Amalfikystens skjulte skatte

Atrani
Atrani er én af Amalfikystens skjulte perler

Trods sine kun 37 km kyststrækning (mellem Positano og Vietri sul Mare), så har Amalfikysten en række skjulte skatte, hvor du kan tage et pusterum fra de andre turister og bare nyde de charmerende omgivelser i et lidt roligere tempo. Her kommer en række tips om nogle af de steder, du kan opleve.

Atrani

Ironisk nok ligger der, ganske kort fra Amalfi, en af mange overset perle, hvor antallet af turister kun er en brøkdel af, hvad Amalfi måtte rumme. Miniputbyen Atrani er forbundet til Amalfi både med et stisystem og med selve kystvejen. I bil tager det kun ganske få minutter at nå Atrani fra Amalfi, og ad stien skal du regne med kun 10-15 minutters gang. Parkering foregår nede ved havnen, men der er rift om pladserne. Ikke langt herfra finder du et par restauranter, der ligger smukt ud mod havet og hvor det funklende vand og friske brise indbyder til et hvil og en frokost under solen.

Atrani er en labyrint af hvidkalkede vægge, bittesmå torve og smalle passager og det er en oplevelse at gå rundt og indsnuse aromaerne fra de lokales frokostretter og bare nyde stilheden, kun afbrudt af latter og snak, der strømmer ud af husenes åbne vinduer. Und dig selv et sanseskærpende ophold i Atrani – Italiens anden-mindste kommune!

Cetara

Dette lille skønne fiskerleje, midt mellem byerne Vietri sul Mare og Maiori, ligger godt skjult. De fleste kører igennem Cetara. Den øverste del af byen, som man kører igennem, ser nu heller ikke ud til at rumme de helt store overraskelser. Parkerer man imidlertid bilen eller springer af bussen her og begiver sig rundt i den nedre bydel tils fods, vil man finde ud af, at Cetara er en sand lille oase. Byens lille hovedstrøg leder en igennem byen og ned til det charmerende fiskerleje og strandstykke, hvor de farverige joller dekorativt ligger og lyser op og bidrager til en helt særlig atmosfære.

Find dig en plads i solen i den lille strandbar, hvor der serveres alskens gode sager trods barens petit størrelse. Afprøv en af byens få, men gode fiskerestauranter eller pizzeriaer, shop lokale delikatesser i den lille velassorterede butik og nyd den hyggelige købmandsfatters tandløse smil. Far vild i byens labyrintlignende trappegader (ja, Cetara er ikke for gangbesværede). De mange trapper tager dig op og ned og du kan fra nogle af trappeplateauerne få nogle helt uforglemmelige kig udover kystens klipper og blå, blå hav. Cetara har formået at bevare sin charme og autenticitet til glæde for de, der får fundet frem til denne hyggelige miniatureby.

Praiano

Ligesom Cetara er Praiano desværre (!) også som oftest en flække, man bare kører igennem. Marina di Praiano kan på mange måder minde lidt om Cetara, blot i en mindre målestok. Hvad ikke mange besøgende ved er, at Praiano også har en lavere ”bydel”, kaldet Marina di Praiano, der nås ad en række trin fra kystvejens niveau. Bydel er måske så meget sagt, for her er i virkeligheden kun er tale om en lille klynge huse og en lille stribe strand med groft sand. Ligesom i Cetara ligger de slidte, men pittoreske fiskerjoller og pryder billedet. Kun få turister finder ned til denne godt skjulte og lille strand, men til gengæld er den lidt af et tilløbsstykke for de lokalkendte.

Minori – Bagland

Minori er ikke en af de mest turistede byer på Amalfikysten, men den tiltrækker dog et pænt antal besøgende. Med mindre man under sit ophold på Amalfikysten bor i Minori, kommer man sjældent ind bag i byen, hvor en helt anden verden åbner sig op. Her fører trapper og små gyder en op i beboelsesområdet, hvorfra du kan få et glimrende vue ud over byens tage og havet. Vel tilbage i byen kan du svinge forbi det lille lokale turistkontor (også godt gemt af vejen), der ligger kun et stenkast fra det berømte konditori ”De’ Riso” langs kystvejen.

Vil du opleve Minori uden alt for mange andre turister og have stranden for dig selv, da kan det betale sig at lægge vejen forbi ultimo april (her er vandet dog stadig for koldt til en dukkert) og primo oktober, da den værste turisme da er dampet af og vejret stadig kan være ganske godt. Torsdag er markedsdag – så læg vejen forbi fra morgenstunden!

Furore

Furore strækker sig fra en klynge huse nede ved havet til langt flere af sin slags længere inde i bjergene og man kan med rette sige, at byen er delt i to. En lang naturskabt fjord skærer sig ind i klipperne og er et smukt særsyn og den eneste af sin slags på disse kanter. Furore kan bryste sig af hele tre velfortjente titler: For det første er Furore jo en del af Amalfikysten og dermed på listen over bevaringsværdige byer på UNESCO´s verdensarvsliste. For det andet er byen kåret til en af Italiens smukkeske byer/landsbyer (i borghi più belli d’Italia) – en liste der rummer godt 200 udvalgte italienske byer. Slutteligt er Furore også at finde på listen over ”Paesi dipinti” (malede byer). Det vil sige byer, der byder på smukt udsmykkede mure, prydet af malerier og andet kunstværk. Furore har over 100 af disse kunstneriske vægge, der alle fortæller sin historie og gør byen til et galleri under åben himmel.

For de der holder af at vandre ligger Furore strategisk godt, da du kan vælge imellem forskellige vandreruter herfra. Tag feks. stien til Conca dei Marini og oplev hvordan byerne i gamle dage var forbundet. Eller læg vejen forbi nogle af de værdifulde historiske bygninger, som byen rummer, bl.a. to gamle papirmøller.

Conca Dei Marini

Denne lille plet af en by har siden 1960’erne tiltrukket besøgende, selvom de fleste besøger Amalfikysten uden overhoved at have lagt mærke til Conca dei Marinis tilstedeværelse. Det skete ikke for Jaqueline Kennedy, Agnelli-familien og den (næsten) lokale skønhed Sofia Loren, der alle fik øjnene op for byens charme og indbydende ro tilbage i 1960’erne og som alle hver især vendte tilbage hertil flere gange. Deres fascination af Conca dei Marini er da også til at forstå, for selv den dag i dag lokker stranden med krystalklart vand og et par rigtig gode restauranter med havudsigt.

Nær Conca dei Marini ligger også Amalfikystens smukkeste grotte, Smeraldo-grotten. Det er muligt at besøge den med båd mod betaling. Grotten blev opdaget tilbage i 1932 af en lokal fisker og grotten er den dag i dag meget velbesøgt.

Scala

Scala siges at være Amalfikystens ældste by. Byen er beliggende oppe i højderne ca. 400 m.o.h. og ligger ikke langt fra den mere berømte by Ravello, kendt bl.a. for dens smukke haver. Som oftest er det ”storebroderen” Ravello, der får al opmærksomheden heroppe, men flere og flere har fået øjnene op for Scalas utrolige ro og charmerende stemning. Her er kun et stort torv, en købmand (utrolig velassorteret!) og et par pensionater/hoteller. Roen er nok byens største styrke og det er ikke utænkeligt, at man i ydersæsonerne i Scala føler sig som den eneste turist på disse kanter.

Lidt længere oppe i bjergene, ikke langt fra Scala bycentrum (der i sig selv er lillebitte), ligger klostret San Cataldo. Det er kendt for at huse mange kendte og kreative danske sjæle, der ønsker at finde ro og inspiration til deres virke (kunstnere, forfattere, musikere osv.) netop heroppe. Scala og dens ro er ren balsam for sjælen – det kan mange skrive under på. Lad pulsen falde og læn dig tilbage på byens torv med et godt glas grappa i hånden.

Find rejser til Amalfikysten med Hideaways her.

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Andreas

Fordyb dig i vinens verden på de spanske vinruter

Er du vinentusiast? I Spanien kan du fordybe dig i vinens verden...
Læs mere

Skriv et svar