Umbriens vine

Vindruer i Umbrien

Italiens grønne hjerte, Umbrien, har gode vine, og regionen er særligt berømt for sine hvidvine – ikke mindst den klassiske Orvieto vin. Men både en række rødvine og andre hvidvine fra distriktet har vakt opmærksomhed i de senere år.

Umbrien producerer ikke noget stort volumen vin i sammenligning med andre områder i Italien, men op gennem 1990’erne fik regionen hjælp fra nogle af Italiens fremmeste vineksperter, og det har givet vinen i Umbrien et gevaldigt løft.

Orvieto og vinen

Byen Orvieto er indbegrebet af det smukke centrale Italien. Det var etruskerne, der grundlagde byen, som sidenhen kom til at spille en stor rolle i katolicismen, og det vidner byens enestående katedral stadig om i dag. Men mest kendt er Orvieto nok for den hvidvin, byen har lagt navn til.

Den berømte hvidvin Orvieto fås i flere udgaver: Tør (secco), let sød (abboccato), halvsød (amabile), sød (dolce), sen høst (vendemmia tardiva) og superiore. Typen angives sædvanligvis på etiketten. Orvietoen findes også i en classico, der kommer fra de allerbedste vinområder i distriktet.

Orvietos rødvin hedder Rosso Orvietano, og den kan under det navn produceres på en lang række forskellige druer. Det er en udmærket vin, men ikke noget exceptionelt – og slet ikke noget navn på samme måde som hvidvinen Orvieto.

Montefalco og Lago Trasimeno

De bedste rødvine i Umbrien findes andetsteds end Orvieto. Et særligt kvalitetsbevis i Italien er DOCG, og det kan to rødvine i Umbrien prale af at have opnået. Ikke dårligt.

Montefalco Sagrantino fra Montefalco er en glimrende rødvin med en flot kompleksitet og nuancering i smagen. Det er en DOCG-vin, der også findes i en lidt billigere udgave, som “kun” er DOC, nemlig Montefalco Rosso. Begge baseres på mindst 95 procent af kvalitetsdruen Sagrantino. Denne kraftige vin er glimrende med kød og ost.

Også området ved Trasimeno-søen kan opbyde en glimrende rødvin. Her er de bedste vine baseret på druen Sangiovese. En fantastisk vin fra Trasimeno er Torgiano Rosso Riserva DOCG, og den bliver kun bedre med alderen. Der er også gode vine af den mere dagligdags slags fra Trasimeno.

Umbrien er et interessant vinområde, fordi det endnu ikke er så etableret. Her kan man nærmest mærke vinen blive bedre år for år. I hvert fald er vinen i Umbrien i dag meget, meget mere stabilt god, end den var for 30 år siden.

Mad og vin i Umbrien

På en rejse til Umbrien er maden og vinen for de fleste et vigtig element, og er du ikke allerede klar over det, så lad mig slå fast at man spiser fantastisk godt i Umbrien. Som du kan læse i blogindlægget Cucina Povera, så bliver det umbriske køkken i daglig tale, kaldt det fattige køkken” men det betyder i dag blot at det er enkle retter med gode råvare.

Læs også: Det lokale køkken i Umbrien

Madoplevelser på rejser til Umbrien

Uanset hvilken hideaway du vælger at bo på i din ferie så vil jeg love dig at der venter store oplevelser når vi taler om mad og vin, både hvis du vælger at spise på dit hotel eller på en af de mange gode restauranter i nærheden. Et godt tip er altid at spørge værten på dit hideaway, de kommer hellere end gerne med gode råd til restauranter i lokal området. Læs meget mere om maden og vinen i Umbrien her på bloggen, eller om rejser med Hideaways, vi er specialister i rejser til Umbrien hvor du bor på håndplukkede hoteller og i ferieboliger.

Oplev Umbrien på en rejse med Hideaways

Tags fra artiklen
,
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere