan du kan holde ferie i Andalusien med Hideaways.

Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere